Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonRygte: Panasonic overvejer at stoppe plasma-forskning - FlatpanelsDK

Rygte: Panasonic overvejer at stoppe plasma-forskning

18 Dec 2012 | Rasmus Larsen |

Der er mange rygter i denne fase, hvor både OLED og Ultra HD-opløsning er på vej. Fra Japan lyder det nu, at Panasonic overvejer at stoppe forskningen i plasma-teknologi fra marts 2013 og i stedet flytte mod OLED. Der kommer dog nye plasma-tv i en rum tid endnu.

Vil Panasonic rykke mod OLED?

Ifølge kilder i branchen, så overvejer Panasonic at stoppe udviklingen af plasma-teknologi, fordi LCD-teknologien har rykket sig så langt i de seneste år. Der vil stadig blive solgt plasma-tv i de kommende år, men hvis beslutningen gennemføres, kan det være slut om få år.

Panasonic overvejer angiveligt at foretage skridtet allerede i slutningen af deres nuværende regnskabsår, hvilket vil sige i slutningen af marts 2013. I stedet overvejer Panasonic at flytte deres udviklingsressourcer til OLED-forskning, som de samarbejder med Sony om.

Panasonic VT50
Panasonic forsker i både OLED til skærme og til belysning og nu overvejer de at flytte ressourcer fra plasma til OLED. Her ses Panasonics VT50 plasma-tv


Det er ikke første gang vi hører om OLED-planer fra Panasonic. Panasonic har også allerede skåret ned på deres produktion af plasma-tv, således, at Samsung i dag er verdens største plasma-tv-producent, ligesom Panasonic også har optrappet fokus på LED-modeller.

Dette er endnu blot et rygte og Panasonic lader ikke til at have taget den endelige beslutning endnu. Spørgsmålet er dog om Panasonic vil kunne følge med markedet, når det rykker til 4K-opløsning, hvis de holder fast i plasma-teknologi? Plasma-tv kan sagtens flytte sig til 4K-opløsning, men strømforbruget vil i så fald formentlig overstige EUs strenge krav på området.

- Kilde: TMCnet

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Danmarks største elektronikbutik åbner på Fyn i år

08 May 2024 |

Disney skruer ned for Marvel-udgivelser

08 May 2024 |

Tre millioner streaming-abonnementer deles i Norden

08 May 2024 |

Apple afslører første iPad med OLED: "Verdens mest avancerede skærm"

07 May 2024 |

Oversigt: Philips 2024 TV-skærme

07 May 2024 |

Ny 'Ghostbusters' er første Sony Pictures-film med tidlig hjemmepremiere

07 May 2024 |