Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonFlere producenter vender blikket mod OLED TV - FlatpanelsDK

Flere producenter vender blikket mod OLED TV

06 Nov 2019 | Rasmus Larsen |

Koreanske Samsung vil investere milliarder i teknologien og snart vender hhv. USA og Kinas største TV-producenter blikket mod OLED TV.

Sidste bastioner falder

Da LG Display gik enegang og investerede massivt i OLED-teknologi til TV-skærme blev satsningen mødt med sund skepsis. Kunne LG holde liv i lysdioderne? Få år efter sprang bl.a. Panasonic, Philips og Sony på vognen som partnere. Nu er de resterende bastioner ved at falde. Samsung har offentliggjort en investeringsplan på over 70 mia. kroner for at etablere masseproduktion af 'QD-OLED', hvor OLED kombineres med filtre af quantum dots. Produktionen starter efter planen i 2021 og skaleres derefter op. USAs største TV-producent, Vizio, lancerer næste år sine første OLED TV. Det har leverandøren LG Display bekræftet i en udmelding. Vizio bliver den 16. producent med OLED TV. Og nu beretter avisen Korea Herald, at Kinas største TV-producent, Hisense, i 2020 lancerer sine første OLED TV i USA. Læs også: OLED TV bringer HDR til folket Begivenhederne er værd at bide mærke i fordi Samsung og Hisense er to grene af den trekløver, som udgør QLED Alliancen, der i sin tid blev etableret som front mod netop OLED. Den tredje part er TCL, som indtil videre satser på LCD TV med miniLED-bagbelysning. Sideløbende forsker TCL i en hybridteknologi, hvor OLED og QD (quantum dot) kombineres.

Hisense OLED TV

LCD dominerer stadig

Kaster man blikket ud over landskabet, så dominerer LCD-teknologien dog stadig. Uanset om skærmene sælges som "LED", "QLED", "XLED" eller "miniLED" så er det LCD-teknologi, der muliggør billedet på skærmen. Plasma er helt gledet ud af markedet. Ud af de ca. 220 mio. TV, som sælges verden over årligt, er kun 3-4 mio. baseret på OLED-teknologi. Ligesom mange andre teknologier, så blev OLED TV indkørt i toppen af prisskalaen, hvorefter man er begyndt at bevæge sig nedad. Læs også: 48-tommer 4K OLED TV lanceres i 2020 LG Display er på nuværende tidspunkt den eneste leverandør og selskabet planlægger at øge produktionen fra 3 mio. OLED-paneler i 2018 til 10 mio. i 2021, hvor Samsung også starter produktion. I 2022 åbner LG Display endnu en OLED-fabrik, som vil kunne producere større skærmpaneler.



Flere nyheder

LG C8 OLED

Mest populære TV-skærme i 2019, ifølge PriceRunner

24 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
Apple TV+

Apple TV+ mere udbredt end Disney+ i USA, hævder analyse

24 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
Netflix

Netflix's vilde vækst fortsatte i Apple TV+, Disney+ lanceringskvartal

24 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
TV i stuen

Danskerne så lidt mindre flow-tv og lidt mere streaming i 2019

23 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
YouSee

YouSee efter Discovery-opgør: Alle kanaler skal være valgfri

23 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
DR2+

DR2+ lanceret som nyt streamingunivers på DRTV

22 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
Philips 2020 TV

Philips afslører 2020-generation af 4K OLED og LCD TV

21 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
Disney+ i Danmark

Disney+ lanceres i Danmark i sommeren 2020

21 Jan 2020 | Rasmus Larsen |