Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonOLED kan nu blive 0,3 mm tyndt og 50% gennemsigtigt - FlatpanelsDK

OLED kan nu blive 0,3 mm tyndt og 50% gennemsigtigt

07 Oct 2010 | Rasmus Larsen |

Der forskes stadig kraftigt i OLED-teknologien, og TDK er blandt de innovative. På CEATEC-udstillingen i Japan har TDK fremvist et OLED-panel, der måler blot 0,3 mm i tykkelsen, samt et OLED-panel, der er 50 % gennemsigtigt.

0,3 mm OLED

OLED-teknologien har haft en lang vej bag sig. Faktisk så lang, at vi allerede begyndte at skrive om den tilbage i 2005-2006, hvor OLED havde problemer med levetiden. Det er senere blevet forbedret drastisk og nu ser vi noget af det potentiale, som OLED-teknologien besidder.

TDK 0.03 mm OLED
TDK 0.03 mm OLED


TDK kan på CEATEC 2010 messen i Japan præsentere nogle af deres OLED-paneler, heriblandt et blot 0,3 mm tyndt panel. Til sammenligning har et typisk standard A4 papir en tykkelse på 0,1 mm.

OLED-panelet bygger på et plastiksubstrat, hvilket er grunden til at panelet kan blive så tyndt og kan bøjes uden det tager skade. Det kan rent faktisk rulles helt sammen.

TDK 0.03 mm OLED
TDK 0.03 mm OLED i farver


Panelet er 3.5 tommer stort og har et pixelantal på 256x64. Ifølge TDK betyder anvendelsen af plastik som substrat – i stedet for glas – ikke særlig meget for billedkvaliteten.

TDK siger, at de vil påbegynde masseproduktion af panelet i slutningen af 2011.

OLED med 50% gennemsigtighed

TDK havde også medbragt et 50 % gennemsigtigt OLED-panel, hvilket er en ny rekord mht. transparens. Samsung har tidligere præsenteret et panel med 40 % gennemsigtighed i en bærbar computer.

TDK OLED
TDK 50% gennemsigtig OLED


Panelet er 2 tommer stort og har en opløsning på 320x240 pixels. Dette panel er baseret på glas og TDK siger, at de kan påbegynde masseproduktionen, så snart kunderne ønsker det.

Fra fronten kan der ses et billede på den gennemsigtige skærm, mens man fra bagsiden ikke kan se billedet.

TDK OLED
TDK 50% gennemsigtig OLED fra bagsiden i tændt tilstand


Læs mere om OLED-teknologien i vores store OLED-tema her.

Kilde: Nikkei.co.jp

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |