Debat af tilbehør og andre hardware-emner, som ikke hører ind under de andre fora

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Brugeravatar
Af klh
#5320
Hey derude :)

Nu er jeg nået til mine overvejelser om køb af en 20" widescreen. De kører jo i sagens natur en native opløsning på 1680*1050 pixels.

Derfor er det jo et godt spørgsmål om mit trofaste nVidia GeForce 6800GT kan give mig en FPS på over de gyldne 60, som jeg kan nu ved en opløsning ved 1024*768. Jeg tvivler selv stærkt på det - selv hvis jeg modder kortet til 6800 Ultra.

Derfor ville det jo være dejligt hvis der var nogle der er havde nogle forslag til andre kort der kan køre 1680*1050 pixels i de højeste indstillinger i fx. et spil som Half-Life 2 og andre nye FPS-spil.

Jeg er klar over at jeg nok kommer til at skifte til PCI-express, og er klar til at ofre det nødvendige for det.
Et andet ønske er dual-dvi, så jeg kan have begge mine fladskærme koblet på samtidig i bedste kvalitet.
Brugeravatar
Af azrael
#5327
Dobbel DVI-udgang er vist (endnu?) ikke særligt udbredt på grafikkort, så det må du tage som et bonus, hvis du ellers finder et, der kan trække den af dig ønskede opløsning. Jeg tror nemlig, at selv nVidia's aktuelle 7900-serie og ATi's 1900-serie har problemer med at levere nok "pixelpower" til den opløsning.

Faktisk ville mit bud lige nu være en SLI eller CrossFire-løsning, hvis du ellers har lyst til at smide *så* mange penge efter det (personligt ville det være for kostbart for mig). Modsat bliver grafikkort hele tiden hurtigere, så den usum af penge du måtte smide efter en SLI/CrossFire løsning vil være alt for høj i forhold til "holdbarheden". Desuden skal du også tænke på, at et skift i grafikkort (og motherboard med PCIe) ikke hjælper alene. De bedste grafikkort kan ikke løse opgaven selv uden en ordentlig backend bestående af en hurtig CPU og godt med hurtig RAM. Og lige pludselig har du smidt en mindre formue efter grej for at få "max FPS" på din 20" widescreen skærm.

Jeg ved godt, at det ikke er det du håbede at høre, men det er desværre den kedelige realitet. :(

Hilsen,
az
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#5344
Jeg tror ikke at et GF7900GT er for lille til HL2 i den opløsning. Min egen Intel DualCore med et GF6800 (nonGT) trækker trods alt mellem 30 og 280 fps i 1280x1024 med alt slået til på max (undtagen FSAA og Aniso). HL2 er meget afhængig af CPU kræfter, så det er muligt at du vil få problemer hvis ikke den øvrige hardware er helt up to date.

Hvis du ikke vil opgradere til PCI-e lige med det første, kan du jo tage et 7800GS som efter sigende er det sidste highend AGP kort der bliver lanceret fra Nvidia. Desværre har ingen AGP kort 2 DVI udgange, så hvis det er et krav, bliver du nødt til at springe på PCI-e vognen og snuppe 7900GT kortet eller et tilsvarende fra ATI (det der kommer til at hedde X1900GT når det kommer).

Hvis du er absolut opsat på at alt skal køre flydende, er det næste skridt desværre GTX udgaven af 7900 kortet eller SLi, som Azrael nævner - og så bliver det for alvor pebret.
Brugeravatar
Af klh
#5357
Jeg har pt. en god gammeldags iP4 Nothwood på 3 GHz, og jeg forventer at opgradere til en Pentium D med alt hver dertil hører. Dog overvejer jeg at vente på Windows Vista.

Men nu kører mit 6800GT i HL2 med de højeste indstillinger i 1024*768 men en fortringlig FPS (Har ikke målt den på nogle måder, men kan mærke den er god)

Så vidt jeg ved er der vist dual-dvi i alle nVidias kort i 7-serien. Selv i mit 6800GT er der.

Og er klar til at kaste pengene efter et ordentlig PCI-express system (6-8000), men grafikkortet er og bliver den dyreste del, så hvis der er noget at spare der ved ikke at skulle op og købe et, i mit tilfælde, umådelig dyrt 7900GTX ville det være rart.

Så er det korrekt af mig, hvis jeg tager et 7900GT, og så kan jeg altid opgradere til en SLi-løsning når der kommer mere krævende spil fx, og jeg får råd. Forudsat at bundkortet understøtter SLi selvfølgelig, og der er del vel kun nForce4 og op efter der gør det?
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#5365
SLI er nok ikke den bedste løsning uanset hvad - tiden har vist at selvom man køber et kort mere når behovet opstår, så har ATI og Nvidia alligevel været så langt fremme i skoene at de nye kort kan levere den samme ydelse som et SLI setup til samme pris som endnu et gammelt kort.

Et GF7900GT yder trods alt ligeså meget som et 7800GTX så du er ikke dårligt stillet med sådant et kort.

Dell har så sent som igår afsluttet deres tilbud på DualCore systemer med et 7800GTX kort til under 8K med 3 års onsite garanti (6K med 1 års alm. garanti). Jeg nåede selv at bestille en D920 maskine mere med sådant et kort i, så hvis du virkelig er opsat på det, plejer man at kunne få dem til at give tilbuddet alligevel.
Brugeravatar
Af azrael
#5366
Jeg er personligt generelt modstander af SLI/CrossFire af netop de årsager som Yakken anfører. Hvis man *vil* have SLI/CrossFire, så skal man gøre det fra starten, og så selvfølgelig være indstillet på at det koster en arm og et (eller flere) ben og at "fordelen" som regel kun holder de 6 måneder til næste generation af grafikkort.

Ellers ville jeg måske også advare imod en Pentium D. Ikke fordi den direkte er dårlig, men fordi der er så meget bedre derude. Lige aktuelt får Intels produkter gevaldigt høvl af AMDs Athlon64. Sådan en har jeg (som min først ikke-Intel processor nogensinde) og jeg er meget tilfreds. Men Intel selv er også ved at vende stærkt tilbage med deres nye Core-serie baseret på "Conroe" kernen. De virker rigtigt lovende og skulle introduceres en gang til juli, så hvis du kan skubbe dine opgraderingsplaner lidt, så var det måske en ide? Desværre ser det umiddelbart ud til at "Conroe" platforme må nøjes med ATIs CrossFire, da nVidia vist ikke vil supportere de nye Intel chip. Den strategi ændrer de sikkert når "Conroe" CPUer bliver vældigt populære... :)

Hilsen,
az
Brugeravatar
Af klh
#5368
Jeg kan godt se de dårlige sider af et SLi-setup, og mener også selv at det er lidt et spild pga. det som Yakken siger.

Og mine planer, ja - de kan egentlig skubbes et stykke tid endnu. Så længe jeg ikke har fået min nye skærm er det ikke bydende nødvendigt for mig at opgradere, eller nærmere købe helt nu computer. Kunne også godt tænke mig lige at finde ud af lidt mere om Conroe-processoren om et par måneder :)