2,6 millioner Ultra HD-tv vil blive solgt i 2013
Ordene kommer fra analysefirmaet DisplaySearch, som forudser, at Ultra HD-tv får et lille gennembrud i 2013. Der vil blive solgt 2,6 millioner Ultra HD-tv i 2013, og fem skærmproducenter har startet produktion.2,6 millioner Ultra HD-tv i 2013
I 2012 blev der solgt blot 63.000 Ultra HD-tv til både professionelle og forbrugere. I 2013 forventes tallet at vokse 40 gange til 2,6 millioner.Der vil være fem skærmproducenter, som kaster sig ud i produktion af 4K-paneler i 2013. Disse er LG.Display, Samsung, Sharp, AUO og Innolux. Skærmstørrelserne vil variere lige fra 39” til 85”. En lang række tv-producenter forventes at lancere Ultra HD-fladskærme, herunder Sony, LG, Samsung, Philips, Sharp, Toshiba og kineserne.
En række tv-producenter lancerer Ultra HD-tv i 2013. Her ses Sonys bud på et Ultra HD-tvDet forventes, at de fleste Ultra HD-skærme bliver solgt til kommercielle og professionelle kunder, men det er med til at sætte masseproduktionen i gang, så forbrugerne forhåbentlig kan se frem til billigere Ultra HD-tv i de kommende år. DisplaySearch noterer, at Ultra HD-tv også sætter skub i udviklingen af andre skærmkomponenter, hvilket kan smitte positivt af på prisen på nuværende tv. Inden længe publicerer vi en større artikel om Ultra HD/4K, hvor vi også kigger på, hvilke andre billedforbedringer den nye Ultra HD-standard dækker over. - Kilde: DisplaySearch
Overblik over producenter af 4K-paneler og deres kunder, som vil lancere Ultra HD-tv til forbrugerne