Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsung skifter til RGB OLED-pixels i Note II - FlatpanelsDK

Samsung skifter til RGB OLED-pixels i Note II

14 Sep 2012 | Rasmus Larsen |

Samsung har presset på med OLED-teknologi i deres håndholdte enheder gennem et par år. Oftest har man anvendt inferiøre PenTile-pixels, som påvirker skarphed, men i den nye Galaxy Note II har Samsung skiftet til RGB OLED-pixels – dog en variant. Aldrig mere pixeldeling, aldrig mere uskarp tekst.

RGB OLED i ny Galaxy Note II

Samsung har anvendt PenTile OLED-pixels i Galaxy Nexus og senest i Galaxy SIII. PenTile-pixels påvirker skarpheden, kan gøre den hvide farve grumset og påvirker andre farverkombinationer. Men hvorfor så bruge PenTile? Fordi Samsung har forsøgt at følge trop i pixel-ræset med LCD-skærmene, og her leverede PenTile en løsning til OLED-skærme, som så godt ud på specifikationslisterne – men ikke i virkeligheden.

Galaxy Note II
Galaxy Note II er stadig for stor til de fleste lommer, men nu har den i det mindste en ordentlig skærmteknologi

Vi afslørede den sande historie her (med hjælp fra Engadget, Daring Fireball og Gizmodo). Samsung selv er enig, men har forsøgt at forholde sig tavs omkring problematikken. Før de begyndte at bruge PenTile-pixels var Samsung dog stor fortaler for RGB OLED-paneler og kritiserede PenTile ved at sige, at det var en dårlig teknologi. Det er det. Heldigvis ser det ud til, at Samsung nu er begyndt at anvende RGB-pixels i deres OLED-skærme igen.

Galaxy Note II bruger ikke længere PenTile
Bemærk hvordan Galaxy Note II (højre) nu bruger tre subpixels (rød, grøn, blå) til hver pixel i stedet for at dele subpixels mellem pixels ligesom på den oprindelige Galaxy Note (venstre), billede fra: GSMArena

Den nye Galaxy Note II anvender et RGB OLED-panel - om end i en lidt speciel pixelstruktur i forhold til typiske RGB-paneler. Dette markerer et vigtigt skridt for OLED-skærme med høj opløsning. Galaxy Note II har nu en pixeltæthed på 268 ppi, hvilket er det højeste for en ikke-PenTile OLED-skærm nogensinde. Men i virkeligheden fortæller tallet ikke hele historien. Selvom ppi-tallet er lavere end på for eksempel Galaxy SIII, så har Galaxy Note II faktisk en bedre skærm, uden farveforvrængning langs kanter af objekter og uden uskarp tekst (som var et problem med PenTile for nogle visse kombinationer af tekst/baggrund, ikke alle). Nu har hver pixel sin egen rød, grøn og blå (RGB) subpixel i stedet for at subpixels deles, som det sker på skærme med PenTile-pixels.

Galaxy Note II bruger ikke længere PenTile
Fordelene er tydelige at se. Nu skal vi ikke længere kæmpe med uskarp tekst, hvor kanterne har andre farvenuancer end tiltænkt, billede fra: GSMArena

Det er dog interessant at bemærke, at Samsung stadig bruger ”Super AMOLED”-betegnelsen for det nye panel. Indtil nu har Samsung anvendt ”Super AMOLED” til at henvise til PenTile-pixels, mens ”Super AMOLED Plus” har henvist til RGB-pixels. Forvirrende. Dette kan skyldes det faktum, at Samsung stadig en lidt specielt RGB-pixelstruktur (som det ses på billedet ovenfor) i stedet for traditionel RGB-pixelstruktur. Uanset hvad er det dog stadig langt bedre end PenTile-stukturen. Årssagen bag skiftet til RGB kan vi stadig kun spekulere i, da Samsung ikke har kommenteret på sagen, men det kan muligvis skyldes, at Samsung har forbedret levetiden af deres RGB OLED-pixels, hvilket traditionelt har været et problem på skærme med høj opløsning. Godt træk, Samsung! Næste skridt: Stop med at bruge PenTile-pixels i alle produkter. Forbrugerne fortjener det. - Billedkilde: GSMArena

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Massiv stigning af tv-pirater i Norden

03 Jun 2024 |

Acer afslører sine første 480Hz OLED-monitorer & Google TV-monitorer

03 Jun 2024 |

Netflix appen fjernes på 2014 Sony TV

03 Jun 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Amazon i juni

02 Jun 2024 |

Test: Canvas

31 May 2024 |

Mere 4K-indhold efter Max-relanceringen

31 May 2024 |