9. apr 2021, 13:50
#329408
Jeg oplevede heller ikke en nævneværdig lang opsætning. Brugte også Google Home. Jeres bekymring for deling af oplysninger med Google er jeg... delvis enig i? Men det bør ikke komme som en overraskelse, hvis personen vælger at købe et Google-produkt.
Jeg er overordnet enig i jeres tanker om hardwaren, både boks og fjernbetjening. Volume-knapperne er fx ret håbløst placeret, synes jeg. Og måske er det bare mine hænder, men crikey, hvor er fjernbetjeningen glat. Det hjælper ikke, at den samtidig er ret lille. Ved normal brug kan jeg også godt mærke, at hardwaren ikke er fundet på øverste hylde. Og så føles det som, at den er blevet lidt langsommere bare på den 1,5-2 uger, som vi har haft den?
I skriver, at Google Assistent ikke fungerer særligt godt i Danmark. Det er vel primært med tanke på tv-funktionerne? Til de opgaver, som jeg normalt ville "bede" vores Home Mini om, fungerer Google TV fint.
Jeg er ikke stødt på hak i videomaterialet endnu - jeg har dog ikke set nogle af Netflix' Originals. Har brugt Netflix, men dog primært Youtube, Disney+ og DRTV.
Som erstatning for Chromecast synes jeg, at den fungerer virkelig godt. Jeg gad sjældent at bruge Chromecast fordi, at jeg ikke gider bruge min telefon som fjernbetjening.
Google har dog gevaldigt mange muligheder for at "fucke" Google TV. Det klart farligste punkt er reklamer. Kommer der pludselig reklamer i større omfang, så vil jeg gøre mit for at overtale husholdningen om, at vi skal videre til Apple. I forvejen bliver jeg sur, når jeg skal se reklamer for Samsungs nye telefon på tv'et (fordi jeg har Samsung).