Test: LG OLED TV
11 Nov 2010 | Rasmus Larsen
INDHOLDSFORTEGNELSE Specifikationer - De første indtryk - Forud for testen - Funktionalitet - Strømforbrug - Kalibrering - Billedkvalitet - 3D billedkvalitet - PC tilslutning - Betragtningsvinkler - Lyd - Konklusion - Debat LG OLED-TV test
OLED betragtes som fremtidens skærmteknologi, primært på baggrund af dens fremragende billedkarakteristika såsom perfekt sort, perfekte betragtningsvinkler, ekstrem hurtig responstid, ægte farvedybde, ultratynde ramme og lave energiforbrug. Vi tester her LGs 15” OLED-TV kaldet EL9500, der pt. er det største OLED-TV i handlen, og sammenligner OLED med LCD og plasma-teknologierne.
Dette er ikke en egentlig produkt-test, men i stedet en teknologi-test. Vi ønsker at undersøge billedkvaliteten for OLED og kigge på det fremtidige potentiale for OLED-teknologien. Læs videre for at blive klogere på morgendagens skærmteknologi. Tro mig; du vil ikke blive skuffet.This review in English: LG OLED-TV review
Størrelse: 15" widescreen Opløsning: 1366x768 Responstid: - Kontrastforhold: 10.000.000:1 Lysstyrke: - Farveunderstøttelse: 16,7 millioner farver Signalprocessing: 8 bit for hver farve Betragtningsvinkler (H/V): 178/178 Dot itch: - Paneltype: OLED Vægmontering: Drejefod: Dimensioner (HxBxD): - Vægt - kg Højttalere: Inputformater: 480p/i, 576p/i, 720p, 1080i & 1080p (50, 60 & 24p) Indgange • VGA • DVI (kan konverteres gennem HDMI)
• Audio (type) (hovedtelefon)
• SCART • S-video • Komposit • Komponent • HDMI • Andet Udgange • Audio (type) • SCART • S/PDIF Pris og forhandler:
 |
Sammenlign LG produkter som LG 15EL9500 hos PriceRunner.
En introduktion til OLED
Jeg vil starte med at give en kort introduktion til OLED-teknologien i et generelt perspektiv. Billederne nedenfor illustrerer forskellige OLED-paneler og er ikke baseret på LG EL9500, som vi anvender i testen.OLED er en forkortelse for Organic Light Emitting Diode. OLED-teknologien er aktiv, hvilket betyder, at den er i stand at skabe og udsende lys, i modsætning til LCD-teknologien, der er afhængig af ekstern lysenhed, som lyser gennem panelet bagfra. Lyset udsendes fra små pixels ved hjælp af et meget tyndt organisk lag film, som aktiveres af en katode og anode. OLED behøver heller ikke nødvendigvis anvende glas som skærmsubstrat, ligesom plasma og LCD; bøjeligt plastik er også en mulighed (som ses herunder).
Sony OLED skærm som kan rulles sammen
OLED-teknologien er meget dynamisk, når det kommer til at styre lys. I praksis betyder det, at en OLED-skærm kan gengive alle lystrin mellem 0 % til 100 % lys, hvor 100 % lys er en værdi, der løbende forbedres af producenterne (i dag omkring 300-500 cd/m2, tilsvarende til LCD, højere end plasma). Og med hjælp fra små film i farverne rød, grøn og blå, kan man i de tre små sub-pixels, der udgør hver pixel, skabe alle de forskellige farver, der kræves for at skabe et billede.
Fordi OLED fungerer på denne måde, kan producenterne skabe ekstremt tynde OLED-paneler. OLED-panelet i LG EL9500 er tyndt, men i udviklingsafdelingerne er der faktisk skabt prototyper, som er næsten papirtynde og deponeret på plastiksubstrater, hvilket vil sige, at de også kan bøjes uden at tage skade.
Samsung 0,5 mm tynd OLED
For nogle år tilbage, blev der talt meget om levetiden for OLED, som på daværende tidspunkt var betydeligt kortere end på nutidens LCD og plasma-skærme. Især den blå subpixel havde en halveringstid (halveringstiden er udtryk for hvornår lysstyrken på skærmen er halveret), der var langt hurtigere end de to andre subpixels i rød og blå. Sidenhen er levetiden for OLED blevet væsentligt forbedret, og nogle producenter hævder endda, at levetiden for OLED nu er længere end på både LCD og plasma-Tv.
LG’s 31-inc prototype OLED-TV
Det unikke OLED-koncept er ekstremt spændende. Pirmært pga. de meget lovende billedkarakteristika, såsom perfekt sortniveau (og dermed uendelige kontrast), meget brede betragtningsvinkler, ekstremt hurtige responstid, ægte farvedybde, men også pga. mulighederne for ekstremt slanke rammer og lavt energiforbrug. Samtidig åbner OLED også op for en helt ny type skærm, der kan bruges i en lang række andre produkter, fordi man kan skabe bøjelige OLED-paneler, gennemsigtige OLED-paneler, og papirtynde OLED-paneler. Man forestiller sig eksempelvis OLED integreret i forruden på en bil, i håndholdte enheder såsom tablets, direkte indeni vinduer osv.
Endeligt bør det nævnes, at OLED også er skabt som teknologi til belysning, og det postuleres, at OLED vil erstatte den fremherskende LED-belysningstype i fremtiden. OLED er både mere fleksibel og mere strømeffektiv.
De første indtryk
Jeg vil først knytte et par kommentarer til designet på EL9500 og OLEDs potentiale for Tv-design i fremtiden.
LG EL9500 OLED-TV test
Som du ved nu, kan OLED-paneler være ekstremt tynde. Det er egentlig ikke et spørgsmål om at producenterne stræber mod at skabe de mest imponerende OLED-paneler, for OLED-panelerne fremstilles ekstremt tynde som udgangspunkt. Det skyldes simpelthen, at de ikke kræver en baggrundsbelysning som i LCD-TV eller plasma-celler som i plasma-TV.
LG EL9500 OLED-TV test
LG EL9500 er også særdeles tynd, men de bør bemærkes, at det meste af elektronikken er placeret i foden, herunder også stikindgange. Vi ser den samme tendens for de meget tynde LCD-TV med LED-baggrundsbelysning. I fremtiden spås OLED-TV med eksterne mediebokse, der transmitterer signalet trådløst til panelet.
LG EL9500 OLED-TV test
LG EL9500 er tilmed en letvægter. Panelet vejer næsten ingenting, og de tungeste dele af produktet, udgøres af metallet, som foden er lavet af. Der er også en højttaler indbygget i bunden af rammen.
Jeg vil ikke undersøge funktionaliteten i EL9500, ej heller lydkvaliteten, men jeg vil kort nævne, hvilke billedindstillingsmuligheder LG har åbnet for, for at give et indtryk af, at OLED-teknologien kan tilpasses af brugeren i samme grad som LCD og plasma.
Kalibreringsmuligheder
I menuerne har LG EL9500 følgende billedprofiler: Levende, Standard, Natural, Biograf, Sport, Spil, Expert1 og Expert2. Expert profilerne har avancerede ISFccc kalibreringsmuligheder.
I billedmenuen findes følgende billedindstillinger: lys, kontrast, lysstyrke, skarphed, farve og farvetone.
I de avancerede menuer kan man justere: farvetemperatur, dynamisk kontrast, dynamisk farve, støjreduktion, gamma, sortniveau, True Cinema, TruMotion 100 Hz, farverum, kanforbedring og xvYCC. Hvis man skifter til Expert 1 eller Expert2 kan også RGB gain og cutoff styres, samtidig med, at man kan tilgå et komplet CMS farvesystem.
Forud for testen
Tv signalet er gennem testen digitalt parabol-Tv (DVB-S) fra Canal Digital, hvor vi også tester med Canal Digitals udvalg af HDTV kanaler, samt analogt og digitalt antenne-Tv (DVB-T) med de frit tilgængelige kanaler.Der testes blandt andet med DVE disken og Peter Finzels test DVD, og ligeledes testes skærmen naturligvis i praksis ved både DVD, PC og Tv brug.
Skærmen vil også blive testet og vurderet ud fra monitorTest her på siden, som nu er blevet udviklet til at erstatte mange af de funktioner, som man finder i andre skærmtestprogrammer.
Sony PlayStation 3 benyttes som Blu-Ray afspiller.
Strømforbrug
Nedenfor har jeg målt strømforbruget på 15-tommer modellen LG EL9500.| Out-of-Box | Efter kalibrering | |
| Standby | 0,4 W | 0,4 W |
| SD+HD | 27,7 W | 24 W |
Efter kalibrering målte jeg et strømforbrug på 24 W, hvilket er den samme værdi, som vi i sin tid målte på Sonys 11” XEL-1 OLED-TV. Det er flot, men ifølge udviklerne af OLED, kan strømforbruget sænkes betydeligt mere i fremtiden.
Det er svært at afgøre, hvor stor en del af forbruget, som rent faktisk udgøres af OLED-panelet i sig selv. Jeg forsøgte at skrue helt op og helt ned for lyset på OLED-panelet, hvilket ændrede energiforbruget med 5-7 W. Derfor er det nærliggende at tro, at en stor procentdel af strømmen rent faktisk sluges af den bagvedliggende elektronik, som styrer skærmen, og ikke af selve OLED-panelet.
Kalibrering af LGs OLED-TV
Nedenfor kan du se en måling på LG EL9500 i skærmens standardindstillinger (skærmprofilen kaldet Standard).
For de nye opsummerer jeg, hvordan man skal forholde sig til grafen:
Det første tal ud fra hver linje i venstre side angiver det man kalder delta værdien. Hvis du ikke kan huske hvad det er fra din fysikundervisning på gymnasiet eller folkeskolen, så er delta en forskel mellem to ting. Delta i dette tilfælde er altså forskellen mellem den viste farve på skærmen og den ønskede farve på skærmen (fra grafikkortet eller anden kilde).
Skærmens standardindstillinger afslører, at LG har øget gamma en smule for at intensivere billedet. Farvetemperaturen er også for høj på 8380 Kelvin, og derfor er billedet en smule for blåligt i forhold til vores målværdi på 6500 Kelvin.
Dette er meget almindeligt på fladskærme i dag, og som sådan ikke isoleret for OLED-teknologien. At ændre gamma og farvetemperatur er et trick producenterne anvender til at skabe mere levende – dog unaturlige – billeder på skærmen, hvilke ofte fungerer som visuelt blikfang, når skærmene står i butikkernes demonstrationslokaler. I virkeligheden handler dette aspekt blot om, at enten vi, eller producenten selv, kalibrerer Tv til de korrekte standarder for billedkvalitet.
Jeg gik derfor hurtigere videre til at kalibrere EL9500 med et mål om at nå så korrekt og naturlig billedkvalitet fra OLED-panelet som muligt. Dette vil også gøre mig i stand til at sammenligne resultatet med vores reference Tv og monitors på testbænken. Nedenfor kan du se resultatet.
Jeg vil ikke uddybe særlig meget, men blot indskyde, at gamma, farvetemperatur og farvespektret gengives rigtig pænt efter min kalibrering. Farveafvigelserne er også lave og stabile (med stabile mener jeg, at farverne ikke ændrer sig næste gang jeg tænder for Tv’et), og jeg har reduceret lysstyrken til 93 cd/m2 ved at sænke den indstilling, der kaldes"Lys" i skærmens menu.
93 cd/m2 er mere behageligt til all-round brug og jeg benyttede blandt andet EL9500 som sekundær PC-skærm over flere dage.
Som nævnt før, er præcisionen i blandt andet farver, primært et spørgsmål om kalibrering. OLED-teknologien er unægtelig i stand til at gengive nøjagtige og korrekte farver – det har vi lige bevist. Det væsentlige i min pointe her er, at OLED, som teknologi godt kan levere det vi sigter efter. Det handler blot om, hvordan producenten kalibrerer skærmen. Her er jeg ikke så interesseret i, hvordan den konkrete EL9500 model gør det, men i stedet på de særlige kendetegn for OLED-teknologien, og derfor er netop dét faktum interessant, da de siger noget om potentialet for OLED-skærme i fremtiden.
Billedkvalitet på et OLED-TV
I dette afsnit vil jeg gå igennem billedkvaliteten på LGs OLED-TV med de kalibrerede indstillinger.Panelet har en let blank overflade, som skaber lidt refleksioner. Det er ikke så slemt og ikke så tydeligt som på plasma-TV og LCD-TV med glasfront, men refleksioner i skærmens panel er dog synlige.
LG EL9500 OLED-TV test
Det er imidlertid muligt at skabe OLED-paneler på andre substrater, såsom plastik eller at tilføje filtre, der reducerer refleksioner, som vi har set på nogle af de nyeste mobiltelefoner fra Samsung med Super AMOLED-paneler. Jeg ser frem til, hvordan dette udvikler sig, når OLED-TV’et tager skridtet til større formater.
Jeg gik videre til at undersøge farvenuanceringen på OLED-TV’et. Som jeg har nævnt før, så er præcise farver vigtigt, men det er lige så vigtigt hvordan skærmen skelner mellem de mange forskellige farvenuancer; her kaldet farvenuanceringen. Til dette anvender vi glidende gradienter – f.eks. en glidende overgang fra en rød farve til sort.
LG EL9500 OLED-TV test
Her fik jeg lidt forskellige resultater afhængigt af hvilken billedprofil jeg anvendte på skærmen. Billedprofilen kaldet ”Levende” gav mig nogle ”bånd” i gradienterne, hvilket antyder, at ikke alle farver skelnes fra hinanden. Baserede jeg derimod testen på mine kalibrerede indstillinger, fik jeg et perfekt resultat. Alle farver blev gengivet smukt og den glidende gradient var silkeblød.
LG EL9500 OLED-TV test
Men hvad betyder ovenstående elementer egentlig for forbrugerne? Jo, det betyder først og fremmest, at OLED-teknologien hæver overliggeren for hvor god billedkvalitet vi kan hive ud af en skærm, men måske endnu vigtigere, så hæver det også bundniveauet. Selv hvis producenterne skruer op for billedparametre, og giver os overmættede farver, forkert gamma og dynamiske kredsløb, er det sværere at ødelægge den gode billedkvalitet.
Dette er ret positivt, ikke mindst fordi LCD-teknologien i dag har et ret lavt bundniveau. Kan man således hæve dette, kan selv de billigere skærme imponere.
SD (fællesudtryk for Tv-signaler og DVD) og HD-billedkvaliteten er ikke så relevant at komme ind på i denne test, idet der jo er tale om en meget lille skærm. Andre faktorer som jeg dog gerne vil komme ind på, er OLED-panelet, detaljegrad og panelets opbygning.
Et typisk LCD-panel har en rimelig ”ren” overflade, selvom overfladebehandlinger på matte LCD-paneler kan tilføje lidt støj. Plasma-TV har på den anden side en såkaldt ”screen-door”-effekt, hvor man – hvis man kigger godt efter – kan se små sorte mellemrum mellem de mange pixels.
LG EL9500 OLED-TV test
OLED-teknologien har ingen synlig ”screen-door”-effekt og overfladen er helt ren og tydelig. Det giver en fantastisk oplevelse af at kigge på skærmen, uden støj og bidrager til en flot detaljegrad (detaljegraden er billedet er naturligvis en sum af alle de forskellige billedelementer).
LG EL9500 OLED-TV test
Jeg gik nu videre til at undersøge et af de mest interessante aspekter af billedkvalitet efter min mening: responstid. I dag lider både LCD-paneler og plasma-paneler i forskellig grad af problemer med sløring på hurtige bevægelser. Og selvom dette er forbedret over de seneste år, sker der i dag en reducering i detaljer ved hurtige bevægelser.
De næste afsnit bliver lidt tekniske. Du kan springe disse afsnit over (afsnittet er markeret i starten og slutningen med fed tekst) og læse konklusionen omkring responstid på OLED-panelet, hvis du ønsker (men gå endelig ikke ned til den endelige konklusion på testen endnu!).
Start på teknisk afsnit
Plasma-teknologien har to hovedproblemer mht. responstiden og gengivelse af hurtige bevægelser. Disse er ikke kritiske - og plasma er den bedste performer på responstiden i dag - men de kan opsummeres som ”fosfor slør” og ”dithering”. Fosfor slør er den gullige / grønlige / lilla / blå glorie, der ind i mellem kan ses omkring objekter der bevæger sig hurtigt på skærmen - f.eks. en fodbold på en fodboldbane, men oftest er det mest synligt i kontrastrige billeder eller sort-hvid film.
Det andet fænomen er dithering, og dithering ses oftest i de mørkere områder på en plasma-skærm. Det skyldes, at plasma-teknologien ikke er i stand til at gengive de helt lave lysniveauer, som bruges til at skabe forskellige nuancer af mørkegrå. I stedet benytter man en metode kaldet dithering til hurtigt at skifte mellem de lysstyrkeniveauer (gråtoner), som rent faktisk kan gengives af skærmen. Ved at skifte meget hurtigt – og kombinere dette med det menneskelige øjes opbygning – kan man skabe en illusion af en anden grå nuance (farve), ved f.eks. at lave dithering mellem en lidt lysere og en list mørkere nuance end den man ønsker vist på skærmen.
Dithering fungerer godt på stillestående billeder, men når der er meget hurtig bevægelse i billedet, kan denne proces med at skifte hurtigt mellem forskellige nuancer, påvirkes, hvilket er grunden til at man f.eks. kan opleve, at en himmel der går fra mørkeblå til lysegrå, kan blive opdelt eller indeholde grums – det man i populær tale kalder banding.
LG EL9500 OLED-TV test
LCD-paneler på den anden side, anvender små flydende krystaller inde i de mange pixels. Flydende krystaller er hurtige, men ikke perfekte. På en LCD-skærm skaber man forskellige farver ved at dreje krystallerne ind i forskellige positioner og - med hjælp fra polarisatorer – derved bestemme mængden af lys der skal slippes igennem. For at styre hvor meget eller hvor lidt en flydende krystal skal drejes, tilføres forskellige mængder elektrisk spænding. Og her opstår problemet; for jo større spænding der tilføres en pixel, desto hurtigere drejer de flydende krystaller. Der er derfor også stor forskel på hvor hurtigt et skift mellem to forskellige farvenuancer kan effektiveres, og derfor afhænger responstiden heraf. Med andre ord er der forskel på responstiden afhængigt af hvilken farvenuance der skiftes fra og skiftes til.
Så har du eksempelvis et"2 ms LCD-TV", er ”2 ms”-specifikationen et udtryk for det hurtigste farve-skift. Det langsomste farve-skift kan imidlertid nemt tage 20-40 gange længere tid, og der er endda eksempler på, at et 2 ms panel, når helt op på 100 ms i f.eks. skiftet fra rød til blå.
Fabrikanterne forsøgt at forbedre responstiden ved hjælp af en såkaldt overdrive-teknologi, der pumper en højere spænding ind i flydende krystaller for at få dem til at reagere hurtigere. Problemet her er imidlertid, at når man pumper for meget spænding ind i en pixel, kan denne i et kort øjeblik vise en forkert farve, der enten er for lys (overdrive) eller for mørk (underdrive). I praksis ligner dette også glorier omkring bevægelser, og kan med lidt god vilje sammenlignes med fosfor-slør på plasma-Tv.
LG EL9500 OLED-TV test
LCD-producenter anvender derudover også den såkaldte scanning backlight-teknologi, hvor man løbende kører en rullende sort linje ned over skærmen, for derved løbende at"nulstille" det menneskelige øje, som er designet til at huske billeder i et kort øjeblik, selvom de forsvinder. LCD-teknologien siges at anvende et ”sample-and-hold”-princip – altså hvor et billede skabes og bliver der indtil et nyt bliver sendt til skærmne. Ved at ophæve ”sample-and-hold”-princippet kan man på et LCD-panel skabe en visuel oplevelse af, at responstiden på skærmen er hurtigere.
Slut teknisk afsnit
OLED anvender imidlertid et andet princip end LCD. OLED kan selv skabe lys, hvilket betyder, at det er de små pixels der lyser. OLED er derfor ikke afhængig af hverken en baggrundsbelysning ligesom LCD og ikke afhængig af fosfor ligesom plasma.
Jeg siger ikke, at OLED er perfekt hvad angår responstid, men det er ret tæt på. Ved at sammenligne OLED-TV’et med både plasma og LCD, oplevede jeg, at sløret på hurtige bevægelser er næsten ikke-eksisterende på OLED-panelet. Jeg siger"næsten", fordi jeg trods alt så en anelse slørring på hurtige bevægelser, men i realiteten er dette primært en effekt, der skabes af indgangssignalet, og som sådan ikke OLED-teknologien.
LG EL9500 OLED-TV test
Jeg prøvede at tilføre OLED-TV’et forskelle typer signaler med forskellige Hz, og jeg så en klar tendens til at jo højere Hz (Hz = hvor mange gange billedet opdateres per sekund) et signal blev sendt ved, desto mindre sløring (dette gælder også for LCD og plasma). Min hypotese er derfor, at såfremt man kunne smide et signal med endnu højere Hz ind i skærmen (HDMI-indgangen i skærmen har en naturlig grænse), kunne man sænke responstiden på et OLED-panel til en værdi meget tæt på nul. Fantastisk!
Nedenfor har jeg målt sortniveauet og kontrast.
| Out-of-Box | Efter kalibrering | |
| Sortniveau | 0,00 cd/m2 | 0,00 cd/m2 |
| Lysstyrke | 180 cd/m2 | 93 cd/m2 |
| Kontrastforhold | Uendeligt | Uendeligt |
Kontrastforhold usikkerhed +/- 50
Efter kalibrering - og før – målte jeg et sortniveau på 0,00 cd/m2. Vores måleudstyr har en fysisk grænse på 0,02 cd/m2, men hvis sort er 0,01 cd/m2, rundes værdien op til 0,02 cd/m2, hvilket vidner om, at sort rent faktisk er sort på EL9500.
Det blev også let bekræftet ved at sætte en sort baggrund på OLED-TV’et og mørkelægge rummet. Den sorte farve på LG' OLED-TV er kulsort! Det er helt umuligt at se Tv’et i et mørkelagt rum, og der slipper intet lys igennem. Sort er bogstavelig talt perfekt på EL9500, hvilket vi også bekræftede i vores tidligere anmeldelse af Sonys 11” XEL-1 OLED-TV.
Dette resultat kan ikke andet end at begejstre, og i praksis bidrager det til intens billedkvalitet. Billeder får en utrolig dybde og livagtighed. LCD-skærmen der står ved siden af EL9500 på billedet nedenfor, synes pludselig svag og livløs. OLED-TV’et opretholder også den fantastiske billedkvalitet selv i kraftigt dagslys.
LG EL9500 OLED-TV test
Shadow detail – skærmens evne til at skelne de mørkeste nuancer fra hinanden – er tilmed utrolig nuanceret efter kalibrering. I Standard-indstillingerne mistede skærmen dog nogle af detaljerne i de mørkegrå nuancer, primært fordi skærmen havde lidt for høj gamma. Efter kalibrering rettede jeg gamma til 2,2 og det forbedrede shadow detail på EL9500.
Shadow detail er et svært billedelement at gengive for mange skærme, fordi der er tale om meget små skridt i små lysniveauer. OLED-teknologien er dog i stand til det, men igen bør det siges, at det i høj grad er et spørgsmål om, hvor præcise billedindstillingerne på skærmen er.
Endelig undersøgte jeg lyshomogeniteten på EL9500, for at se om der slipper mere lys igennem i f.eks. OLED-panelets hjørner eller kanter.
LG EL9500 OLED-TV test
Det billede du ser ovenfor er taget med et meget lang lukketid på mere end 3 sekunder. Hvis du kender til kameraer, ved du, at en så lang lukketid vil afsløre selv de mindste, om end kun marginale, lysgennemfald. Lyshomogeniteten på LGs OLED-TV er perfekt, intet mindre. Wow.
Betragtningsvinkler
Dengang jeg testede 11” Sony XEL-1 oplevede jeg en lille reduktion i farveintensiteten fra vinkler. På LGs 15-tommer OLED-TV så jeg imidlertid ingen ændringer i hverken farver eller kontrast fra selv ekstreme betragtningsvinkler. Jeg er meget imponeret over resultatet og sammenlignet med et LCD-TV, der stadig kæmper for at holde specielt kontrast fra en skrå vinkel, er OLED-panelets resultater et stort skridt fremad i billedkvalitet.Nedenfor ser du betragtningsvinklerne på EL9500 og selvom du måske kan bemærke en lille forskel, er denne primært en effekt fra kameraet. I praksis er betragtningsvinklerne perfekte.
LG EL9500 OLED-TV test
LG EL9500 OLED-TV test
Herunder kan du se EL9500 i forhold til en IPS baseret Dell skærm. Skærme med IPS LCD-paneler betragtes generelt som dem med de bredeste betragtningsvinkler af alle LCD-panelteknologierne i dag. Bemærk hvordan OLED-skærmen stadig er meget lysstærk fra en vinkel, og Dell skærmen får et mere mat billede..
LG EL9500 OLED-TV test
Kontrasten og derved sortniveauet opretholdes også selv fra ekstreme vinkler, hvilket er meget vigtigt for god billedkvalitet. Især LCD-TV har problemer med at den sorte farve bliver væsentlig mere grålig fra en vinkel.
Konklusion
Så hvad er OLED i grunden? Kort fortalt er OLED små lysdioder, som skaber magi! OLED er i dag integreret i et par håndholdte enheder, som er lanceret i 2010, men er endnu ikke klar til større fladskærms-Tv. LGs 15-tommer EL9500 er i øjeblikket det største OLED-TV på markedet, og i denne test var vi derfor mest interesseret i at kigge på OLED-teknologien fra en kritisk synsvinkel og dermed kommentere på potentialet for denne nye skærmteknologi.Og vi er overbeviste om, at OLED er den nye lyse fremtid indenfor skærme. OLED-teknologien giver perfekt sortniveau - selv fra ekstreme vinkler. Responstiden er lynhurtig og betragtningsvinklerne er ekstremt brede. Farvegengivelsen er også fantastisk, og detaljegraden ligeså. Sidste faktor er dog også i høj grad afhængig af, om Tv-producenterne formår at kalibrere deres Tv korrekt.
OLED-paneler er ultratynde - ned til få millimeter - og vi oplevede ingen problemer med hverken summende lyde eller ujævn baggrundsbelysning. EL9500 var også i stand til at levere tilstrækkelig høj lysstyrke til at sikre fantastiske billeder i selv lyse omgivelser, og på samme tid fastholde den dybe gengivelse af sort. Shadow detail var tilmed flot, og OLED-teknologien har ingen problemer med at gengive, og skelne mellem, de tætliggende, mørkegrå farvetoner.
OLED er en klar forbedring over både LCD og plasma, og kombinerer det bedste fra begge verdener, samtidig med, at den kan sige sig fra for ulemperne. OLED hæver ikke kun overliggeren for, hvor god billedkvalitet vi kan hive ud af en skærm, men hæver også bundniveauet, så selv billigere skærme kan få gavn af de fantastiske OLED billedkarakteristika.
Den eneste ulempe ved OLED-teknologien i øjeblikket er prisen. Men det er for så vidt bare et spørgsmål om at sætte teknologien i masseproduktion. Og producenterne er i øjeblikket ved at øge deres kapacitet indenfor produktion af OLED-paneler, så der er gode udsigter til at vi indenfor nogle år kan se en mere realistisk prissætning på disse vidundere. Jeg kan hvert fald personligt sige, at hvis denne skærm havde været bare 7-10 tommer større, ville den overtage pladsen på mit skrivebord øjeblikkeligt. Det kan kun gå for langsomt med at føre OLED op i Tv-størrelser!
Husk også at du kan læse nyheder, artikler og test omhandlende OLED i vores OLED Tema her.
Pris og forhandler:
|
| Positiv | Negativ | Målgruppe |
| Billedkvalitet | Pris | |
| Perfekt sortgengivelse | Opløsning | |
| Responstid | Størrelse | |
| Viewing angles | ||
| Farvegengivelse | ||
| Meget tynd, ingen summen fra panel | ||
| Perfekt lyshomogenitet |
LG OLED-TV debat
Har du har konkrete spørgsmål eller tilføjelser henvises du til denne tråd i forummet, hvor skærmen kan diskuteres: LG OLED-TV debatFlere anmeldelser
Test: 98" TCL C805 (MQLED80)
Inkl. sammenligning med 98" P745, X955 og laser-projektor
Test: Sony A95L (QD-OLED)
2023 QD-OLED og ny chip-platform. Kan A95L igen tage tronen?
Test: Apple HomePod (2nd Gen) som TV-højttalere
Et sæt HomePod er blevet et alternativ til soundbaren