Første indtryk - Funktionalitet - Kalibrering - Målinger - Billedkvalitet - Konklusion

2017 er på flere måder et spændende år, men på især ét punkt er TV-verdenen spændende: Det er året hvor andre end LG får OLED på modelprogrammet. Vi har denne gang fået lov at låne Sonys nyeste topmodel, A1, som er deres første skud på OLED-skærme i relle TV-størrelser. Sony A1 er baseret på X1 Extreme processoren, kommer med Android 6.0, er baseret på et 2017-OLED panel og har et spændende nyt lydsystem ombord.

A1 findes i 55” og 65” og kommer senere i en 77" version. Vi har set på 65" modellen.

55"
65"
Specifikationer 
65"
OLED panel
Ultra HD (3840x2160)
 HDR (HDR10, Dolby Vision tilføjes senere)
 DCI-P3 farverum
Staffeli-stand
 Væg (VESA kompatibelt)
 (HxBxD)
83,4 x 145,1 x 8,6/33,9 cm (væg/fod)
29,8 / 36,2 kg (uden/med fod)
HDMI (4x 2.0)
USB (3x)
Ethernet
1x CI+
Optisk
 HDMI-ARC (1x)
Hovedtelefon/Subwoofer (minijack)
5x 10W stereo
DVB T/T2/C/S2
WiFi (ac standard)
MPEG4
HEVC
 VP9 Profile 2
Android TV 6.0
IR-fjernbetjening (med bluetooth-mikrofon)
Manual
 Fjernbetjening
 Tilmeld dig vores Nyhedsbrev, Facebook, twitter eller RSS for at modtage besked når nye anmeldelser er online



Første indtryk
Sony har i A1 bevæget sig en smule uden for normerne for gængs TV-udseende, hvilket er forfriskende. Panel-delen af A1 er så tynd som vi forventer det af OLED, men i stedet for at samle elektronik-delen i en klump nederst, som det har været kutyme på OLED hidtil, så har man implementeret en staffeli-fod hvori elektronikken er gemt. 

Staffeliet sidder fast øverst på TV’et og kan enten foldes ind bagpå TV’et hvis det skal vægmonteres, eller fastgøres i en udfoldet position, så det fungerer som ben hvis TV’et skal stå på et møbel. I sidstnævnte tilfælde, skydes en metalfod ind i bunden af bagpladen og metal-stiver sættes til at holde foden på plads i udfoldet position. Dette øger vægten i TV'et betydeligt, så der tilføres yderligere tyngde bagtil.

Når TV’et står på jorden flugter hele panelets underside med underlaget, lidt som vi så det på LG E6, men fordi der ikke er en underhøjttaler på TV’et, så fremstår det vanvittig minimalistisk set forfra. Sony har også måtte gøre deres logo ekstra småt og forvist det til det ene hjørne, så der er nærmest ingen forstyrrende elementer på fronten overhovedet - ingen skinnende metalkanter, logoer eller andet. Dioden til indikation af tændt/slukket tilstand peger nedad og sidder på midten, men vi slukkede den under testen for et mere clean ydre. I udfoldet tilstand fylder A1 en smule i dybden, da det står svagt bagudlænet, så afsæt mindst 34 cm i dybden på dit AV-møbel til den.




Den udfoldelige elektronik-kasse bagpå huser også alle stikforbindelserne, som på A1 vender nedad og er placeret helt nede i bunden. Vanen tro, så gemmes de væk bag en aftagelig bagside, som er beklædt med et lag gråt højttalerstof. Kun en enkelt USB-port og CI-porten er at finde på siden - resten af portene er gemt. Det virker måske en kende mærkeligt, at CI-porten og ikke en HDMI-port er sat på siden, da det må formodes, at et dekoderkort ikke skal skiftes så ofte. Sony har endnu ikke helt droppet de analoge indgange, men de er nu forvist til en enkelt kombi-port. 

