https://filmz.dk/geoblokering-ophaeves- ... -i-hele-eu .
Ja, så kom der et nyt begreb ind, som jeg ikke troede havde med den aktuelle DRM udfordring at gøre, og under alle omstændigheder har jeg fået det indtryk, at restriktionerne var under afvikling.
Til Wiso m.fl.: Afvisningen har at gøre med, at der er nogle rettigheder vedrørende visse udsendelser, som Rasmus Larsen forklarede i indlægget 25. marts og andre også har forsøgt at forklare. Det har intet med TV'ets alder at gøre.
Det tåbelige er, at det er helt OK at modtage udsendelsen via andet udstyr, og lade dette udstyr sende billederne til dit TV. Det har jeg beskæftiget mig med i tidligere indlæg, men det ser ikke ud til, at der er interesse for at gøre noget ved det, ligesom der heller ikke synes at være interesse for at lægge pres på DR, for at løse de problemer mange har med hbbtv siden 12. november sidste år, som jeg har rejste i tråden: "......hbbtv virker ikke hos os".
Digital rights management regler og kodning i signalet har jeg ikke forstand på, men for mig at se er det en absurd situation, at man ikke er konsekvent. For mig at se bør der også lukkes for afspilning af disse titler til andet udstyr, og når man ikke gør det, er det i min bog diskrimination. Når en "titel" eller "udsendelse" bliver lagt ud af DR til streaming, må vi medieafgiftsbetalere kræve at vi kan vise indholdet på TV-skærmen via hbbtv funktionaliiteten.
Internet browseren på mit Grundig smart TV er elendig og kan desværre ikke engang vise siderne fra dr.dk eller
https://www.dr.dk/drtv/ . Jeg ved ikke hvad Grundig har lagt ind for at spærre og blot vise en hvid side med teksten "uable to load" , svtplay.se siderne kan vises, men intet kan startes op. For nogle måneder siden så vi luciaopotoget i Gränna fra svtplay.se/video/24823646/ på vores Grundig TV, men nu kan videoen ikke afspilles. Hvad er der sket i mellemtiden?
Kan i som har nye smart TV med gode internet browsere afspille de titler direkte på jeres TV, som ikke kan afspilles via DR's hbbtv? Jeg vil gerne have melding herom.
Tak Wiso, for billedet af din skærm med "Videoen kan ikke afspilles".
Når den besked om afvisning du får, er helt anderledes end den jeg får, tyder det på, at beskeden dannes i TV'et. Eller er det versionen af hbbtv, som gør forskellen? Det må bbplayer vide, for det lader til, at han har styr på disse ting.
Under alle omstændigheder må vi gå ud fra, at oplysninger om man har lov til at se programmet på et TV, ligger i signalet, der sendes fra DR.
Det burde være en smal sag for DR at pille oplysningerne ud, hvis de virkelig ønsker at gøre materialet tilgængelig for alle "seerne". Hvis DR ikke ønsker at gøre det tilgængelig via hbbtv, bør de slet ikke lægge det ud i drtv!