Brug dette forum til forslag og ris/ros til Flatpanels og forummet.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Spook
#8313
Efter at have spammet mig i et par dage med reklame for deres nye (imho lige så uduelige) site, kom der lige en stak mails der pissede mig af. Først 2 der påstår at jeg skylder dem penge, herefter 5 der rykker og truer med inkasso. Her er hvad jeg skrev til dem (Da man kun kan ring mellem 17 og 22)
Hvor godt synes i selv det går?

Først får jeg to identiske mails samme dag, om at min konto snart bliver lukket hvis jeg ikke betaler "det skyldige beløb". Jeg er faktisk temmelig sikker på at jeg ikke skylder jer en krone.

I dag kommer der så ikke mindre end 5 (FEM) mails der truer med "retslig inkasso". De er modtaget hhv. kl. 06:16:14, 06:41:57, 06:50:50, 06:59:59 og 08:35:34 .

Alle med identisk ordlyd:
Kære kaffemonster,


Vi har ikke modtaget din betaling ved 3 påmindelser. Derfor er du blevet
pålagt et administrationsgebyr. Administrationsgebyrets størrelse
afhænger af, hvad du skylder QXL.dk. Betaler du ikke udestående på din
konto inden 10 dage, vil din manglende betaling blive overdraget til
retslig Inkasso.


Med venlig hilsen
QXL.dk teamet

1) Jeg mener ikke at skylde jer en krone, men:
2) Jeg kan ikke se et skyldigt beløb når jeg logger ind på min konto
3) Jeg har ikke fået 3 påmindelser - kun 2
4) Disse påmindelser er ankommet 23 Aug 2006 06:05:19 og 23 Aug 2006 06:08:50. Altså med under 2 minutters mellemrum.
5) Jeg modtager i dag 5 mails på lige under 2 timer og 20 minutter, der truer med "Retslig inkasso" og administrationsgebyrer.

Hvad har I gang i?
Siden da har jeg intet hørt fra QXL. Udover de 3 nye rykkere de har sendt. Og så har de justeret en del rundt på det beløb jeg "skylder" dem.

Screenshots her:
http://i70.photobucket.com/albums/i94/k ... ykkere.png
http://i70.photobucket.com/albums/i94/k ... 212-25.png
http://i70.photobucket.com/albums/i94/k ... ersigt.png
http://i70.photobucket.com/albums/i94/k ... 212-23.png

Jeg har modtaget nu i alt 10 rykkere på to dage. Og så har de dælme skruet noget op og ned på de beløb der ses derinde. Først har jeg skyldt dem 34 kroner. Der er så løbet rykkere på til det når 412 kroner. Så har de opdaget at det oprindelige beløb vidst var 38 kroner - og at det var betalt. Men der er stadig lige 3 rykkere de mener der skal betales.

Og jeg kan da SLET ikke hitte rede i de forskellige beløb og posteringer på det sidste screenshot?

Har sendt en mail til EB.dk om ikke det her er noget for dem... nu må vi se hvordan det går.
Af xenon
#8318
lyder som noget af en bøf de har lavet der...
Af SLL
#8328
Hvis du ikke kan logge på QXL og se hvad du faktisk skylder dem, så mener jeg QXL har et problem. De kan jo ikke bare sende dig alt muligt lort, true mails - uden at kunne bevise at du skylder dem penge.

Hvis problemerne vokser, så ring og snak med dem, så dem til at sende dig nogle udskrifter af det du skylder dem, samt en udførlig begrundelse.

SLL
Af Spook
#8329
Opdatering:
Jeg fik lov at komme ind og se status på min konto:
http://i70.photobucket.com/albums/i94/k ... ykkere.png
http://i70.photobucket.com/albums/i94/k ... ersigt.png

Kort tid efter (kl. 12:23) havde jeg åbenbart haft travlt med at betale en masse rykkere:
http://i70.photobucket.com/albums/i94/k ... 212-23.png
http://i70.photobucket.com/albums/i94/k ... 212-25.png

http://i70.photobucket.com/albums/i94/k ... linger.png
http://i70.photobucket.com/albums/i94/k ... etalte.png

Og det er jo løgn. Jeg har ikke indbetalt en krone af dem de fandt på. Til gengæld er her dokumentationen for at de oprindelige 34 kroner ER betalt:
http://i70.photobucket.com/albums/i94/k ... /qxl34.png

Statussiden som den så ud igår ved 17-tiden:
http://i70.photobucket.com/albums/i94/k ... tatus3.png

Nu har de bare opgivet at få det til at give mening:
Min kontobalance er 112,-. Men min "kredit forespørgsel" er -305,- så min konto er "Fuldstændig Blokket". Til gengæld har jeg i alt betalt 807,- Og det er også løgn.

I aftes, fra kl. 16:22 og frem til kl. 18 modtog jeg så ikke mindre end 6 kreditnotaer pr. mail. På 50 kroner pr. stk. Det vil sige, jeg modtog tomme mails, vedhæftet pdf-filer med kreditnotaerne. Så vidt jeg kan tyde dem, så har jeg nu 112 kroner til gode.
Det er jo så også løgn.

Det faktum at jeg INTET har hørt fra QXL, udover automatisk genererede trusler, gør at jeg melder dem til forbrugerombudsmanden for spam (5 mails om at nu kommer det nye site) og til forbrugerstyrelsen for ulovlige trusler om inkasso, og uberettigede rykkere.

Jeg har ligeledes smidt mails til EB.dk og comon.dk, så må vi se om de vil hænge QXL lidt ud. Jeg er i hvert fald HELT færdig med dem, og vil arbejde på at skrive dette til en let læselig artikel, der vil blive offentliggjort til skræk og advarsel, alle de steder jeg kan komme til det.
Af Spook
#8331
Så er der sendt en ny mail til dem:
Da jeg har ventet forgæves på et svar fra jer på min mail om uberettigede rykkere (jeg skylder jer ikke en krone), trusler om inkasso, og en lukket konto som følge heraf, ser jeg mig nu nødsaget til at gå til følgende instanser:

1) Forbrugerombudsmanden.
Jeg vil melde jer for spam. Jeg fik 5-6 mails med reklame for det nye site. Jeg har aldrig sagt ja til at modtage den slags fra jer.

2) Forbrugerstyrelsen.
Jeg vil melde jer for uberettigede rykkere, og ulovlige trusler om inkasso. Jeg modtog i alt 9 trusler om "restlig Inkasso" på ganske få timer. For det første må man ikke true med inkasso for beløb under 500 kroner (i mente jeg skylder jer 34 kroner). For det andet skal der gå mindst 10 dage mellem hver rykker. For det tredje skylder jeg jer som sagt ikke en krone.

3) Ekstra Bladet.
I har endnu ikke besvaret min mail med andet end flere rykkere, mystiske kreditnotaer og ellers rungende tavshed. Men min konto er spærret, og min kontooversigt er mildest talt mystisk. Der figurerer en række posteringer og beløb der kun kan beskrives som "løgn". Denne historie vil lige være noget for dem.

4) Comon.dk
Af samme årsager som Ekstra Bladet. I er simpelthen ikke modne til den opgave i påtager jer, og kager rundt i jeres nye system.

En simpel undskyldning fra jeres side ville have afværget dette. Men jeg vil ikke behandles som dårlig betaler, og have min konto lukket uberettiget.