Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af chp!
#22527
Hej

Jeg er helt ny her på siden og har begrænset forstand på LCD-, TFT- og Plasmaskærme. Derfor søger jeg nu hjælp her.
Det skal lige siges at jeg har prøvet at søge efter emner omkring mit spørgsmål, men intet fundet.

Jeg står og skal købe mit første LCD-TV, i den forbindelse vil jeg gerne have muligheden for at tilslutte min bærbare computer.
Jeg har læst mig til så meget, at det nemt kan lade sig gøre via den DVI-mini port der sidder i min computer. Fjernsynet jeg overvejer at købe, JVC LT-32A80SU, har hverken DVI eller VGA indgang. Så sidste mulighed må jo være HDMI indgangen.

Mit spørgsmål lyder så på om jeg vil få optimalt billede ud af dette? Altså DVI-mini – HDMI eventuelt DVI-mini – DVI – HDMI.
Jeg mener at have hørt jeg vil få skåret i min opløsning og få dårligere billed m.m. Og dette ikke er en optimal løsning. Er dette korrekt?

Såfremt det har nogen betydning, er min computer en Macbook 13". Grafikkort understøtter følgende opløsninger:

Understøttede opløsninger: 1280 x 800 (standard), 1152 x 720, 1024 x 768, 1024 x 640, 800 x 600, 800 x 500, 720 x 480 og 640 x 480 ved 16:10-format; 1024 x 768, 800 x 600 og 640 x 480 punkter ved 4:3-format; 720 x 480 ved 3:2-format

Har dette nogen betydning når fjernsynet kører med en opløsning på 1366 x 768

Skulle i have nogle kommentarer til selve fjernsynet, sig da endelig til.


På forhånd tak

Christian
Brugeravatar
Af azrael
#22528
Tja, jeg har lige kigget i både den danske og den tyske manual, og ingen steder nævner de nogetsomhelst mht. pc-tilslutning. Du kan være heldig med at koble computeren på via DVI->HDMI-kabel, da HDMI er bagudkompatibel med DVI, men når JVC ikke officielt vil vedkende sig pc support så er "all bets off"... :s
Af tosa
#22539
DVI->HDMI er det du skal bruge, hvis der ikke er VGA indgang i TV'et.

DVI er det samme som HDMI uden lyd, så det bør kunne overføre dit PC-billede.

TV kommer normalt ikke med DVI indgange. DVI er normalt en computer standard (Da man jo på en computer adskiller lyd og grafik processor), mens HDMI er en TV standard. Men der er nogle grafikkort producenter der er begyndt at implementere lyd i deres kort, netop for at kunne lave HDMI udgange fra computeren.

Men lige mht. det TV du har set på, bør du da tage ud i en forretning der har det på display og eventuelt høre om du ikke kan teste det med PC tilsluttet.
Brugeravatar
Af azrael
#22547
Jeg ville nu ikke så skråsikker anbefale HDMI. Normalt skriver producenterne omkr. pc-tilslutning og jeg ville slet ikke forvente nogetsomhelst når/hvis producenten ikke gør det. særligt når man tænker på, at det ofte har været forbundet med problemer (f.eks. mht. opløsning og overscan).
Af tosa
#22569
Det kan godt være du har ret - jeg har ikke selv prøvet at køre HTPC via DVI-HDMI.

Men i nogle TV hedder VGA indgangen "PC" - og da den ikke er der, kan det jo være derfor tilslutning af PC ikke er beskrevet. tilslutning af alle andre mulige enheder via HDMI er vel heller ikke beskrevet i manualen.
Men som sagt, så kender jeg ikke til det nævnte TV, og har ikke selv prøvet at forbinde fladskærm til computer via DVI-HDMI
Af Moke
#22775
DVI->HDMI er det jeg bruger til min pc --> D3000...

Om det skulle virke på din PC til tv, skal du næsten tage den med i forretningen og teste...

Under alle omstændigheder skal du bruge et DVI->HDMI kabel.... så skal du bare finde et tv der kan bruges 8)