Brug denne kategori til at tale om digitale såvel som analoge tv-tunere, samt andet modtageudstyr

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Nul-tv2
#161660
Hej,
Synes lige jeg gerne vil dele mine oplevelser hos Boxer, med jer.

Jeg bestilte et sådan kort samt modul hos Elgiganten, ca. 11.jan., og fik det leveret et par dage senere.
Det skulle aktiveres på Boxer's hjemmeside. Det gik fint.
Fik kortet sat rigtigt i modulet og ind i siden af tv'et.
Tændte for tv og en søgning viste ca. 42 kanaler, incl. Tv2.
Blandet fornøjelse; de kodede kanaler viste bare en box med teksten ”Kodet signal”.

Efter et par opringninger til Boxer's support-linie, blev man hos Boxer enige om, at jeg måtte have et nyt kort i stedet. Der var sikkert noget galt med det første.!

Det nye kort blev modtaget, men det nye kort-nummer, der blev forsøgt aktiveret på nettet, gav beskeden ”Kort-nr. ikke gyldigt”

Endnu et par opringninger til Boxer, som endte med ”hov forresten, dit tv er ikke Boxer-godkendt”.
Det burde jeg måske selv have checket på deres hjemmeside, eller de burde have spurgt til mit tv under en af de første samtaler.!

Fik byttet tv med min søn, til et Samsung LE40B.... Boxer-godkendt.!
Det hjalp ikke stort, da kort-nummer stadig blev erklæret ”ikke gyldigt”.

Forsøgte herefter med 2 e-mails til Boxer support.
Efter ca. 2 ugers ventetid fik jeg et svar fra dem, hvor de henviser til et kort-nummer, som er forskellig fra både det først modtagne og også det nuværende kort.!

Pr. 16. febr., altså 5 uger senere, modtager jeg en mail fra Boxer, hvor de beklager ventetiden.!
Nu har de registreret det rigtige kort-nr.
Samtidig har de i samarbejde med Noetion fundet frem til en mindre fejl i modulet, og der vil blive sendt en opdatering ud, via sendenettet, ugen efter.

Ps. det er ikke et Noetion modul, jeg har købt, men et Smit.!!

I mailen en ganske kort forklaring til opgradering / opdatering.

Nu 4 uger efter har jeg hverken set eller hørt noget til nogen opdatering, hvilket i øvrigt også vil være et fedt, da en Noetion opdatering sikkert ikke vil gavne på et Smit modul.

Nu er der gået ca. 7 uger siden min første henvendelse til Boxer, og stadig ”Kort-nr. ikke gyldigt” og stadig beskeden ”Kodet signal” på skærmen.

Jeg har for længst opgivet at få brugbar hjælp fra Boxer, og jeg vil ikke bruge penge på en pro-tv-reperatør for at få det ordnet. Så spændende er tv2 nu heller ikke.!!

Gad vide, om der er andre 'tag-antenne-brugere' i samme situation.

M.v.h. fra nul-tv2.
Af lgowner
#161669
1. har du prøvet at stille den på tv2, og så vente en time.. et smartcard modtager opdateringer fra sendenettet og en kanal som også udsender disse. TV2 kan opdatere koderne på kortet, og aktivere det. det kan dog tage 5 - 60 minutter før koden modtages første gang. du må huske at normalt sidder kortet i 24/7 og nogle kanaler står på den samme udsendelse i flere timer, så det løses automatisk der, når først det virker.
(det er rigtig at de fleste er åben til alt standard, men har du fået et kort som en anden har haft, så er det jo ikke tilfældet. og det skal opdateres)

2. har du været inde i CA-modul(CAM) menu og se at du kan se dit kort?
- Nej, så må du finde menu og melde tilbage hvad du ser af status?
- Ja, har du kikket på kort status og abbonement og set om du har boxer1,boxer2,boxer3 pakker åbne?
- den ser intet kort, så skal du prøve at vende det modsat, og husk chippen skal ind først.

nu er der en mulighed for at CA modul ikke virker, hvis CA menu slet ikke ser nogen model. så er det jo ikke kortet som fejler. og i har længe kikket de forkerte steder.
Af Nul-tv2
#161678
Seneste nye er, at samtlige kanaler gik i sort for 2 dage siden og det både med og uden modul.!
Nu var gode råd dyre; har jeg ødelagt tv'et.
Checkede antennekabel i begge ender og antennen. Intet mistænkeligt.

Måtte så krybe til korset og tilkalde en tv tekniker.
Han checkede signal, ok og hentede et nyt modul i sin bil.
Med det nye modul isat dukkede kanalerne op igen, incl. Tv2 samt andre kanaler (på prøve).

Han kunne således konstatere, at der var fejl i mit CI-modul, og en opdatering fra Boxer sandsynligvis, sammen med det fejlbehæftede modul, havde spærret for alle kanaler.!
Så nu virker alt, som det skal.!
Igovner er åbenbart inde på noget af det rigtige.!

Kan herefter konstatere, at den support man får fra Boxer, er både ubehjælpelig og modstridende.
Ikke nogen flot karakter herfra.!
Af LIMO
#163679
Har i mit Panasonic GT30Y et Smit CI+ modul fra Boxer. Har fra start virket noget tøvende ved kanalskift (især til TV2 og News), og nu er det galt med de nye TV2 Danmark HD og TV2 Film HD. Begge kanaler vil ikke "åbne" og der kommer en melding om krypteringsfejl og om at kontakte Boxer.
Det har jeg gjort for 10 dage siden. Var egentlig en positiv oplevelse, og medarbejderen var meget grundig med sin support, og mange ting blev afprøvet og undersøgt. Han fortalte om, at det var første Panasonic kunde der havde kontaktet dem med det problem, men Samsung tv havde en del problemer af samme karakter med Smit modulet.
Han kunne ikke løse problemet, men det ville blive bragt videre til deres tekniske afdeling. Fik mit mobilnr. og de ville ringe til mig. Ikke sket endnu :((

Andre med samme problem og/eller har en løsning? Skal siges at alle øvrige kanaler jeg abonnerer på virker og tv'et har DVB-T2 tuner.
Af ThomasPedersen
#166312
Min forældre har et TX L32DT30Y og der har vi haft samme problem. Jeg har ringet flere gange til Boxer og hver gang har de 'sendt en ny kode til kortet', hvorefter det har fungeret igen. Ca. hver anden måned går kortet i 'krypterings-mode'.....så sent som i dag, så i morgen skal jeg ringe til boxer igen.....
Af LIMO
#166328
Tak for feedback, Thomas.
Men sørgeligt at det ikke løses. Jeg har ikke hørt fra Boxer endnu !!!! Tror de forsøger at holde os hen til udløbet af den gratis HD periode.
Af Skærmtrolden
#166329
Du må være meget tålmodig, jeg havde selv ringet tilbage efter højst en uge...