Ntn9000 skrev: ↑8. dec 2020, 13:58
I skriver at strømforbruget er et minus, hvilket måske også er rigtigt nok i visse tilstande, men er det ikke også at gøre konsollen uret, når man sammenligner med de ARM-baserede Shield og ATV? Bare fordi den er beregnet til at stå i stuen, ændrer det ikke på, at det nærmest er en PC 1:1. Hvis man vender den om, vil jeg vove den påstand, at konsollen får utroligt meget ud af de 200 watt, den suger under spil.
Sammenligningen med Shield og Apple TV går på streaming-delen. Det er samme opgave som udføres, altså 4K-streaming ved dekodning af HEVC/VP9. Og den udføres dårligere på PS5, men alligevel trækker PS5 11-13x strømforbruget af Apple TV. Det kræver ikke særlig hardware at dekode 4K via HEVC/VP9 efterhånden. For den omkostning, som det koster brugeren over få år, kunne Sony jo reelt have indbygget en hel companion ARM SoC. I stedet lægges omkostningen bare over på brugeren (og samfundet) på en anden måde. Der er flere potentielle løsninger.
Det er da også værd at bemærke, at PS5's strømforbrug ved videostreaming ligger markant højere end det for Xbox Series X. Faktisk 60-70% højere på PS5.
På spildelen er konkurrencefeltet naturligvis anderledes. Her kan der sammenlignes med PC og Xbox Series X, og der ligger PS5 jo på niveau, plus/minus det løse. Først senere i denne konsolgeneration kan vi sammenligne med andre løsninger.
Ift. støj har i virkelig også gjort jer umage ift. at kvæle konsollen mest muligt, men hvis det er setuppet, så må det jo være sådan. I har ikke uret, men vi er vist bare grundlæggende uenige om hvad man kan forvente. Derudover en fin anmeldelse.
Det synes jeg nu ikke, vi har. PS5 stod frit på gulvet det meste af tiden. Vi har i testen forsøgt at komme omkring flere brugsscenarier. Jeg kender ikke nogen i min omgangskreds, som ville have en konsol stående frit, hvis de virkelig fik valget. At mange gør det alligevel, er jo en konsekvens af, at konsollerne ikke bare i denne generation men generelt er for store, strømslugende og varme i brug.