Debat af tilbehør og andre hardware-emner, som ikke hører ind under de andre fora

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Udsen
#13317
Min nuværende PC er i højeste grad saneringsmoden. Jeg skal derfor have en ny PC og en ny LCD-skærm.

Mine tanker omkring skærm går på Viewsonic VP930 eller måske Samsung 971P. Jeg har brug for noget, der kan virke rimeligt allround, dvs. redigering af RAW-billeder (efter køb af nyt digitalt spejlreflex forventer jeg, at bruge en del tid på dette, Office-programmer, en hel del internetsurfing, moderat krævende spil og måske lidt DVD.

Den PC, som jeg har kig på, er standard udrustet med et 256 MB Asus GF 7300GS grafikkort (PCI-Expr.)

Mit spørgsmål går nu på, om ovennævnte grafikkort kan matche mine behov.

Helt grundlæggende: er valget af grafikkort et spørgsmål om hastighed på spil (mulighed for TV o.lign.), eller bliver korrekt farvegengivelse, god gengivelse af gradienter m.m. også påvirket af grafikkortet.

Jeg modtager gerne forslag til alternative skærmkort. Pris max 500 kr. mere end ovennævnte kort. Jeg har ikke meget lyst til selv, at installere grafikkort, så jeg vil nok forsøge at gå gennem EDB-forretningen.

Nogle grafikkort deler hukommelse med RAM, hvilket helt sikkert ikke er nogen fordel. Kan det ses ud af specifikatioenerne?

Jeg kan forstå, at nogle skærmkort med blæsere støjer meget. Det vil jeg sætte stor pris på at være fri for. :)

Med venlig hilsen
Jørgen