Vi finder derudover 4 HDMI-porte (hvoraf 2 understøtter 4K HDR), en hovedtelefonudgang, som også fungerer som udgang til eks. en ekstern aktiv subwoofer, og de obligatoriske TV stik, USB- og LAN-porte og den digitale lydudgang. Som på de øvrige modeller i Sonys high-end segment, så er der tænkt kabelskjulning ind i designet med bagpladen, så kabler ender med at blive ført ud bagest langs bunden af standen.

På bagsiden af TV-panelet finder vi et nyt stykke innovation i form af 4 aktuatorer, placeret 2 og 2 i hhv. TV’et højre og venstre side lige lidt over midten. Disse aktuatorer danner rammen om Sonys “Acoustic Surface”-teknologi, som er højttalersystemet i A1 - dem kommer vi ind på lidt senere. Som supplement til disse højttaler-enheder sidder der endvidere øverst i elektronik-kassen en subwoofer. 




Panelet på A1 har en helt mørk overflade, ligesom vi har set tidligere om end refleksionerne i den ikke er så rødlige eller tydelige, som vi er vant til fra LG’s 2016-modeller, så det kan tænkes at 2017-modellerne vil skille sig ud. Generelt er refleksion fra OLED-paneler i den bedste ende af skalaen.

Vi finder samme remote i kassen, som vi så på XE93, dog med den metalbagside som vi også fandt på dén hørende til ZD9.



Brugeroplevelse & features
Sony A1 kører ligesom de øvrige 2017-modeller Android 6.0 ligesom vi så det på XE93 og ZD9.

Styresystem og smart-TV
Vi har set på Android 6.0 en del gange allerede, både under testen af Sony ZD9, Philips POS901, og senest XE93 (hvorfra billederne til højre er lånt) og der er ikke naturligvis stadig ikke noget nyt under solen. Menuer, Android-TV, apps mv. er identiske med det vi så på XE93 og afviklingen af apps foregår præcist som vi så det dengang

A1 er ligesom XE93 og XD9 forsynet med Sonys X1 Extreme quadcore processor, hvor det er samme Mediatek processor, som trækker Android-TV-delen og den er stadig ikke nogen sprinter, så det er forholdsvist nemt at bringe det i knæ hvis man er for ivrig på tasterne. Under vore tests er der en del navigeren mellem apps, videofiler og HDMI-porte, som ved en enkelt lejlighed kostede en genstart af TV’et fordi en fejlmeddelelse sad fast på skærmen og ikke ville gå væk. 

For flere detaljer om Android 6.0 henvises til tidligere anmeldelser af Sony’s TV.

Betjening
Som nævnt, så er udseendet af fjernbetjeningen identisk med XE93’eren, hvor plastic-bagsiden dog er skiftet ud med en metalversion ligesom vi så på ZD9. 

Metalbagsiden giver en smule mere tyngde ift. normalt, hvilket øger kvalitetsfølelsen en smule, men det taktile feedback i knapperne er stadig ikke specielt lækkert og føles for hårdt. Den ru overflade, som dækker hele forsiden er behagelig at røre ved, men vil uden tvivl slides af med tiden ligesom du måske har prøvet det på din mobiltelefon. Det er altså stadig ikke en fjernbetjening, som hører til et TV i denne prisklasse.

Vi finder stemmestyrings-funktionen i toppen af remote og det er den eneste del af fjernbetjeningen, som kører på Bluetooth, hvor resten kører på almindelige IR-signaler. Retningsfølsomheden er ligeledes stadig til den dårlige side.

Sonys Sideview-app var tidligere blandt toppen af poppen inden for styring af TV fra dine mobile enheder, men Sony har for nyligt meldt ud,  at EPG, optagefunktion og flere af de øvrige TV-funktioner fjernes i maj, 

Aktiverer du fjernstyring af TV’et fra standby, så kan TV’et også tændes med app’en, men vær OBS på, at det også hæver standby-forbruget. Samme standby-forbrug er i øvrigt ret varierende, da TV’et er ret lang tid om at gå i dvale og lader til at vågne lidt op af og til, hvilket også kan ses idet den læser på USB-enhederne selv når det er slukket. 

Tv-kanaler, optagelse & lyd
TV-delen på A1 er ligeledes identisk med XE93 og ZD9, og EPG, Discover-menu mv. er fuldstændigt det samme som vi har set før. Kanalskifte foregår også med samme hastighed som hidtil.

Der er stadig mulighed for at tilkoble en USB-harddisk til brug med optagelse via dobbelt-tuneren. Vær OBS på, at som på de fleste andre TV, så der kun 1 CI port, så optagelse fra kodede kanaler kan ikke ske samtidigt med, at der ses en anden. Bruger du ikke dekoderkort, så kan der optages imens der ses en anden kanal. Funktionaliteten er ikke så udbygget som den vi ser hos Philips, så TV kan ikke sættes på pause på samme måde. 




Sony har i A1 valgt et noget mere innovativt lydsystem end vi er vant til og selvom Acoustic Surface-teknologien ikke i sig selv er ny, så er den ikke set udnyttet på fladskærms-TV før nu. Teknikken går ud på, at man vha. en aktuator vibrerer selve skærmpanelet og derved benytter skærmens front som membran i diskantenheden. Bagpå A1 sidder der to sæt aktuatorer ca. midt på skærmen, som fungerer som højttalerenheder. Lyden kommer da direkte ud af fronten på skærmen, hvilket man kan overbevise sig selv om ved at sætte sig foran TV’et og lytte til panelet. Vibrationerne er så hurtige, at de ikke forstyrrer billedet (tænk på en diskant-enhed fra en almindelige højttaler - den kan du heller ikke se de fysiske vibrationer i).


Til at levere bunden i lyden sidder der en subwoofer øverst i kassen bagpå og det samlede resultat er overraskende godt. Der er fornuftig bund i lyden ift. hovedparten af fladskærmene på markedet, og selvom diskanten kan synes en anelse skinger til tider, så er lydsystemet er helt klart en high-end skærm værdig - om ikke andet, så på innovationssiden. Ifølge specifikationerne er der mulighed for at trække et subwoofer-signal ud af hovedtelefon-porten, så der kan suppleres med en lidt dybere bund, og da det blot er et alm. volumenreguleret mono-signal der sendes ud, så kan man frit vælge subwoofer blandt de aktive af slagsen. Det ville vi nok anbefale til de, der ikke søger efter en mere potent dedikeret lydløsning i noget eksternt. 

Sony har tidligere vovet pelsen med markante lydsystemer, hvilket vi så på X-serien tilbage i 2014 og 2015, og det er forfriskende at se det endnu en gang på A1. Man kan dog ikke undgå at tænke, at Sony har mange fine soundbar-løsninger på hylden, som nok kunne have været sendt med til færre penge end den innovation højttalerne i A1 har kostet, men så havde anmelderne jo ikke haft noget nyt at imponeres over...


Kalibrering
"Standard"-profilen er vanen tro for kold i sin farvetone, så vi tager udgangspunkt i "Film"-profilen. Sony sigter efter en gamma på 2.4, hvilket er et bevidst valg, men en anelse til den mørke side. Vi sigter efter en gamma på 2.2, som egner sig bedre til lokaler med lidt lys i, men med gamma-håndtaget er det enkelt at hæve og sænke den generelle gråtoneniveau.

Vha. 2-punkts-justeringen opnåes en gennemsnitlig dE under 1, og for yderligere præcision skal 10-punkt håndtagene tages i brug. Det bemærkes, at disse reagerer som forventet og altså ikke ligesom vi så på XE93. Det bør ligeledes bemærkes, at man IKKE bør justere på “Bias”-værdierne i 2-punkt-justeringen, da det ødelægger det absolutte sortpunkt, så skærmen ikke længere slukker helt ved 0 IRE. Vores udstyr kunne ikke måle den smule lys skærmen producerede i dette tilfælde, men det kan fanges på kamera og ses med det blotte øje i et komplet mørklagt lokale når skærmen viser helt sort. 

På A1 fungerer “X-tended Dynamic Range”-håndtaget som trinjustering af skalaen for den maksimale lysstyrke, og for overhovedet at nå peak-lysstyrken på panelet, så skal denne stilles til “Høj”. På “Fra” så kan panelet ganske enkelt ikke komme over 100 nits på hvid farveflade, hvilket er alt for lidt til normalt brug. Vi har kalibreret på trin “Mellem” som kan nå 200 nits, hvor “Høj” når godt 300 nits på et 20% APL mønster og “Lav” når 140 nits. Det havde måske været mere naturligt, at putte denne funktionalitet ind i “Automatisk lokal nedtoning"-justeringen, som vi har set hidtil, men denne option er helt væk på A1.

Vi ser et lidt uventet skift i dE-værdier på farveskalaen, dvs. på primær og sekundærfarverne, hvor rød, magenta og gul pludselig afviger lidt fra referencen. Sony har ikke et CMS-system, så der er ikke mulighed for at finjustere på dette punkt. Det er et beskedent offset vi ser i de tre farver og ikke noget der gav udslag i hudnuancer mv. men Sony har ikke kunne reproducere vores målinger selv så vi venter på, at de ser på vore rådata.

Vi måler at der kan opretholdes en lysstyrke på godt 140 nits på en fuld hvid farveflade, hvilket er sammenligneligt med sidste år. Kalibrerer man til denne lysstyrke vil man dermed ikke rammes af ABL-begrænsningen (grænsen for maksimalt strømtræk) og lysstyrken vil ikke dykke når sceneskift går fra ét APL-niveau til et andet (APL = Average Picture Level = andel af hvid på skærmarealet). Kalibreres der til højere lysstyrker - og det har vi gjort her - så vil man se et fald i lysstyrken når APL stiger, hvilket er synligt når der pludseligt skiftes til store hvide/lyse farveflader. På HDR-indhold er peaklysstyrken øget en smule ift. sidste år, men i Biograf-profilen lander vi ca. samme sted som vi så på LG E6.

Vi ser en 95% dækning af DCI-farverummet, hvor det - ligesom på LG’s modeller - er den grønne farve der halter lidt. 


 Før kalibrering
 Efter kalibrering
 Gråtoner
 HDR - DCI-P3



Målinger
Vores "måling"-afsnit omhandler alle de ting vi går og måler på TV'ene samlet ét sted frem for at ligge i de enkelte afsnit. Vi henviser til vores artikel omkring bl.a. målemetoder her for en gennemgang af hvordan vi måler under testen.

Vi gør opmærksom på, at OLED lader til at variere lidt for meget fra panel til panel til, at man kan genbruge justeringen af gråtonerne, så vi anbefaler, at man enten betaler for at få sit eget eksemplar kalibreret professionelt på egen adresse, eller at man helt undlader at justere 2-trins gråtonerne og blot holder sig til Biograf-profilen. 

