SRoland skrev: ↑29. dec 2022, 01:32
Jeg tillader mig at kommentere på denne gamle tråd, eftersom den stadig vises som noget af det første på Google når man søger test af Prosonic.
Jeg stod og manglede et mindre tv til vores køkken-alrum og faldt over et 43" Prosonic ved Bilka til kun 1888 kr og havde samme tanke som Jan, måske er "bund niveauet" efterhånden højt nok til at sådan et tv kan gå an. Så vidt jeg kan se, har dette års model fået et qled panel og en hurtigere quad-core cpu.
Den specifikke model, 43QAND9022, findes her: https://www.bilka.dk/produkter/prosonic ... 200122207/
Min vurdering:
+ Android TV med indbygget Chromecast. Det virker bare, ingen ekstra omkostninger for at kunne caste og alle de indbyggede apps man kunne tænke sig
+ Menuer er responsive, brugerflade virker hurtig og nem at gå til
+ Farver er helt acceptable. Satte preset til "film" og "varm" og fik et ganske pænt billede.
+ Lidt stor men ellers solid bluetooth fjernbetjening der tilmed har indbygget mikrofon til stemmestyring.
+ Letvægt, kun 7kg uden fod. Nemt ophæng med Vesa100
- Simpel baggrundsbelysning hvor du godt kan glemme alt om dimmingzoner
- Lyden mangler dybde
Alt i alt et solidt produkt til prisen efter min mening. Som et ekstra tv til køkken, soveværelse, børneværelse eller lign. får det min klare anbefaling.
Tak for din anmeldelse af Prosonic TV.
Da vi nu har 4 Samsung TV, der ikke længere får apps opdateret pga alder, kigger jeg på TV med indbygget chromecast.
Bilka har dette på Black Friday tilbud til 1999,- :
https://www.bilka.dk/produkter/prosonic ... 200191804/
Det kunne også være interessant pga PVR mulighed (Ja, det har andre også)
Har du prøvet PVR med USB ?
Hvilket format optager den på ?
Vil optagelsen været bundet til det Bestemte TV ? (ligesom på Samsung)