Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDell vil lancere 55" Alienware OLED-monitor med 4K120 - FlatpanelsDK

Dell vil lancere 55" Alienware OLED-monitor med 4K120

15 Jan 2019 | Rasmus Larsen |

Det er ikke kun Nvidia, der kaster sig over spilskærme i stort format. På CES 2019 annoncerede Dell en 55-tommer Alienware OLED-monitor med 4K, 120Hz og variabel billedfrekvens. Det beretter Engadget.

55" Dell OLED

Vi har over flere omgange pointeret, at PC-gamere går glip af den bedste spiloplevelse, hvis de ikke prioriterer HDR på en ordentlig HDR-skærm. Dem findes der ikke mange af i PC-segmentet, men det agter Dell at ændre på.

Dells 55-tommer Alienware OLED-monitor har 4K-opløsning og HDR10. Den er baseret på samme OLED-panel fra LG Display, som sidder i OLED-tv, så vi forventer overbevisende billedkvalitet.


 Dell Alienware OLED gaming monitor


- “Dell is the leader in displays around the world, we ship more displays than anyone else. We’ve taken OLED to the next level… these pictures don’t do it justice… I promise you won’t be disappointed, this thing is absolutely amazing,” sagde Frank Azor, Vice President, Alienware.

Dell oplyser, at skærmen vil være udstyret med DisplayPort 1.4, der kan modtage videoinput i op til 4K-opløsning ved 120 billeder per sekund. Den understøtter også variabel billedfrekvens (HDMI VRR), men det oplyses ikke, om det også dækker over FreeSync. Dell overvejer at implementere Dolby Vision.


 Dell Alienware OLED gaming monitor


Tendensen mod gaming-TV

Med OLED-skærmen træder Dell ind på et marked, hvor to segmenter er begyndt at konvergere på visse områder. HDMI 2.1 opfylder flere af de krav, som gamere stiller og selv tv-skærme med kurs mod massemarkedet vil kunne lege med. LGs 2019 OLED-modeller vil eksempelvis kunne håndtere 4K120 og VRR. Nvidia melder sig på banen i år med 65-tommer spilskærme.

På samme tid skal denne tendens mod store spilskærme ses som en reaktion på udviklingen indenfor PC-skærme, hvor producenter læner sig op af udvandet DisplayHDR-certificering, der ikke har meget med HDR at gøre.

Dell vil desuden udstyre sine mere potente bærbare computere med OLED-skærme i år. Disse vil ligeledes understøtte HDR.

Du husker måske, at Dell for et par år siden præsenterede en mindre OLED-monitor. Den kunne købes i en ganske periode, men blev kort efter taget af markedet. Når den nye skærm ud i forbrugernes stuer? Vi krydser finger.

Hvis alt går planmæssigt så lancerer Dell sin 55-tommer Alienware OLED-monitor i andet halvår. Selskabet havde ikke en pris med i posen, men den skal prissættes attraktivt, hvis Dell vil gøre sig forhåbninger om at konkurrere med tv-producenterne i 2019.

- Kilde: Engadget, Digital Trends

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Status på UHD Blu-ray i 2024

26 Apr 2024 |

Smugkig på den kommende X (Twitter) app til Smart TV

26 Apr 2024 |

Får du også hvid skærm på DRTV? DR arbejder på løsning

26 Apr 2024 |

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |