Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNy streaming-spiltjeneste til Android TV udfordrer GeForce Now - FlatpanelsDK

Ny streaming-spiltjeneste til Android TV udfordrer GeForce Now

28 Feb 2023 | Rasmus Larsen |

Spilplatformen Nware tilbyder adgang til over 20.000 spil på Android TV og Google TV. Ligesom Nvidias GeForce Now kan man streame sine købte spil.

Nware oplyser, at brugeren kan tilslutte PlayStation, Xbox og andre Bluetooth-controllere og streame spil ligesom man streamer film på Netflix. Det er f.eks. Call of Duty, Mortal Kombat 11, Doom Eternal, Rocket League og God of War samt gratis-titler som PUBG: Battleground, Apex Legends og Destiny 2. Der kræves ingen konsol.

Appen er nu tilgængelig til enheder med Android TV og Google TV inkl. Chromecast og forskellige TV-modeller fra Sony, Philips, TCL m.fl. Tjenesten findes også til Windows PC og mobil-Android.

- "Vores mission er at nedbryde barriererne for spil og tilbyde den ultimative frihed til at spille spil når som helst og hvor som helst. Vi er meget begejstrede for at udvide vores platform til Android TV, hvilket giver en mere fordybende spiloplevelse og giver spillere flere måder at spille de spil, de ønsker, på enhver enhed, de vælger, uden nogen hardwarebegrænsninger. Med Nware til Android TV kan brugere tilslutte enhver gaming-controller, de allerede ejer, og spille med deres venner på deres storskærms-TV. Vi ser frem til at tilbyde så mange måder at spille på som muligt med Nware, der kommer til browsere meget snart," sagde Daniel Olmedo, medstifter og adm. direktør for Nware.


Nware Android TV

Nware til Android TV. Foto: Nware

Ligesom Geforce Now, ikke Xbox Game Pass

Ligesom Nvidias GeForce Now-tjeneste virker Nware ved at give brugeren adgang til de spil, som vedkommende allerede ejer eller har adgang til på Steam, Epic Games, Ubisoft, Roblox og Minecraft. Nware koster 9 eller 11 Euro månedligt, afhængigt af abonnement, efter en gratis prøveperiode. Prisen er et teknologigebyr for at bruge servere og teknologi. På den måde adskiller Nware sig fra Xbox Game Pass, der som del af det månedlige gebyr omfatter et spilkatalog. Nware har pt. servere i Spanien og Brasilien. Tjenesten understøtter spilstreaming i 720p og 1080p, men ikke HDR. Nvidia lancerede for nylig 4K 120fps på GeForce Now. Omvendt fremhæver Nware en funktion til "lokal multiplayer". - "Takket være Nwares funktion til at spille på Local Multiplayer-tilstand under streaming-sessionerne, kan brugere spille spil med deres venner i samme rum, takket være muligheden for at synkronisere op til fire controllere," oplyser selskabet. Appen kan findes i Google Play butikken her.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Første enhed med Google TV's nye 'magiske' knap afsløret

03 May 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i maj

02 May 2024 |

Snart kan du også spille PlayStation 1, Sega og Atari spil på Apple TV

02 May 2024 |

'Drengen og hejren' er Studio Ghiblis første 4K HDR udgivelse

02 May 2024 |

YouTube overvejer udrulning af pause-reklamer

02 May 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Amazon i maj

02 May 2024 |