 Målinger 
Out-of-box
Kalibreret 
 Sortniveau (ANSI)
0 cd/m2
0 cd/m2
 Lysstyrke
200 cd/m2
 200 cd/m2
 Kontrast
Uendeligt
Uendeligt
 Max lysstyrke (HDR)
680 cd/m2 (2% vindue)
680 (2% vindue)
 Input lag
103 ms (Cinema 1080p)
47 ms (Game Mode 1080p)
Strømforbrug
Out-of-box 
Kalibreret 
 SDR
114 W
120 W
 HDR
400 W (maks lysstyrke)
200 W
 Standby
0,3 - 20 W
0,3 - 20 W
Tidsmålinger
Tid
 Opstart (indtil responsiv)
9 s
 Opstart (indtil billedet vises)
7 s
 Netflix app opstart
5 s
 Youtube app opstart
3 s
 Blockbuster app opstart
11 s
Videofil
Specs 
Status 
 Dubai 4K
4K (3840x2160 pixels) – 23.976fps – 10 bit colors - BT.709 color space – 4:2:0 subsampling – 51.4 Mbps bitrate – HEVC - .ts file
Virker
 Big Buck Bunny HD (.ts version)
 HD (1920x1080 pixels) – 8 bit colors - YUV color space – 4:2:0 subsampling – 2.5 Mbps bitrate – 60fps - HEVC - .ts file
Virker
 Big Buck Bunny HD 
 HD (1920x1080 pixels) – 8 bit colors - YUV color space – 4:2:0 subsampling – 60fps - 2.2 Mbps bitrate – HEVC - .mkv file
Virker
 Spreed HD 
 HD (1920x1080 pixels) – 8 bit colors - YUV color space – 4:2:0 subsampling – 29.970fps – 0.9 Mbps bitrate – HEVC - .mkv file
Virker
 Jellyfish HD 
 HD (192x1080 pixels) – 8 bit colors – BT.709 color space – 4:2:0 subsampling – 98.3 Mbps bitrate – AVC - .mkv file
Virker
 LG Arctique 4K 
 4K (3840x2160 pixels) – 8 bit colors – YUV color space – 4:2:0 subsampling – 50.0 Mbps bitrate – 29.970fps - AVC - .mp4 file
Virker
Gruppe
Indstilling
Værdi
Profil
Biograf Prof
Lys 
Lys
Max
Kontrast
90
Gamma
0
Sortniveau
50
Avanceret kontrastforbedring
Fra
X-tended dynamic range
Mellem
Farvemætning
Farvemætning
50
Hvidbalance
50
Farvetemperatur
Ekspert 1
Farvespektrum
Auto
Levende farver
Fra
Avanc. Farvetemperatur 
Rødjustering
-8
Grønjustering
Max
Blåjustering
-6
Rød bias
0
Grøn bias
0
Blå bias
0
Klarhed 
Skarphed
50
Reality creation
Manuel
Opløsning
20
Mastered in 4K
Til
Reduktion af tilfældig støj
Fra
Reduktion af digital støj
Fra
Jævn gradering
Lav
Bevægelse 
MotionFlow
Personlig
Jævnhed
3
Klarhed
Lav
Filmtilstand
Fra
Videofunktioner
HDR-tilstandd
Auto
HDMI videoområde
Auto
Farvespektrum
Auto

Bemærk: Vi kalibrerer kun mod SDR, og ikke HDR. Vi har under testen ikke benyttet os af lyssensoren, men ønsker du, at TV'et selv kompenserer for lyset i stuen, så kan dette aktiveres i menuen.

Vi så et ret svingende standby-forbrug, hvor TV’et af og til vågnede af dvale og slugte 20-50 W på trods af at “Fjernstart” ikke var aktiveret. Effektforbruget med TV’ets “X-tended Dynamic Range” i “Høj” indstillingen er endvidere ret højt. Vi måler et forbrug over 250 W i denne indstilling på SDR-materiale, hvilket er på niveau med de hedengangne plasma-skærme.

A1 er ikke forsynet med Sonys “Tydelig” MotionFlow-profil, så vi har brugt “Personlig” til at reducere slør. Det er muligt at aktivere “Black Frame Insertion” på A1, men frekvensen med hvilken TV’et blinker er for lav til at det er behageligt at se på og resultatet er grænsende til ingenting, så vi anbefaler at man holder sig til ovenstående.





Billedkvalitet
 2017 OLED-panelerne som sidder i A1 er leveret af LG, og denne generation af paneler falder i “tock”-året (se vores artikel fra CES), så er de ikke nyudviklede, men mere end opgradering af 2016-panelerne med bla. en anden ABL-begrænsning, men dog også bedre styring af lyset i SDR og HDR.  Vi ser da også en begrænset forøgelse af lysstyrken i A1 ift. LG’s E6 i samme størrelse. Vi lander lige under 700 nits peak lysstyrke i HDR på Biograf-profilen, men lidt højere lysstyrke på fuld hvid skærm ift. sidste år. For at få højere lysstyrke skal man anvende nogle af de mere aggressive profiler, men så går farvepræcisionen fløjten, så det kan ikke anbefales.

Undlader man at rode med gråtonerne i den lave ende, så bibeholdes det sortniveau, som vi forventer os af et OLED og man får dermed det uendelige kontrastniveau, som er OLED’s største force. Ydermere, så ser vi, at den antireflektive coating på TV’et ikke har samme rødlige nuance som sidste år, så farverne klarer sig bedre fra en vinkel end vi så på E6. 

Vi har til denne test lånt Panasonics DMP-UB700 afspiller og forsynet os med lidt nye UHD-film hvor blandt andet BBC’s Planet Earth II røg i indkøbskurven og når først HDMI-portene er indstillet til “Forbedret”, så er indgangene 2 og 3 klar til at tage imod HDR i 4K. A1 understøtter endnu ikke Dolby Vision, men det skulle blive tilføjet via en opdatering senere, men HDR10 ser nu også ganske imponerende ud så så længe vi ikke har alverdens DV-kilder, så er problemet til at overse.




A1 leverer en imponerende dynamik i billedet, ligesom vi jo efterhånden forventer når det kommer til OLED og sammen med Sonys eminente billedbehandling, så kan man ikke undgå at trække lidt på smilebåndet når HDR folder sig ud i rigtig 4K kvalitet. HDR er og bliver bedst på OLED. Punktum. Vi er her fri for at sortniveauet ødelægges af baggrundsbelysningen og at fænomenet forværres når man bevæger sig ud til siden, så A1 banker virkelig Sonys anden topmodel ZD9 godt og grundigt i denne disciplin. Dér hvor OLED dog kommer til kort er på intensiteten af lyset, hvor ZD9 kan levere mere end dobbelt så høj lysstyrke (dvs. ét blændetrin mere). Til gengæld kan A1 levere et sortniveau i en nabopixel, som langt opvejer dette. Flydende gradienter bliver også vist helt uden “banding” og resultatet er ganske godt. Vi skelner fint alle gråtone-trin fra 0 til 100 om end 1 IRE ikke lige skal observeres i solskin, men der er altså ikke black crush af dette gråtonetrin på A1.

Det dybe sortniveau er naturligvis ikke forbeholdt HDR og forsynet med Sonys overbevisende billedprocessor, så ser vi samme billedkvalitet på opskalerede billeder, som vi så på ZD9 og XE93. Både TV-udsendelser og alm. Blu-ray klares uden problemer.



Vi mangler lidt Sonys “Tydelig” MotionFlow-profil, som hidtil har givet os den højeste bevægelsesopløsning uden at introducere nævneværdige artefakter, men det klarede den vha. scanning backlight-teknologi, som ikke er til stede i A1. Ved at sætte MotionFlow til “Personlig” og justere “Jævnhed” til en 3-stykker (sæt “Filmtilstand” til “Fra” for at undgå soap-opera-effekt), så opnår vi en bevægelsesopløsning, som giver en del flere detaljer under bevægelse end LG E6 uden at introducere artefakter i billedet, hvilket er et godt resultat set med OLED-øjne. Der var ingen problemer med bevægelse på hverken 4K, Fuld HD eller SD opløst materiale og Sony må igen tage førertrøjen for bevægelse, men denne gang isoleret set for OLED, da det stadig ikke kan hamle op med Sonys egne LCD-modeller.

