Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasoniOS 12.2 får HomeKit TV support samt udvidet tv-betjening - FlatpanelsDK

iOS 12.2 får HomeKit TV support samt udvidet tv-betjening

25 Jan 2019 | Rasmus Larsen |

Den kommende iOS 12.2 software fra Apple vil byde på HomeKit TV support, en opfrisket Remote-brugerflade og udvidede muligheder for at styre tv-skærme. Disse funktioner vil fungere med TV fra LG, Sony og Vizio.

Styr LG og Sony TV

Apple har frigivet den første beta-udgave af iOS 12.2 (og tvOS 12.2), der lægger fundamentet for de kommende HomeKit-kompatible TV fra LG, Sony og Vizio (Samsung TV understøtter ikke HomeKit). Softwaren giver os samtidig en god idé om, hvordan det hele vil fungere.

Fra iPhone vil det blive muligt at opsætte HomeKit-kompatible tv-skærme via ’Hjem’ app’en. Da ingen af disse skærme er på markedet endnu, kan vi endnu ikke tjekke, hvilke muligheder der er.

  Apple iOS 12.2 kontrolcenter til TV   Apple iOS 12.2 kontrolcenter til TV
Herudover introducerer Apple et opfrisket kontrolpanel til at styre tv-skærmen. Dette panel vises blandt andet på låsskærmen. Funktionaliteten virker allerede med Apple TV og vi forventer, at den vil virke på nogenlunde samme måde på HomeKit-kompatible TV.

Fra dette kontrolpanel (billede til højre) kan man se, hvad der afspilles på tv-skærmen, styre videoafspilning, justere lydstyrken på tv’et eller forbundne Airplay 2-højttalere (vil ikke virke på LG og Sony TV) eller hurtig fremkalde Remote-app’en (det venstre-stillede ikon). Man må forvente, at disse muligheder kun aktiveres, når video er sendt via Airplay 2 til tv-skærme fra LG, Sony og Vizio.

Afslutningsvis har Apple ændret på brugerfladen i Remote app-en, der kan fremkaldes fra kontrolcentret. Der er ikke længere knapper til spoling, Menu-knappen er gjort mindre og den fylder nu fuld skærm.

Læs også: Oversigt: TV med Airplay 2, HomeKit og iTunes

På selskabets Airplay-side fremhæves det, hvordan iPhone vil kunne sende video til tv-skærme fra LG og Sony med kommandoer såsom “Hey Siri, play Game of Thrones on my living room TV”. Denne funktionalitet er endnu ikke aktiv i iOS / tvOS 12.2. Det er muligt, at den kommer i senere beta-udgivelse eller med en senere software.

Vi har endnu ikke spottet nye funktioner i tvOS 12.2.

Apple har ikke bekræftet, hvordan iOS / tvOS 12.2 gøres offentlig tilgængelig. Fra den første udviklerbeta plejer der at gå adskillige uger.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Status på UHD Blu-ray i 2024

26 Apr 2024 |

Smugkig på den kommende X (Twitter) app til Smart TV

26 Apr 2024 |

Får du også hvid skærm på DRTV? DR arbejder på løsning

26 Apr 2024 |

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |