Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonApple foreslår at kombinere OLED-teknologi med quantum dots - FlatpanelsDK

Apple foreslår at kombinere OLED-teknologi med quantum dots

04 Aug 2017 | Rasmus Larsen |

Apple forsker i at kombinere OLED-skærmteknologi med quantum dots for at producere skærme, der er mere lysstærke, kan vise flere farver og er mere strømbesparende, ifølge en patentansøgning opdaget af AppleInsider.

OLED + quantum dots

Quantum dot-teknologien kendes nok bedst fordi den i dag bruges i LCD-skærme. Tv-producenter såsom Sony og Samsung har brugt de små nano-partikler til at udvide farverummet på LCD-tv-paneler.

Quantum dots kan imidlertid også kombineres med andre typer skærme. Apple foreslår, at QD-LED (quantum dot LED) og OLED kombineres i skærmens pixel-lag, hvilket kan kombinere styrkerne ved de to teknologier.

- “Displays including hybrid pixels including an OLED subpixel and QD-LED subpixel are described. In an embodiment, OLED and QD-LED stacks are integrated into the same pixel with multiple common layers shared by the OLED and QD-LED stacks,” står der i patentansøgningen.

OLED with quantum dot


Patentansøgningen beskriver, hvordan man ved at kombinere de to teknologier kan skabe et “high-efficiency display”, altså en mere lysstærke skærm, som forbruger mindre energi end skærme i dag. Dette er en af de store udfordringer relateret til at bruge skærme i mobile enheder udendørs samt i overgangen mod HDR (High Dynamic Range).

Teoretisk kan denne type skærm også udvide det farverum, som skærmen er i stand til at vise. Branchen har foreslået et ekstremt stort farverum kaldet Rec.2020, men skærme i dag er begrænset til det smallere DCI-P3 farverum. Branchen tror på, at Rec.2020 kan realiseres i konsumprodukter i år 2020 – deraf navnet.


quantum dots


Hvad der kommer efter LCD

Patentansøgningen er indleveret af Apple Inc i starten af 2016 under titlen "Quantum Dot LED and OLED Integration for High Efficiency Displays".

Jonathan Steckel, medstifter af selskabet QD Vision Inc., står angivet som en af opfinderne. Steckel arbejdede for QD Vision i over 8 år før han rykkede til Apple i august 2014. QD Vision was blev opkøbt af Samsung i 2016.

- “State of the art displays for phones, tablets, computers and televisions utilize glass substrates with thin-film transistors (TFT) to control transmission of backlight through pixels based on liquid crystals. More recently emissive displays such as those based on organic light emitting diodes (OLED) have been introduced because they can have a faster response time, and be more power efficient, allowing each pixel to be turned off completely when displaying black or dark colors, and be compatible with plastic substrates,” skrev Apple og tilføjede: “Even more recently, quantum dot light emitting diodes (QD-LEDs) have been introduced as an alternative display technology, potentially being more power efficient that OLEDs.”

Forskere har desuden foreslået, hvordan quantum dots kan bruges i andre typer skærme, herunder microLED. Nanosys – en af Samsungs partnere – har offentligt talt om udviklingsvejen til “elektroluminescerende QD-skærme”, som kan afgive lys uden brug af LED eller OLED. Nuværende ”QLED-tv” på markedet er LCD-skærme, typisk med et lag af quantum dots imellem LED-bagbelysningen og LCD-panelet.

Det skal understreges, at der er tale om en patentansøgning, så der kan gå adskillige år før noget selskab bliver i stand til at kommercialisere denne type skærme, men det afslører, hvordan quantum dot-teknologien kan være med til at forbedre de skærme, som vi kigger på dagligt.

- Kilde: USPTO, AppleInsider

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Status på UHD Blu-ray i 2024

26 Apr 2024 |

Smugkig på den kommende X (Twitter) app til Smart TV

26 Apr 2024 |

Får du også hvid skærm på DRTV? DR arbejder på løsning

26 Apr 2024 |

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |