Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonApple TV+ mere udbredt end Disney+ i USA, hævder analyse - FlatpanelsDK

Apple TV+ mere udbredt end Disney+ i USA, hævder analyse

24 Jan 2020 | Rasmus Larsen |

Apple TV+ havde ved udgangen af 2019 en kundebase i USA på 33,6 mio. Det er over halvdelen af Netflix's 61,3 mio. og markant flere end Disneys 23,2 mio., ifølge analyse lavet for Wall Street Journal.

Er Apple TV+ større end Disney+?

Der er mange gode grunde til at betragte analysen med skepsis. Skulle Apple TV+, en ny tjeneste med ganske få titler, være mere udbredt end Disney+, som er proppet med velkendte og elskede titler?

Streamingtjenesters udbredelse i USA

Lad os først kigge på, hvad vi ved. Tallet for Netflix stemmer. Det fremgår af selskabets regnskab. Disney har bekræftet, at 10 mio. tilmeldte sig på førstedagen. Næste opdatering får vi først i regnskabet. Apple har ikke kommenteret på sagen. Apple TV+ og Disney+ blev begge lanceret i november 2019. Hvordan skulle Apple TV+ have fået så mange brugere på så kort tid? Svaret vil givetvis skulle findes i den 1-årige gratis adgang, som alle kunder af ny iPhone, iPad, Apple TV eller Mac købt efter 10. september 2019 har modtaget tilbud om. Vi ved ikke, hvor mange enheder Apple har solgt i 4. kvartal 2019, men vi ved hvor mange de solgte i 4. kvartal 2017, hvor man stadig angav salgstal i regnskaberne. I 4. kvartal 2017 solgte selskabet 77,3 mio. iPhone-enheder, 13,2 mio. iPad-enheder og 5,1 mio. Mac-enheder, ifølge regnskabet. Cirka 40% af omsætningen lå i Nord- og Sydamerika. Lidt hurtig hovedregning viser, at såfremt salgstallene i 4. kvartal 2019 ligger på nogenlunde samme niveau, så skal en meget høj andel kunder i USA have taget imod tilbuddet om gratis Apple TV+, samtidig med, at en god portion kunder skal have tegnet abonnement til 5 dollars per måned. Ikke umuligt, men dog usandsynligt. Man kan påpege, at gratis adgang ikke er "et rigtig abonnement", men Disney+ er ligeledes givet væk gratis til teleselskabet Verizons kunder med Unlimited-abonnement. Ca. 50 mio. amerikanere har et sådan abonnement, så kundebasen for Disney+ og Apple TV+ kan godt sammenlignes. Det store spørgsmål er naturligvis, hvor mange der bliver hængende, når der skal penge på bordet, men det et tema, som først bliver aktuelt senere. Læs også: Apple TV+ i 2020: Spielbergs 'Amazing Stories', 'Central Park', 'The Banker' Ud over Netflix, så er det alt sammen estimater, men selv hvis analysen for Wall Street Journal skyder 50% over målet for Apple TV+, så er det bemærkelsesværdigt, at Apples tjeneste fortsat ligger på niveau med Disney+ i USA. Begge tjenester har angiveligt fået en uhyre stærk start, og det ser ikke ud til at have påvirket Netflix. I stedet vælger seerne tilsyneladende at tilmelde sig flere tjenester. - Kilde: Wall Street Journal

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Status på UHD Blu-ray i 2024

26 Apr 2024 |

Smugkig på den kommende X (Twitter) app til Smart TV

26 Apr 2024 |

Får du også hvid skærm på DRTV? DR arbejder på løsning

26 Apr 2024 |

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |