Rasmus Larsen skrev: Da DR bruger adaptiv bitrate, og stadig har samme lavere niveauer til rådighed som før, burde ændringerne ikke skabe udfordringer i brugerenden.
Givet der er tilstrækkelig båndbredde til rådighed til at få en større/højrere bitrate gennem, så vil der ikke være problemer. Jeg formoder, at kvaliteten af alle de enkelte profiler bliver øget og ikke kun en ekstra profil med 1080p.
Hvis eksempelvis bitraten øges med 30% på alle enkelte profiler, inkl. den i dag bedste kvalitet og der er tilstrækkelig last mile båndbredde, så er alt fint. Men hvis der en last mile issues (mest WiFi støj), som betyder at der ikke er nok båndbredde til de to bedste profiler, ja så ender man op med den 3'rd bedste profil/kvalitet, som måske/måske ikke er bedre end i dag.
Men last mile er altid et meget lokalt problem, og svært at forudsige, og et problem hos mange i specielt tæt byggeri.
Jeg vil til enhver tid hellere have en god kvalitet 720p end en middelmådig/ringe 1080p. I Indien streamer de også meget i 1080p (Brodcast og OTT) med H.264/AVC (samme som DR) helt ned til 2 Mbps bitrate ... det siger sig selv, at det kan bare ikke blive pænt ved 2Mbps - uanset om det kaldes FHD, 1080p mm
Og inden Netflix sammenligningen tager helt over... DR streamer sikkert mest On-demand, hvor en sammenligning med Netflix virker som et rimeligt og enormt ambitiøst benchmark. Men Netflix er også ret dygtige og professionelle til at outsource og stille ambitiøse krav til deres enkodningsleverandører, partnere og community - hvilket de så vidt jeg ved har gjort fra deres helt spæde start.
Jeg kender også flere af deres mangeårige enkodningsleverandører, deres teknikker mm. og ja, Netflix er meget, meget dygtige - og ikke mindst på deres distributions teknologier og initiativer, som ofte bliver glemt i diverse analyser.
Men den helt store forskel er selvfølgelig at Netflix enkoder kun til on-demand og DR enkoder både til live og on-demand. Og som du og mange andre sikkert også ved Rasmus, så er der (teknisk) en verden til forskel på at enkode til live og enkode til on-demand.
Ved on-demand er der rigtig, rigtig mange tricks man kan lave, for at få det til at se pænt ud, også ved lavere bitrater. Det er stort set kun et spørgsmål om viden, indsigt og de rigtige værktøjer.
On-demand kundskaber kan ikk bare overføres 1:1 til live/realtime enkodning- live enkodning kræver en større supplerende indsigt, knowhow og også nogle andre værktøjer for at kunne levere en god billede (og lyd) kvalitet ved lave bitrater.
Derfor kan man også opleve at store forskelle i kvaliteten på live og on-demand hos DR, og der skal ikke ret meget kompleksitet til i billedet førend enkodningen (og bitraterne) kommer til kort hos såvel DR, TV2, YouSee, Blockbuster m.fl. - både ved live og on-demand streaming.
Hertil kommer naturligvis hele (media) player problematikken, som er en helt anden (og også en meget væsentlig udfordring). Uanset om man hedder Netflix, DR, TV2, YouSee m.fl. - uanset om man er til web, iOS, Android, Smart TV, STB mm :-)
Når jeg lige kigger på App store ratings (ved godt det er total uvidenskabeligt) af fx Netflix, DR og TV2 Play (jeg bruger pt ikke Netflix, og kun sjældent DR, og har brugt TV2 app en uge for år siden) så virker det på de seneste måneds bruger anmeldelser som om, at der er mange brugere, der stadig har problemer med at modtage deres streaming - også med en god visuel bruger oplevelse.
Streaming er ikke er blevet nemmere - uanset de ofte meget pæne udmeldinger om bedre kvalitet, smartere teknologier, bedre distribution mm. Når man (helt generelt) øger kompleksiteten i sin streaming, så øger man også de potentielle udfordringer.
Fortsat god weekend.