 Se også vores OLED vs. LCD oversigt

En detalje, som gælder alle OLED-skærme er, at responstiden - dvs. den tid det tager at skifte fra én farve til en anden - er så lav, at det slør vi hidtil har været vant til på LCD, som til en vis grad kan hjælpe med at give indtrykket af flydende bevægelse fordi der tilføjes motion blur, ikke vil være til stede på OLED. Så bevægelser, som ikke er optaget ved høje opdateringshastigheder, kan få en stroboskopeffekt, hvilket flere måske har lagt mærke til på meget lyse scener på 1080p24 materiale på tidligere OLED-modeller. Det er ikke et særskilt issue for A1, men det er værd at have med i baghovedet når man shopper OLED fordi svaghederne ved 24 billeder pr. sekund pludselig bliver mere udtalte. Man kan så aktivere indsættelse af kunstige billeder, men det er virkelig ikke noget vi vil anbefale. 




Ser vi på homogeniteten af skærmen, så har vi endnu ikke oplevet et OLED-eksemplar, som var helt uden artefakter når vi først kom ned i gråtonerne under 5%. Forventningen er ikke, at der er sket revolutioner på denne front (jf. tidligere diskussion om 2017-panelerne), og når kommer helt ned i disse lave gråtoner, så begynder vi også at se samme vertikale linjer, som vi så på LG E6. Herunder er 4, 2 og 1 IRE vist på meget lang lukketid, hvor man kan se lodrette streger i billedet og en lidt mørkere plamage i midten. I modsætning til Philips POS901, så ser vi dog ikke artefakter på de helt mørke nuancer, hvor Philips havde lidt problemer med at vise teksten på vores 1-5 IRE testmønstre. 

Resultatet ligner dét vi så på E6 en hel del og der er altså ikke sket revolutioner på homogenitets-fronten. Problemet er mest akademisk, da det ikke blev oplevet under afvikling af film mv. men OLED skal ikke forventes at rykke sig på dette punkt i 2017. Ligesom på LG E6 ser vi også samme ganske ganske svage gullige farvestik på de lysere baggrunde, hvor det igen ikke var noget der blev observeret under normalt brug.


 60 IRE
 4 IRE (3.2 s)
 2 IRE (8 s)
 1 IRE (20 s)


Vi måler inputlag til lidt over 40 ms i spilprofilen hvad enten HDR er aktiv eller ej, hvilket ikke er imponerende, og næsten dobbelt så meget som Samsungs modeller. Vi har pt. ikke udstyr til at opskalere signalet fra vores Leo Bodnar-måler så vi kan teste input-lag i 4K, men andre sites rapporterer, at input-lag sænkes hvis inputsignalet ikke skal opskaleres først. Lag skulle efter sigende være ned på 20 ms, hvilket er langt mere acceptabelt, men så kræves det til gengæld, at din spillekonsol spytter 4K-opløsning ud. Da vi ikke selv kan bekræfte disse tal, så må de tages med forbehold.

 Se hvordan andre skærme klarer sig i vores dedikerede artikel om skærme til spilkonsoller

Spil afvikles således sammenligneligt med både XE93 og ZD9 og igen er det en fornøjelse at benytte HDR i de spil der understøtter der. Det giver virkelig en ekstra dimension at spille i HDR, hvilket du kan læse mere om i vore anmeldelser af Xbox One S og PS4 Pro. 




Når vi snakker OLED er burn-in eller retention altid et emne der ligger og spøger. Det er ved at være et stykke tid siden vi har testet et OLED hvor der har været burn-in, og selv efter 3 timer med vores tortur-kalibrerings-vinduer på skærmen, så var der kun en ganske svag firkant at spotte på en lysegrå baggrund. Efter en power-cycle af TV’et var dette igen visket bort. TV’et har både orbiter og en clean-wipe funktion indbygget, som kan aktiveres for at fjerne eventuelle fastbrændte elementer, men det blev ikke på noget tidspunkt oplevet som et problem. Der var ikke retention efter undertekster eller ligende, selv under HDR-afvikling, så på A1 var dette ikke et problem. Vores eksemplar var frisk fra kassen, så vi har testet det i dets mest sårbare fase.

