Debat af TV-lydsystemer, soundbarer, surround og Hi-Fi, når lydoplevelsen skal løftes

Redaktør: Moderatorer

#352699
Jeg går og lurer på mit næste fjernsyn. Da jeg er glad for Ambilight og OLED, så bliver det nok OLED807 eller OLED907 fra Philips. TV`et skal primært bruges sammen med et Apple TV (streaming) og en Xbox (gaming). Jeg er ikke en audio-aficionado, og leder ikke efter et højavanceret surround system eller lignende. Men jeg vil gerne have bedre lyd en std. indbyggede TV-højtalere.

Men hvad skal jeg med lyd?

Umiddelbart havde jeg tænkt et par HomePods, da jeg så har også har let mulighed for afspilning af musik og billede via Airplay. Der er primært Apple enheder i hjemmet.

Men jeg kan se at Philips TV`ene også understøtter Play Fi. Er det noget ved?
Så vidt jeg kan forstå, så kan TV`ets højtaler (i nyere TV) bruges i et Play Fi setup. Her tænker jeg, at det vil så nok kombineres med et par trådløse højttalere af en ukendt art. Hvilket i så fald trækker i retning af et OLED907, grundet dets B&W højttaler.

Måske jeg kan tænke det kombinatorisk i stedet? F.eks. med et par Sonos højttalere, der både kan AirPlay og Play Fi.

Jeg er åben overfor input og forslag. Gerne erfaringer med Play Fi og/eller evt. anbefalinger til Play Fi højttalere.

Værste fald, hvis jeg ikke bliver klogere, så ender jeg nok med et par HomePods :)
#352914
Min anbefaling vil være 2x HomePods, men vær opmærksom på, at det kræver Apple TV 4K som "receiver". Al lyden fra TV'et kan også afspilles på HomePod, men det kræver så Apple TV 4K fra 2021 eller 2022.

Grunden til at jeg anbefaler HomePod er, at du nævner, at I har Apple-enheder i hjemmet og at I også ønsker at bruge dem til musik, hvilket et par HomePods klarer rigtig godt. Vi kommer snart med en fuld test af HomePods (2nd Gen) som TV-højttalere.

Sonos understøtter ikke Play-Fi.
#352982
Tak for input! Jeg har rykket på et OLED807, nu det er på tilbud, så det ender nok med et par HomePods. Det lyder spændende med jeres HomePod test - den ser jeg frem til at læse!

Ja, det kan jeg godt se nu med Sonos og Play Fi. Jeg må have forvirret mig selv under min googling.