Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonMens vi venter: Apples 'TV' app får live-sport & Amazon-integration - FlatpanelsDK

Mens vi venter: Apples 'TV' app får live-sport & Amazon-integration

12 Dec 2017 | Rasmus Larsen |

Apple TV er populær i Danmark, men åbenbart ikke populær nok til, at danskere får adgang til ’TV’ app’en. Mens vi venter har amerikanerne fået live-sport i app’en, mens vores nordiske naboer har fået bl.a. Amazons katalog integreret.

Apples ’TV’ app

Streamingtjenester kan være befriende, men det kan være svært at danne sig overblik. Der er flere bud på, hvordan det løses. Google giver sit bud på sagen, når Android 8.0 udrulles, hvorimod Apple allerede har søsat sit initiativ i form af en ‘TV’ app.

Tænk på ’TV’ app’en fra Apple som en slags moderne tv-guide, der i brugerfladen samler indhold på tværs af streamingtjenester. App’en findes til – og synkroniserer på tværs af – Apple TV, iPhone og iPad. Man kunne eksempelvis forestille sig at have indhold fra DR, TV2, Viaplay og C More samlet.

Det er en besnærende tanke, hvis det da ikke var fordi, at ’TV’ app’en endnu ikke er gjort tilgængelig i Danmark. App’en blev lanceret i USA i december 2016 og blev i september 2017 udvidet til Australien og Canada. Norge og Sverige fik adgang med tvOS 11 i november 2017 og i weekenden kom Frankrig, Storbritannien og Tyskland på listen.

I USA har de netop fået integreret live-sport i app’en. Til at starte med fra ESPN, NBA, Turner Sports og Amazon. Dermed kan man fra samme brugerflade få overblik over tv-programmer, serier, film og sport. Udbydere kan sende notifikationer til tvOS, så man ikke går glip af kampen.

Alle regioner har også netop fået adgang til Amazons katalog i app’en. Dermed kan f.eks. svenskere tilgå Amazon, MUBI, Viafree, C More, TV2 Sumo og Viaplay fra samme brugerflade – og søge på tværs. I USA er mere end 60 tjenester integreret.


Apple TV


Apple TV app


Hvornår får vi den?

Man kan undre sig over, hvorfor et land som Danmark, hvor Apple har godt fat, ikke er mere attraktivt. Selskabet taler som bekendt ikke om fremtidsplaner og har da heller ikke noget officielt at sige mht. Danmark.

App’en lader til at være bundet op på Siri og universalsøgning, som vi heller ikke har i Danmark. Skal disse funktioner tjene som indikator, så bliver de næste regioner, der får adgang, Japan, Holland, Spanien og Mexico. Support-siden er godt nok oversat til dansk, men det skete for et stykke tid siden.

Så indtil videre må danskere altså væbne sig med tålmodighed og undvære tre af de mest profilerede systemfunktioner i tvOS. Mens vi venter, kan man måske finde en form for tilfredsstillelse i at vide, at funktionaliteten i ’TV’ app’en løbende udbygges – måske ikke.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Status på UHD Blu-ray i 2024

26 Apr 2024 |

Smugkig på den kommende X (Twitter) app til Smart TV

26 Apr 2024 |

Får du også hvid skærm på DRTV? DR arbejder på løsning

26 Apr 2024 |

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |