Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#356548
Jeg overvejer, om jeg skal tage springet fra et cirka 10 år gammmelt Samsung 65F8005 og til et nyt og større TV og i den forbindelse har jeg set mig lun på TCL 845/849 i 85 tommer.

Mest ud fra diverse reviews og test, der taler godt om dette TV. Og så synes jeg også springet i kroner og ører bliver langt op til et OLED i 85 tommer og jeg er i tvivl om jeg overhovedet får nytte af OLED eller kan 'nøjes' med Mini-LED.

Giver opgraderingen mening?

Det skal bruges til TV via YouSee (kobber) og så streaming fra en ATV.
#356567
Mmja'e...

TCL laver jo paneler til LCD tv også..

Du får et større tv men udfra tests så holder OLED stadig tronen mod MiniLED.

"While the MiniLED TVs did produce pleasing – and very bright – images, they weren’t quite able to capture the deep dark blacks of the OLED. This led to the OLED TV scoring higher than the MiniLED TVs in several key performance areas, including shadow detail, uniformity and color accuracy."

https://www.ecoustics.com/news/2023-tv-shootout/

Og du har en rigtig fin skærm.

https://www.flatpanels.dk/test.php?suba ... 1109845#12
#356572
Stop nu med elendig rådgivning!
Vi snakker om et 10 år gammelt TV uden 4K eller HDR; alene størrelsesforskellen vil være nok til at retfærdiggøre en opgradering.

Det giver rigtig god mening, da "SIZE matters", og billedkvaliteten er absolut godkendt!

Du har kig på et af de absolut bedste bud på et TV i de større størrelser, hvor prisen er rigtig god, så bare spring ud i det...
Jeg overvejer det selv, ved bare ikke, hvor jeg skal hænge det. :)
#356576
Det er da rart at TCL virkelig kan give etablerede og store spillere på området kamp til stregen med deres nyeste skærme hvem havde troet det?

Var F8005 ikke noget af det ypperste billedkvalitet da det kom frem og fik rigtig gode anmeldelser mange steder, herunder en Top anbefaling herinde ?

Noget af en udvikling TCL er inde i,..

https://www.flatpanels.dk/test.php?suba ... 88025676#6
#356578
Tak for de gode svar og indspark :)

Min nuværende skærm har et fint billede og jeg har intet at udsætte det på og det har skam været en tro tjener i 10 år. Men der er jo løbet meget vand igennem åen siden da.

Hvis man får value for money med et TCL, så synes jeg prisen på 12.9xx ser skarp ud (ellers hedder springet op til rigtig OLED, f.eks, LG C3, lidt stort ud?).

Findes der steder, hvor man kan se dette TV i levende live? Jeg var forbi Elgiganten og Power i weeekenden og ingen af stederne kunne man se et eneste 85 tommer.
#356588
Har et OLED i stuen og et mini-LEd i soveværelset (TCL C805)
Umiddelbart får man ret meget for pengene ved mini-LED specielt hvis man vil op i de helt store størrelser.
Mit C805 kan leverer langt højere lysstyrke i HDR materiale end mit OLED (LG CX) kan.
Omvendt så vinder OLED på sortniveau, så det skal man også have in mente.
Det jeg har lagt mest mærke til er at mini-LED gør sig bedst i nogenlunde veloplyst rum ifht kontrast. I et helt mørkt rum falmer sortniveauet en smule og generelt synes jeg at kvaliteten af kontrasten er ret svingende fra scene til scene i HDR materiale ifht OLED hvor der er mere "styr" på sort niveau.
Der er ingen tvivl om at kommer man fra et almindeligt LED til mini-LED er der en verden til forskel og det tvivler jeg heller ikke der vil være i dit tilfælde.
Kommer man fra et OLED er sagen en anden. Jeg var nok en smule skuffet ifht mini-LED men sådan er det når man bliver vant til noget :D
Men med prisen på 13000 på et 85" C845 kontra prisen på de 30000 på et 83" C3 bliver det svært at forsvare et C3 synes jeg.
Er man til det absolut bedste sortniveau eller er man til en lysstyrke der siger spar to?
#356591
jeg har et Panasonic ZT60 plasma skærm fra samme årgang, og jeg skiftede til oled i 2021 og alene det at få 4k og HDR, er skiftet værd, og så have muligheden for at gå op i 85 " til 13000 kr, synes jeg er det værd, hvor mange af os ser tv i helt mørke omgivelser,?
hvis jeg havde pladsen ville jeg ikke være i tvivl.
men køb det med retur ret og prøv det af, tror ikke du bliver skuffet, alene størrelse vil give dig en anden oplevelse.
#356689
Som med mange ting, når man venter for længe, så ændrer prisen sig og nu kan jeg se, at prisen i stedet hedder 19.900, så ny er nyt TV lige sat på pause indtil det igen er på tilbud :)