Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonHer er Las Vegas Sphere, verdens største LED-skærm - FlatpanelsDK

Her er Las Vegas Sphere, verdens største LED-skærm

11 Jul 2023 | Rasmus Larsen |

Sphere er et nyt projekt til 2,3 mia. dollars i Las Vegas til livekoncerter, film og sportsbegivenheder. Kuglen er udstyret med verdens største LED-skærm.

Vi tager et nærmere kig næste gang vi er i Las Vegas til CES-messe, men der er vist ingen tvivl om, at den nye Sphere, som officielt åbner for offentligheden til efteråret, er voldsomt imponerende rent visuelt.

Den måler 112 meter i højden og 157 meter i bredden og er dækket hele vejen rundt af lysdioder, der tilsammen former en skærm. Det er efter sigende den LED-skærm, som har højest opløsning i verden, med 16K x 16K, om end det lidt uklart, hvordan de er kommet frem til 16K. Det oplyses, at der er 1,2 mio. lysmoduler, som hver er opdelt i 48 dioder.




164.000 højttalere, 4D-oplevelser

Det officielle navn er MSG Sphere og den skal indvendigt bruges til livekoncerter, film og sportsbegivenheder, herunder boksning og kampsport. På ydersiden kan skærmen programmeres til at vise hvad som helst inkl. live-video af kunstnere indeni. Lige så imponerende er lydsystemet. Der sidder indeni 164.000 højttalere, som kan programmeres til rumlig lyd. - "Spheres lydsystem vil også give lyddesignere mulighed for at skabe et virtuelt lydudgangspunkt og placere dette på en præcis rumlig position – hvilket betyder, at lyden kan dirigeres mod lytteren, så den lyder tæt på, selvom kilden er langt væk – forestil dig en karakter, der "hvisker" direkte i dit øre," sagde virksomheden tidligere på året. Der understøttes 4D-oplevelser med sæder, der vibrerer, og vindmaskiner.

Sphere Las Vegas

MSG Sphere i Las Vegas. Foto: Sphere Entertainment

Et projekt til 2,3 mia. dollars

Konstruktionen af den gigantiske kugle begyndte i 2018 og den har sammenlagt kostet 2,3 mia. dollars at bygge. Den lyste op for første gang den 4. juli for at markere den amerikanske uafhængighedsdag. Indenfor er der plads til næsten 18.000 siddende gæster. MSG Sphere åbner officielt i Las Vegas for offentligheden til efteråret med et 'Postcard from Earth'-show. Billetter koster 49-129 dollars. Fra den 29. september vil der blive afholdt 25 koncerter med U2 kaldet 'U2:UV Achtung Baby Live at Sphere'. Læs også: Første kig: Samsungs 110" microLED TV Forestil dig noget lignende – gerne noget mindre – i din lokale biograf eller sågar egen stue. Det er gjort muligt af LED-skærmteknologi, som forventes også at finde vej til regulære TV-skærme i fremtiden.

Sphere Las Vegas

Foto: Sphere Entertainment

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Status på UHD Blu-ray i 2024

26 Apr 2024 |

Smugkig på den kommende X (Twitter) app til Smart TV

26 Apr 2024 |

Får du også hvid skærm på DRTV? DR arbejder på løsning

26 Apr 2024 |

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |