Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLGs nye 77" OLED koster det halve af sidste års modeller - FlatpanelsDK

LGs nye 77" OLED koster det halve af sidste års modeller

18 Jul 2018 | Rasmus Larsen |

Prisen på de allerstørste OLED-tv er stadig uforholdsmæssig høj, men det går den rigtige vej. LGs nye 77-tommer C8 koster det halve af sidste års modeller og kan nu leveres i Danmark.

Det største OLED på markedet

OLED findes på nuværende tidspunkt i 55, 65 og 77 tommer. Da det første 55-tommer OLED-tv blev lanceret i Danmark i 2013 kostede det 80.000 kroner i buet design og 90.000 kroner i fladt design. Det var med HD-opløsning. En 4K OLED-skærm koster i dag under 9.000 kroner.

Prisen på 65-tommer OLED er ligeledes faldet fra et tårnhøjt niveau til i dag at koste under 16.000 kroner. Siden introduktionen i 2013 er prisen på de allerstørste OLED-tv på 77-tommer imidlertid forblevet uforholdsmæssig høj. De har typisk kostet mellem 135.000 og 200.000 kroner ved lancering.

I år sker der endelig noget på denne front. LG lancerer for første gang sin C-serie i det større 77-tommer format, samtidig med, at prisen halveres. Skærmen står til en vejledende pris på 67.999 danske kroner. Man får ikke det samme eksklusive design og lyd, som har præget tidligere modeller, men man får samme billedkvalitet. LG lancerer senere på året en 77-tommer udgave af sin W8 ”wallpaper” model.


LG C8 OLED


Skærmen byder på 4K-opløsning, Alpha9 videoprocessor og fire HDR-formater (HDR10, HLG, Dolby Vision, Advanced HDR). Den kan desuden håndtere Dolby Atmos-lyd. Herudover kan seere tilgå apps såsom Amazon, Netflix og Viaplay via webOS-platformen.

Læs også: Test: LG C8 OLED

Skærmen kom egentlig til Norden tidligere på året, men krævede forudbestilling. LG Nordic fortæller, at de til at starte med havde bestilt 50 eksemplarer, men interessen var langt større end forventet. Det nordiske kontor har sidenhen arbejdet på at få flere eksemplarer fra fabrikken i Korea, så skærmen kan lagerføres. LG.Display forventer at kunne nedbringe produktionsomkostningerne yderligere, når nye OLED-fabrik står klar i slutningen af 2019 eller 2020.

LG OLED77C8 forhandles herhjemme af Power og kan leveres nu. C8-serien findes også i 65 og 55 tommer.

LG 2018 C8 OLED


SerieFeaturesPris
C8 OLEDFlad
4K
Dolby Vision
Dolby Atmos
(77”)
(65”)
(55”)

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

PlayStation VR2 virker snart med PC'en inkl. Steams VR-spil

04 Jun 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Apple TV+ i maj

04 Jun 2024 |

Første test af live-tv over 5G i Danmark

04 Jun 2024 |

Massiv stigning af tv-pirater i Norden

03 Jun 2024 |

Acer afslører sine første 480Hz OLED-monitorer & Google TV-monitorer

03 Jun 2024 |

Netflix appen fjernes på 2014 Sony TV

03 Jun 2024 |