Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsung vil lancere 75" microLED TV næste år - rygte - FlatpanelsDK

Samsung vil lancere 75" microLED TV næste år - rygte

19 Sep 2018 | Rasmus Larsen |

Samsung forventes at lancere en 75-tommer microLED-skærm med 4K-opløsning næste år, ifølge den koreanske avis ETNews. Skærmen blev angiveligt vist frem bag lukkede døre på IFA-messen.

75-tommer microLED TV

På IFA 2018 i Berlin havde Samsung igen medbragt sin 146-tommer ‘The Wall’, som er baseret på ny skærmteknologi kaldet microLED. Bag lukkede døre fremviste selskabet angiveligt en prototype på 75-tommer. Det skriver koreanske medier.

En model på 75-tommer bør kunne presses ind i flere stuer. Samsung har allerede teknologien, hvorfor de nu fokuserer på at etablere masseproduktion, ifølge ETNews. Den fire gange mindre skærm har samme 4K-opløsning, som 146-tommer versionen. I praksis betyder det, at hver microLED-pixelchip skal reduceres til en fjerdedel størrelse, hvilket er en udfordring.

Læs også: En introduktion til MicroLED; en ny selv-emitterende skærmteknologi

Visse branchemedlemmer er begyndt at omtalte Samsung og LGs 100+ tommer prototyper som "miniLED" fordi de mener, at pixelbredden ikke kvalificerer sig til microLED. Der er dog overordnet samme skærmteknologi. Samsung samarbejder angiveligt med taiwanske PlayNitride i udviklingen af de mindre pixelchips til 75-tommer versionen. Den store 146-tommer version er udviklet i samarbejde med kinesiske San’an Optoelectronics.


Samsung 75-tommer microLED TV


Det er stadig kun et rygte, men det virker sandsynligt. På CES 2018 i januar modtog Samsung en “Innovation Award” for et “2018 Samsung 75-inch S9, the first consumer micro LED TV”. Kun 146-tommer versionen blevet fremvist på CES. Samsung publicerede også billedet ovenfor, der fremviser en mindre microLED-skærm, på Facebook.

Koreanske medier skriver, at der stadig er produktionsmæssige udfordringer, som skal løses. Samsung har lovet at lancere en forbrugerversion af ‘The Wall’ næste år, men den bliver dyr. På IFA fik Flatpanels at vide, at den professionelle version koster et syvcifret beløb (i danske kroner).

- Kilde: ETNews via microLED-info

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |