Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonHvad skal verden med buede TV? - FlatpanelsDK

Hvad skal verden med buede TV?

31 Mar 2014 | Torben Rasmussen |

I år 2013 så vi de første tegn på, at buede skærme måske kunne gå hen og blive det næste “3D” idet både Samsung og LG fremviste OLED-modeller med buet front. I år 2014 så vi igen på CES-messen denne trend blot i endnu større skala hvor man nu også havde LCD-modeller med buet front på programmet. 

Men hvilken berettigelse har disse buede paneler? Har TV-producenterne fundet løsningen på et problem som vi slet ikke anede eksisterede? Og hvad er det i så fald for et problem de søger at løse? Læs med herunder.

Samsung 105-inch UHD-tv
Samsung’s 105-tommer buede Ultra HD TV


Hvor bruges buede skærme?

Buede skærme eller lærreder er ikke noget nyt. I biografen har du med garanti oplevet det og husker du de gamle CRT skærme, så var de faktisk også buede (dog var de konvekse og ikke konkave).

I biografen har et buet lærred to formål:
  • For det første så udsendes billedet i biografen fra ét punkt nemlig projektoren, der befinder sig langt fra lærredet. Lyset fra denne lyskilde vil derfor skydes ud på en cirkelbue og hvis ikke lærredet buede, så ville billedet blive forvrænget ud mod siderne. Denne effekt kendes som nålepude-effekten (pincussion).
  • For det andet, så sidder man i biografen så tæt på lærredet, at et buet lærred hjælper med at øge “field of view”, så man ikke behøver at bevæge hovedet helt så meget som man eller ville gøre med et fladt lærred.


3D kan også opleves i Københavns Imperial
Imperial biografen i København


At et buet lærred kan give en bedre indlevelse vil enhver der har prøvet at se en ægte IMAX Dome-film på eks. Planeteriet kunne nikke genkendende til idet man her befinder sig under en kuppel af et lærred, som nærmest omfavner dig som seer.

Før vi går videre bør det også nævnes, at det vi herunder kommer til at kalde “sweetspot” er centrum for den cirkelbue som skærmfronten på en buet skærm har. Dvs. det punkt hvor ethvert punkt på skærmen er vinkelret på kiggepositionen.

Hvad siger producenterne?

Siden de buede skærmes fremkomst er det ikke just matematisk funderede forklaringer der har ligget øverst i bunken af salgstaler, så vi har primært halvvage forklaringer som bygger på forskellige aspekter af TV-kigningen.

Både LG og Samsung har kørt på med argumentet om, at en buet skærm giver en bedre indlevelse og forbedrer eks. 3D-effekten idet skærmen nærmest smyger sig om seeren. Det har også været vendt, at det skulle give bedre betragtningsvinkler, en formindsket optisk forvrængning af billedet, færre reflektioner og at den oplevede kontrast skulle blive bedre.

LG har derudover gjort en del ud af at forklare om “horopter linjen”, som definerer ækvidistante afstande fra dig som seer, dvs. en linje hvor alting er lige langt fra dine øjne. Hvis et TV følger denne linje, så vil du ikke skulle fokusere i forskellige afstande når øjet bevæger sig hen over skærmen. I denne forklaring findes der både en teoretisk model og en empirisk model, som ikke er helt ens og LG har valgt at følge den empiriske, som taler for at skærmen ikke skal bue omkring dig i centrum, men mere være en lidt blødere bue (større krumningsradius).


Fra LG's pressemateriale.


Andre argumenter går på, at et buet TV vil føles større end den målte tomme-størrelse. På illustrationen herunder har LG vist hvilket område man “vinder” ved at bruge en buet skærm. Læg mærke til hvor tæt personen sidder på skærmen.


Fra LG's pressemateriale.


Hvad er realiteterne?

Lad os tage argumenterne fra producenterne og dykke lidt ned i om de har hold i virkeligheden. Og lad os samtidigt lige abstrahere fra, at skærmene kun buer i den horisontale retning og ikke den vertikale samtidigt...

Større indlevelse

For det første: Giver en buet skærm større indlevelse? Det kan vi svare ja til. Hvis skærmen virkelig “omfavner” dig - som det er tilfældet i IMAX - så vil du opleve en kraftig øget fornemmelse af indlevelse i filmen (om man kan lide det er så en subjektiv vurdering). Det samme gælder når du sidder på midterste række i Imperial i København. Her er nøgleordet “størrelse”! For at få en skærm til at “smyge” som om seeren, så skal den af natur have en hvis størrelse - eller rettere: Man skal sidde i en hvis afstand til skærmen før noget “smyger” sig. Det er forholdsvist svært at få en 55” skærm til at smyge sig omkring dig i sofaen 4 m væk. Hvis vi blot følger THX’s egen guideline, så anbefales det at en skærm fylder 40 procent af dit synsfelt for at give en “favnende” oplevelse, hvilket for et 55” TV betyder, at du skal ind på godt 1,7 m afstand til TV’et - vore egne beregninger går mere i retning af godt 2,2 m for at kunne nyde glæde af en 1080-linjers opløsning, men det er i samme boldgade. I 1,7 m afstand burde man således overveje 4K opløsning i stedet, men det er en anden snak.

