Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonHD-skærme kan ikke vise VM-holdenes flag og farver korrekt - FlatpanelsDK

HD-skærme kan ikke vise VM-holdenes flag og farver korrekt

18 Jun 2018 | Rasmus Larsen |

Det er første gang, at fodbold-VM sendes i 4K-opløsning og High Dynamic Range (HDR). Det er derfor også første gang, at fans hjemme i stuerne kan se de rigtige farver på landsholdenes flag og spillerdragter, påviser siden dot color.

Fodbold-VM i rigtige farver

4K-opløsning giver flere pixels, mens High Dynamic Range dækker over et udvidet spænd af lys og farver. Helt konkret skifter man fra det såkaldte BT.709 farverum, der har været brugt op igennem HD-æraen, til det større BT.2020 farverum, som indeholder langt flere af de synlige farver, som det menneskelige øje kan se.

Når du ser fodbold-VM på en almindelig HD-skærm, vises farver på landenes flag og spillerdragter derfor ikke nødvendigvis i den korrekte nuance. Det skyldes, at farverne kan ligge udenfor det farverum, som skærmen teknisk er i stand til at fremvise. For at kunne fremvise disse farver, må de afmættes eller ændres på anden vis på tv-skærmen.

I forbindelse med fodbold-VM 2018 har siden dot color analyseret de 10 øverst-rangerede landshold og fundet ud af, at kun 2 ud af de 10 flag kan vises korrekt på en gammeldags HD-skærm. Dot color har brugt flagets farver idet komplette farvedata på spilledragterne ikke kunne opstøves.

Annonce:

- ”Resultaterne var lidt overraskende. Baseret på disse data, kan kun 2 holds flag – Argentina og Frankrig – vises korrekt på en standard HD-skærm med BT.709 farveskala,” skriver Jeff Yurek, der driver siden dot color og arbejder for Nanosys, og tilføjer: ”Det betyder, at fans med tv-skærme med bredt farverum endelig kan se deres holds farver i fuld flor, når de modtager 4K HDR-signal.”

Den fulde farveskala på grafen nedenfor illustrerer det farvespektrum, som kan ses med det blotte øje. Den mindste trekant repræsenterer farverummet, som skærme uden HDR typisk er i stand til at gengive (BT.709 farverum). Den større trekant repræsenterer de farver, som indgår i HDR-standarden (BT.2020 farverum). De farver, som er plottet udenfor den mindste trekant, kan kun vises korrekt på HDR-skærme med bredt farverum.


Fodbold-VM i HDR


HDR vinder indpas

Dot color har tidligere illustreret, hvordan Lionel Messis turkisblå støvler under VM 2014 lå langt udenfor det farverum, som HD-skærme kan gengive. Messi spiller ved VM 2018 i skrigende grønne støvler, som sandsynligvis også giver HD-skærme sved på panden.

Læs også: Oversigt: Bedste HDR TV

Lionel Messis støvler i HDR


High Dynamic Range – eller HDR – er ved at vinde indpas på tværs af film, tv-serier, sport og spil. Amazon og Netflix har tilbudt indhold i formatet siden 2016. Xbox One S og PlayStation 4 skød showet i gang på spilfronten senere samme år. Danske biografer kan endnu ikke vise HDR.

Fodbold-VM 2018 er den første live-udsendelse i HDR-kvalitet på dansk jord. Det sendes på TV2 Ultra-kanalen af YouSee, Stofa og Waoo. Du kan se, hvornår næste kamp sendes i 4K HDR-kvalitet i vores sendeplan her.

- Kilde: Dot color

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Status på UHD Blu-ray i 2024

26 Apr 2024 |

Smugkig på den kommende X (Twitter) app til Smart TV

26 Apr 2024 |

Får du også hvid skærm på DRTV? DR arbejder på løsning

26 Apr 2024 |

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |