Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLG præsenterer 8K OLED TV - masseproduktion starter snart - FlatpanelsDK

LG præsenterer 8K OLED TV - masseproduktion starter snart

29 Aug 2018 | Rasmus Larsen |

LG har afsløret det første 8K OLED-tv til forbrugermarkedet og bebuder, at masseproduktionen påbegyndes snarest. Den 88-tommer store skærm fremvises på IFA 2018.

LG 8K OLED TV

LG er klar til at tage næste skridt på IFA 2018 i Berlin. Samsung havde allerede så godt som bekræftet, at de ville annoncere sit første 8K-tv på messen, men LG kan løbe med opmærksomheden, når de præsenterer et 8K-tv baseret på OLED-teknologi.

- “LG’s first 8K OLED TV is the pinnacle of technological achievement and the next evolutionary step in display technology,” agde Brian Kwon, chef for LG Home Entertainment. “4K OLED played a major role in reshaping the TV industry, and LG is confident that 8K OLED will do the same.”


 LG 8K OLED


LG lancerede sit første OLED-tv i 2013. Det havde HD-opløsning, men LG var hurtig til at opgradere til først 4K-opløsning, dernæst HDR (High Dynamic Range) og for nylig HFR (High Frame Rate). Nu tager de skridtet til 8K-opløsning. Et 8K-tv har 7680x4320 pixels, hvilket er fire gange så mange som i et 4k-tv. Med 33 millioner selv-emitterende pixels, som hver kan gengive ægte sort, vil tv’et være et af højdepunkterne på IFA-showet.

LG estimerer, at markedet for 8K-tv vil stige fra omkring 60.000 solgte enheder i år til over 5 millioner enheder årligt i 2022. Selskabet estimerer ydermere, at markedet for OLED-tv vokser fra 2,5 millioner enheder i år til over 9 millioner enheder årligt i 2022.


 LG 8K OLED


På IFA 2018 vil Samsung præsentere et 8K LCD-tv under ”QLED” fanen. Samsung er stadig verdens største tv-producent, men er gledet næsten helt af high-end segmentet pga. netop OLED-tv.

- “LG will continue to increase the OLED share of its premium TV portfolio, and drive large-scale consumer adoption of OLED TVs,” sagde LG.

Flatpanels deltager på IFA 2018 i Berlin så se frem til yderligere information og vores første indtryk.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Sharp trækker sig fra produktion af skærmpaneler

23 May 2024 |

'Dune 2' kan nu streames på Max i 4K – se hvad der ellers er på vej

22 May 2024 |

MicroLED-monitorer rykker nærmere

22 May 2024 |

Sonos Ace virker også som Dolby Atmos-hovedtelefoner til film

21 May 2024 |

Discoverys kanaler vender tilbage hos YouSee

21 May 2024 |

Så er Max åben i Danmark

21 May 2024 |