Hvad betyder dette så? Jo, hvis vi tager LG’s buede OLED TV som et eksempel, så er deres sweetspot faktisk 5 meter væk, så for at få den fulde glæde af horopter-linjer og des lige, så skal du altså sidde markant længere væk end eks. THX anbefaler. Dermed går krumningsradius’en for TV’et i modsat retning af den “omfavnende” oplevelse man ville få fra et buet TV, simpelthen fordi TV’et er alt alt for lille (55”) til at kunne give denne oplevelse i sweetspot.

Hvis vi beholder samme krumningsradius på 5 m på skærmen, så vil du skulle bruge et 101” stort TV for at få den fulde glæde af en buet skærm i kontekst med “bedre indlevelse”. Samsung har fremvist buede TV i denne størrelse, men ikke i en version du kan købe.

Bedre betragtningsvinkler og kontrastforhold

Næste argument går på, at betragningsvinklerne forbedres (og herunder kan kontrastforholdet også forklares). Har vi så brug for at forbedre disse? Hvis vi snakker TV i almindelighed, så er svaret ikke entydigt, og hvis vi snakker OLED TV, så er svaret nej. Disse paneler har ingen problemer med betragningsvinkler eller kontrastforhold hvis skærmen er lavet rigtigt. Ser vi i stedet på LCD-panelerne, så er der her potentiale for forbedring - måske især for Samsung, som plages af snævre betragtningsvinkler. Så hvad er der her at vinde ved at lave en buet skærm?

Ved at lave en buet front på skærmen mindsker du de effekter der opstår når du som seer sidder foran en stor skærm og kigger mod hjørnerne. På en monitor vil dette især være et problem hvis man har købt et af de prisbillige TN-paneler i stor størrelse, hvor det ikke er et særsyn, at man kan se tydelige ændringer i kontrastforholdet som følge af vinklen ud til hjørnerne af skærmen - og det er et reelt problem hvis farvegengivelse har noget at sige.


Den typiske afstand til en monitor er godt 60 cm og med skærmstørrelser på 27” så vil man her kunne vinde noget ved at lave skærmen konkav - især da der typisk kun er én person i sweetspot.


På TV-fronten ser tingene lidt anderledes ud. For det første er der typisk mere end én person som har behov for at se TV’et, og med mindre man befinder sig i en konstant krammer med alle TV-seerne i stuen, så kan der kun sidde én i sweetspot. Så de optimale betragtningsvinkler findes altså kun for én person. Her bør det også bemærkes, at en almindelig flad LCD-skærm også giver de mest optimale betragningsvinkler midt for skærmen, hvor man har samme vinkel til hvert hjørne af skærmen, så sweetspot er ikke noget der kun eksisterer for den buede version.

Men hvad med reduceringen af effekterne fra betragtningsvinklerne så - kan flere nyde dem blot i nogen grad? Igen, så skal vi se på hvordan man kunne gå hen og placere sig og da en eks. 55” skærm kun er ca. 120 cm bred, så må nogen nødvendigvis skulle sidde i en position, der ikke er “lige foran” TV’et.


Så snart man som seer begynder at bevæge sig væk fra sweetspot, så vil man samtidigt begynde at få mindre end 90 graders betragningsvinkel til det lange hjørne og større end 90 graders betragtningsvinkel til det tætte hjørne. Samtidigt vil du komme til et punkt hvor den ene side af skærmen slet ikke vil kunne ses tidligere end det er tilfældet for en flad skærm.

Ændringen i betragtningsvinkler er også gældende for den flade skærm, dog sker ændringen ikke i samme grad når man bevæger sig væk fra sweetspot, så den fundamentale forskel mellem en buet og en flad skærm er dermed hvor hastigt betragtningsvinklen ændres når man flytter sig fra sweetspot, samt at det tætte hjørne vil være værre på en buet version end på end flad version - og det lange hjørne vil være bedre på den buede version end på den flade version. Da kontrasten daler på en LCD-skærm når betragtningsvinklerne øges, så vil samme problematik altså gøre sig gældende når vi taler om sortniveau og farvegengivelse.

Figuren herunder viser hvor man som seer vil have størst glæde af at vælge en buet skærm frem for en flad en af slagsen. Alle seere skal kunne presses ind i det grønne område for at have glæde af en konkav front på skærmen når det kommer til betragtningsvinkler - samme regel gælder i stadig for kontrastforholdet, hvis der er tale om en LCD-skærm. Reglen er ikke så skarp som optegnet herunder, og den flade skærm bliver ikke pr. automatik det bedre valg når du kommer lidt uden for det grønne område.


Det er klart, at jo bredere skærmen er (givet at sofaen ikke flyttes bagud), des flere personer kan der klemmes ind i det grønne område. Det er også klart, at des større krumningsradius skærmen får, des flere personer kan der sidde optimalt, hvor grænseværdien naturligvis bliver en uendelig stor radius, som vil give et grønt område uden nogen vinkel - dvs. det samme som for en flad skærm. Så hvor betragtningsvinklen måske er bedre lige netop i det grønne område, så er den altså værre på én af TV’ets sider når du sidder alle andre steder.

Lad os lige smide en person på ovenstående billede, så man kan fornemme hvor meget en sådan fylder ift. et 55” TV. Og lad os samtidigt udvide krumningsradius på skærmen til LG’s 5 m og se hvor man så kan sidde. Den typiske siddeafstand herhjemme er på 3-4 m og derude kan der ikke klemmes mere end én person ind i det område, hvor en kurvet skærm giver fordele.


Så svaret på spørgsmålet om hvorvidt betragtningsvinklerne nyder godt af en buet skærm er altså ja, så længe du befinder dig i det rigtige område. Hvilket der - realistisk set - kun er én person der gør.

Ironisk nok, så er det faktisk ikke alle paneltyper, som vinder ved at man konstant har en 90 graders betragningsvinkel. Samsungs VA-paneltype lider under et dyk i dynamik-området (black crush) når skærmen betragtes lige for, så med denne skærmtype, så er det faktisk ikke optimalt at sidde lige foran skærmen.

Mindre optisk forvrængning og mere ensartet fokusafstand

Så kommer vi til argumentet med den optiske forvrængning og fokusafstand. Her er vi ude på lidt af et skråplan mht. hvad der er godt og hvad der er skidt. Optageudstyret der bruges i dag benytter flade sensorer, så det der gengives på film er tiltænkt en flad skærm. Dybdevirkningen i billedet er dermed fanget med noget der er fladt. Ved at benytte en kurvet skærm, så ændres dette udtryk dvs. man arbejder direkte imod hensigten fra filmproducenten.

Dette problem løb vi selv ind i da vi tidligere så på LG's OLED skærm, hvor en af vores anker netop var den tilføjede optiske forvrængning, som især blev tydelig når man ikke lige sad i sweetspot.

Så er der dét med fokusafstand og at øjnene skulle have lettere ved at slappe af hvis alt er i samme fokusplan. Hvor det er sandt hvis fokusafstanden ændres meget relativt til afstanden til objekterne, så er der på en 55” skærm ca. 6 cm forskel mellem den flade og den kurvede skærm (med 5 m krumningsradius) og i en afstand på 3-4 m så kvalificerer man sig vist til Guinness rekordbog hvis ens øjne er så fintfølende, at de stresses af at skulle flytte fokusafstanden ~2%.

Alt hvad du foretager dig i løbet af en dag kræver at du konstant ændrer fokusdybde. Dit syn er bygget til det. Det er ikke et problem man skal løse.

Reducerede reflektioner

Lad os se på påstanden om reducerede reflektioner. Da skærmen ikke er 180 grader fra hjørne til hjørne, så reduceres den vinkel hvori reflektioner kan opsamles også tilsvarende.

På grund af den konkave form på skærmen, så vil det såkaldte fokalpunkt ligge på halvdelen af krumningsradius’en, hvilket for en 5 m krumningsradius vil sige 2.5 m fra skærmens front (for lys kastet lige mod skærmen).


Den betydning dette har for dig som seer er, at reflektionerne i skærmen forstørres hvis du sidder længere væk end fokalpunktet og effektivt betyder det også, at reflektionerne begynder at blive mere utydelige jo længere væk du kommer. Dette er medvirkende til at reducere generne ved reflektioner. På grund af forstørrelsen vil den lysintensitet du oplever fra reflekterede objekter også aftage jo længere væk du kommer fra fokalpunktet, hvilket igen mindsker effekten af reflektionen.

Et andet sted hvor denne teknik også så småt er ved at dukke op er på mobilmarkedet, hvor man netop lukrerer på, at reflektioner kan mindskes og dermed kan læsbarheden af skærmen øges i udendørs- eller meget oplyste miljøer.