Betragtningsvinklerne på A1 er et non-issue. Som nævnt et par gange nu, så er coatingen på panelet ændret en smule, så det lilla skær er reduceret og der er næppe nogen der vil have problemer med at se på A1 uanset hvor i lokalet man måtte placere sig. Både farver, kontrast og lysstyrke holder sig godt fra alle sider.


Konklusion
Sony A1 er Sonys andet OLED-TV. Det første OLED-TV som reelt tæller med i regnskabet. Det tog 8 år, men det er åbenbart den tid det tager at modne en ny panel-teknologi. A1 skiller sig en smule ud fra de øvrige OLED-konkurrenter i den forstand, at designet er lidt mere premium end konkurrenterne i samme prisklasse, og egentlig mere hører til i design-segmentet sammen med LG’s W7 TV. Den udfoldelige bagside, som agerer stand er anderledes på den fede måde.

Annonce:
Annonce:
Vi ser et innovativt højttaler-system, som udnytter selve skærmen som diskant-membran, og leverer et anstændigt lydsystem. Den indbyggede subwoofer når ikke helt derned hvor flere soundbars kan nå med deres ekstra basenheder, men som helhed så gør A1 det godt. 

Android ligner sig selv fra stort set alle de modeller vi har testet det sidste halve år og det er stadig muligt at få systemet til at gå i knæ ved blot at fodre det med tilstrækkeligt mange filer på en USB-stick. Systemet som helhed virker, men Android har altså ikke helt fået det momentum som mange af os havde håbet på. Chromecast Built-in er et plaster på såret, men det er netop blot dét - et plaster. Ikke en kur.

På billedsiden er OLED alt andet overlegent og A1 er ingen undtagelse. Gråtoner leveres overbevisende med fin adskillelse af alle trin, men et par af farverne viser en smule offset efter kalibrering og manglen på et CMS gør, at vi ikke kan fintune det mere. TV’et leverer en lysstyrke, som kun lige overgår sidste års reference-panel fra LG E6, og de færreste vil nok kunne se forskellen med mindre de to stod side om side og viste et 100% hvidt billede. Hvor A1 dog markerer sig ift. E6 er på bevægelses-siden og den generelle billedbehandling, hvor Sony har overtaget. Opskalering og bevægelse klares med større overbevisning på A1 end på E6, og fortsætter dermed de gode toner som XD9 og XE93 har slået an.

Samlet set, så klarer A1 sig dårligere end E6 i visse dicipliner (styresystemet og hastighed), stort set identisk på andre (homogenitet og farvegengivelse), og bedre på andre (billedbehandlingen og motion). Især de to sidste gør, at du med A1 bygger videre på den eminente billedkvalitet vi roste E6 for, men at der tilføjes lige lidt ekstra i form af en bedre håndtering af bevægelse, som flere har sukket efter. Som det første OLED vi tester i 2017, så tager A1 dermed teten som vores nuværende reference-TV, og så må vi se om LG eller Panasonic kan erobre titlen når deres modeller dumper ind til test om lidt.

55"
65"
 Fremragende til HDR
Reference billedkvalitet
God billedbehandling
Bedste Motion-system på OLED indtil nu
Godt og innovativt lydsystem
Android lever stadig ikke helt op til sit potentiale
Billig og meget retningsfølsom fjernbetjening
Lodrette striber i de helt mørke nuancer
Middelmådig input lag i fuld HD
Højt strømforbrug i standby
 Nærmeste konkurrenter


 Deltag i debatten i vores forum