Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonViaplay sikrer sig bl.a. James Bond-film i ny aftale med MGM - FlatpanelsDK

Viaplay sikrer sig bl.a. James Bond-film i ny aftale med MGM

12 Mar 2019 | Rasmus Larsen |

NENT, selskabet bag Viaplay og Viasat, har underskrevet en tre-årig eksklusiv aftale med MGM, som tilfører film som James Bond, Tomb Raider og Hobbitten til kataloget.

Alle James Bond-film

Aftalen omfatter MGMs største film og tv-serier, oplyser NENT (tidligere MTG). Viaplay og Viasat får rettighederne i Danmark, Sverige, Norge og Finland til at tilbyde MGM-kataloget i ”første vindue” efter biografpremieren og salg på DVD/Blu-ray og online.

MGMs katalog dækker blandt andet over alle 24 film om James Bond. Selskaberne bekræfter, at aftalen også giver rettighederne til at vise den kommende 25. film i serien. Herudover fremhæves titler som Tomb Raider, The Girl in the Spider’s Web, The Hobbit, Rocky, RoboCop, When Harry Met Sally, Thelma & Louise og John Wick.


Casino Royale


NENT siger, at aftalen er en del af målsætningen om at gøre Viaplay til den førende nordiske streamingtjeneste. I kampen mod HBO og Netflix har NENT valgt at kaste sig over egenproduktion foruden indhold fra andre studier. Selskabet går på børsen i Sverige senere på måneden og har i den forbindelse afsløret, at Viaplay har 1,26 mio. abonnenter i Norden.

NENT og MGM skal desuden samarbejde om at skabe tre videoproduktioner, som først afsløres senere.

- “Setting ourselves apart by working together – this remarkable agreement sums up NENT Group at our very best. Partnerships are at the heart of our vision to become the leading Nordic streaming service provider and content producer with a global appeal. MGM is a legendary studio that needs no introduction and we are delighted to work together. Our cooperation secures some of the world’s most attractive films and series for NENT Group’s customers, while giving even more of our original productions the opportunity to be seen by audiences around the globe,” siger Anders Jensen, direktør for NENT Group.

Aftalen mellem MGM og NENT er eksklusiv for Norden og har en varighed på 3 år. Det oplyses ikke, hvornår indholdet vil blive tilgængeligt på Viaplay, men hold øje med denne forumtråd for at få månedlige opdateringer.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Hvornår du kan forvente OLED i iPad Air, iPad Mini, MacBook Air & MacBook Pro

10 May 2024 |

Disney+ begynder at lave mixed reality Marvel-indhold

10 May 2024 |

Ny 'Ringenes Herre: The Hunt for Gollum' film får premiere i 2026

10 May 2024 |

Danske startpriser på 2024 Philips OLED og LCD TV

09 May 2024 |

Prime Video vil udrulle pause-reklamer

09 May 2024 |

Opgraderet Matter Casting udfordrer AirPlay og Chromecast

09 May 2024 |