Skærmen opfattes større

Argumentet med, at skærmfladen opfattes større når den buer er som sådan også sand nok. Det er dog ikke et udslag af, at den er krum, men blot at hjørnerne er tættere på dig. Det svarer blot til den samme svada vi før har kørt rundt i, hvor du kan sætte dig tættere på TV’et for at kunne få glæde af en mindre skærm. For at få nogen fordel ved dette så skal man dog sætte sig temmelig tæt på skærmen.

Figuren herunder viser hvor stor en skærm man føler man ser på, hvor det ses, at når afstanden øges, så mindskes effekten også af at have en buet skærm.


For at vurdere hvor meget man vinder, så lad os betragte følgende:
Hvis vi antager, at en 55" buet skærm er 55" diagonalt når den er flad (dvs. ca. 140 cm diagonalt),
så vil den i sin buede facon være reduceret til en projekteret bredde på 121,7 cm, hvor den flade var 122 cm bred. Med en krumningsradius på 5 m så svarer det til at skærmen spænder over en vinkel på 14 grader hvis man sidder i sweetspot. 14 graders vinkel giver dig ca. 3% ekstra oplevet bredde ift. den samme 55" skærm i fladt format. Ikke alverden. Flytter vi os i stedet ind på 3 m afstand fra samme skærm, så vil vi i stedet opnå en vinkel på ca. 24 grader fra hjørne til hjørne, hvilket giver os følelsen af en godt 9% bredere skærm.

For de geometri-interesserede, så er her lidt af de formler du skal bruge for at regne på tingene selv:



Grafen herunder viser hvordan den oplevede bredde af skærmen afhænger af vinklen til hjørnerne. Som det ses, så mindskes effekten af den buede skærm jo længere væk (mindre vinkel) man sidder.


Opsummering af fordele og ulemper

Fordele ift. en flad LCD-skærmUlemper ift. en flad LCD-skærm
Reducering af reflektionerBetragtningsvinklerne forværres for personer, der ikke sidder korrekt
TV’et opfattes større end det egentlig erKontrasten forværres for personer der ikke sidder korrekt
Til monitorbrug vil det være muligt, at udnytte sweetspot og give bedre betragtningsvinkler samt kontrastforholdVægmontering er mindre elegant (men dog en smagssag)
 TV’et fylder mere i dybden
 Er dyrere at producere og dermed at købe
 Kan ikke slås fra...

Afsluttende bemærkninger

År 2014 var året hvor TV-producenterne forsøgte at bilde os ind, at vores TV var syge hvis de ikke buede ind mod favoritpositionen i sofaen. De var ikke rundhåndede med beviserne på hvorfor TV’et var sygt, men som så ofte før så er marketingsapparatet kørt i stilling til at tage kampen selv på gyngende grundlag. De fleste husker nok den ihærdige indsats for at overbevise os om, at LED-TV var en ny race.

Hvor vi tidligere har set lignende hotte nye features, hvor vi kan nævne “3D”, “smart TV”, “dynamisk kontrast”, “100/200/… Hz opdateringsfrekvens” og “kunstig skarphed”, så er der en ret central ting der adskiller disse features fra en buet skærm: De kan alle slås fra i en menu eller man kan blot undlade at bruge dem. Selv Philips’ Ambilight - som også i høj grad påvirket de fysiske rammer omkring TV’et - kan slås fra med et tryk på en knap. En buet skærm er for altid med mindre man får fat på prototyper af skærmene, som rent faktisk kan rettes ud igen.

Det kan være svart at acceptere, at TV-producenterne nu forsøger at pådutte os noget, som rent faktisk er en forværring af TV-oplevelsen for alle andre end den ene heldige person der sidder korrekt placeret foran TV’et. Dårlige betragtningsvinkler har hidtil været noget branchen måtte kæmpe med pga. begrænsninger i LCD-teknologien, men nu ødelægges de med vilje. Samtidigt har visse producenter valgt slet ikke at tilbyde deres high-end modeller i andet end buede versioner, hvilket potentielt er med til at skubbe hele markedet i en helt forkert retning.

Vi håber, at forbrugeren ikke lader sig forblænde af fine marketingkampagner og sælgergas og gennemskuer at dette blot er endnu et forsøg på at skabe det næste “3D”. Giv os de flade skærme igen og lad de buede blive på messestanden.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere fokusartikler

Første kig: Philips 2024 OLED TV og Ambilight Plus

29 Feb 2024 |

Første kig: Panasonics 2024 OLED TV (Z95A) med FireTV, 2. gen MLA

05 Feb 2024 |

Hvorfor 24fps ikke er nok til HDR-film

02 Feb 2024 |

Fremtidens skærme: Hvad vi så hos LG Display & Samsung Display

31 Jan 2024 |

Første kig: Sonys næste-generations miniLED LCD TV teknologi – opdateret

04 Jan 2024 |

Den næste streamingfase kommer til Danmark i 2024 

22 Dec 2023 |