Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTest: Dell 1707FP & 1907FP - FlatpanelsDK

Test: Dell 1707FP & 1907FP

|


Indledning:


I de små modeller, som 17" og 19" vel efterhånden må betegnes som, har Dell 2 skærme i deres FP serie, nemlig 1707FP og 1907FP. Jeg har i denne anmeldelse valgt at forklare om begge modeller idet de designmæssigt og ydelsesmæssig er utroligt ens.


1707FP og 1907FP ligger i det prisleje hvor købere af Dells stationære maskiner sandsynligvis vil kigge efter en skærm hvis de leder efter en samlet pakke. Standardpriserne er en anelse højere end tilsvarende modeller fra andre fabrikanter, hvorfor man typisk bør være opmærksom på de rabatter der ofte er tilgængelige på hos Dell fra tid til anden.


Specifikationer:


Panelstørrelse:17" hhv. 19"
Opløsning:1280x1024
Responstid:8 ms
Overdrive:
Kontrastforhold:600:1 hhv. 700:1
Lysstyrke:300 cd/m²
Farveunderstøttelse:16.2 Millioner farver
Signal processering: 6 bit per farve
Betragtningsvinkler (H/V):140°/130°
Dotpitch:0.264 mm hhv. 0.294 mm
Paneltype (Nummer):TN panel
Strømforbrug:-
Vægmontering: (VESA 100mm)
Størrelse (HxBxD): 1707FP: 32.8cm x 37.1cm x 18.2cm (med fod)
1907FP: 35.8cm x 41.0cm x 18.2cm (med fod)
Vægt4.14 kg hhv. 4.85 kg
Justeringsmuligheder

· Tilt (4° forud, 21° bagud )
· Swivel
· Højde (130 mm)
· Pivot
Indbyggede højttalere:
Indgange
· VGA
· DVI
· Audio (type)
· SCART
· S-video
· Komposit
· Komponent
· HDMI
· Andet USB Hub
Medfølgende kabler
· Strøm
· VGA
· DVI
· Audio (phono)
· USB upstream
· S-VHS
· HDMI
· Andet  
Medfølgende software:

-

Garanti:3 år international
Pixelgaranti:ISO 13406-2 Klasse 2
Diverse:Trykt manual



Pris og forhandler:



Dell 1707FP


Dell 1907



De første indtryk:


Plastickvaliteten af hele Dells nye 7'er serie er stort set identisk og der er nærmest intet at udsætte på den. Skærmene er solide og det nye layout skinner især igennem på udseendet af foden, der nu er V-formet og har fået en flad hals. Dette layout er bibeholdt på alle modeller op til og med deres 30" panel, hvilket gør deres skærmudvalg lettere genkendeligt.


 



Ergonomien på begge modeller er eksemplarisk og tilbyder således swivel, højdejstering på 130 mm, tilt og pivot. Hæve/sænke funktionen på skærmene løber let og ubesværet. Foden kan afmonteres ved at trykke på en knap på bagsiden af skærmen hvorved man kan montere skærmen på væggen vha. en VESA beslag. Billedet herunder viser højdejusteringen (dog for 2007FP modellen).



Der er ydermere 2 USB 2.0 porte i skærmens venstre side.


Skærmen betjenes via de 5 knapper på fronten, hvoraf den ene er dedikeret til skift af input. Lidt overflødigt i min mening, idet der kun kan vælges imellem DVI og VGA, men dette er vel valgt pga. homogenitet i udseendet, idet de større modeller har 4 indgange at vælge imellem, hvilket giver knappen lidt mere mening.



OSD menuen er overskuelig og tilbyder justeringsmuligheder af alt hvad man kunne ønske sig, inkl. RGB farver ud over de foruddefinerede presets. Menuen har få undermenuer, hvilket øger effektiviteten hvis man skal justere en lille detalje. Knapperne er en anelse hårde at trykke på, men da man oftest ikke rører ved dem mere end den ene gang man justerer skærmen når den er sat til, kan dette tilgives. Det bemærkes at man, ligesom på 2007FP, ikke kan justere kontrasten når skærmen kører via DVI indgangen.



Der er tilslutninger for både DVI og VGA, men det anbefales at man benytter sig af DVI idet begge skærme har en tendens til knitren i farverne hvis VGA benyttes. Autoadjust funktionen fungerer dog udmærket og man kan sagtens få tekst til at stå skarpt selvom man benytter VGA tilslutning.


Forud for testen:


Bemærk at skærmen gennem testen, testes med DVI tilslutning. Grafikkortet er et Nvidia GF6600 LE. Skærmen vil blive testet og vurderet ud fra hjælpeværktøjet her på siden, som nu er blevet udviklet til at erstatte mange af de funktioner, som man finder i andre skærmtestprogrammer. Herefter testes den i praksis i alt lige fra tekstbehandling til hurtige spil.


Farvekorrektion:


Begge modeller er baseret på TN paneler, hvilket sætter en begrænsning på hvor optimale farver man kan opnå på panelet, og den eneste forskel på 17" og 19" modellen er det specificerede kontrastforhold. Skærmene blev kaliberet ved siden af Dells 2007FP model og det var tydeligt at begge modeller var underlegne på farvegengivelsen og at de out-of-the-box var ret langt fra den ønskede profil på 6500K ved gamma 2.2. Som det ses af kurverne er der en del forbedring at hente, ved at justere farverne.



Farver for 1707FP før kalibrering



Farver for 1907FP før kalibrering


For de nye opsummerer jeg, hvordan man skal forholde sig til grafen:


Det første tal ud fra hver linje i venstre side angiver det man kalder delta værdien. Hvis du ikke kan huske hvad det er fra din fysikundervisning på gymnasiet eller folkeskolen, så er delta en forskel mellem to ting. Delta i dette tilfælde er altså forskellen mellem den viste farve på skærmen og den ønskede farve på skærmen (fra grafikkortet eller anden kilde).



  • En deltaværdi på over 2 giver en synlig forskel i farverne.

  • Deltaværdier op i mod 4-5 giver deciderede forkerte farver.

  • Delta på mellem 1 og 2 giver gode farver om end ikke helt korrekte.

  • Delta værdier på under 1 giver meget tæt på perfekte farver, hvor vi naturligvis går mod 0 for det bedste resultat man kan opnå.

  • Alt mellem delta 0 og 1 er stort set ikke synlige ændringer for det menneskelige øje.


Selve kalibreringen kræver en del justering på begge modeller og på trods af indsatsen bliver gengivelsen aldrig helt i orden før Lacie-softwaren indlæser en kalibreret farveprofil. Dvs. du har som bruger ret dårlige chancer for at opnå korrekte farver på skærmen, hvilket er en skam. Det var således ikke muligt at komme under en deltaværdi på 4 for nogen af de to modeller uden brug af Lacie's icc-farveprofil.


Efter kalibrering ligger begge modeller hæderligt indenfor deltaværdier på 2 over det meste af spektret, men igen er 1707FP den skærm der leverer det bedste resultat, selvom man som bruger nok vil øge lysstyrken en anelse over de 109 cd/m2 der blev målt her. Resultaterne blev opnået ved at justere følgende:

1707FP: Rød - 84, Grøn - 78, Blå - 79, Brightness - 75

1907FP: Rød - 94, Grøn - 91, Blå - 85, Brightness - 51



Farver for 1707FP efter kalibrering



Farver for 1907FP efter kalibrering


Det giver et reelt kontrastforhold på følgende:












Dell 1707FP Out-of-BoxEfter kalibrering
Sortniveau0,3 cd/m2 0,3 cd/m2
Brightness (lysstyrke)175 cd/m2109 cd/m2
Kontrastforhold583:1363:1

Kontrastforhold angivet med en usikkerhed på +/- 100




Dell 1907FP Out-of-BoxEfter kalibrering
Sortniveau-0,3 cd/m2
Brightness (lysstyrke)218 cd/m2151 cd/m2
Kontrastforhold-503:1
Kontrastforhold angivet med en usikkerhed på +/- 100

Sortværdierne er, efter kalibrering, målt til 0.3 cd/m2 hvilket er ganske hæderligt for TN paneler. Kontrastforholdet for de to skærme er efter kalibrering målt til hhv. 363 og 503 for 1707FP og 1907FP, hvilket ligger lidt under det specificerede forhold på hhv. 500:1 og 700:1. Desværre mistede jeg kalibreringsrapporten for 1907FP skærmen før indstilling, så jeg har ikke data på kontrastforholdet før kalibreringen ud over hvad grafen herover viser - jeg beklager. Jeg vil igen gøre opmærksom på at man, som alm. bruger, ikke har mange chancer for at opnå ovenstående resultater ved blot at justere farverne via RGB vælgeren, idet en meget stor del af kalibreringen stammer fra icc-profilen skabt af kalibratoren.


I anderkendelse af at det kan være praktisk talt umuligt at justere farverne selv, kan man herunder hente de to profiler der er benyttet til at opnå de kalibrerede farvekurver for de to skærme. Vær dog opmærksom på at den opnåede profil kan variere fra PC til PC;


Farveprofil til Dell 1707FP


Farveprofil til Dell 1907FP


Farveprofilen gemmes i mappen C:WINDOWSsystem32spooldriverscolor og herefter aktiverer du den ved at gøre følgende:

- Højreklik på skrivebordet og vælg"Egenskaber"

- Vælg fanebladet"Indstillinger"

- Tryk på"Avanceret"

- Vælg"Farvestyring"

- Tryk på"Tilføj" og vælg den fil du netop har downloaded

Du vil nu opleve at farverne på skærmen ændrer sig til det der er kalibreret i vores test. Det er dog stadig nødvendigt at justere RGB værdierne i skærmens OSD manuelt.



Homogeniteten af panelerne er ikke perfekt. Der et tydeligt lyst område midt på skærmen, der strækker sig ind fra hvert hjørne. Det er dog ikke så slemt som de lysende kanter man ofte ser på TN paneler. Skærmene har ingen pixelfejl.


Skærmene skelner udmærket imellem gråtoner og man kan skelne skridt på ned til 2% i vores monitortest. Der er en anelse banding i farvegradienter i de mørke regioner og selve skalaen er ikke helt flydende, men vises lettere hakkende.


Spil og responstid:


Begge modeller er specificeret til 8 ms og er således ikke med helt fremme iblandt de hurtigste modeller på markedet, der netop har rundet 1 ms. Dette afspejler sig også når der skal vises hurtige first person shooters, hvor der hurtigt fremkommer en svag trailing. I vore monitortest er der ikke overdrive trailing synligt, hvilket igen fremhæver hvorfor skærmene ikke er med fremme iblandt de hurtige spilskærme i samme prisklasse.


Spillere med krav om hurtig responstid, bør ikke vælge disse modeller, men til den almindelige bruger, der lejlighedsvis begiver sig ud i et spil og ikke har de store krav til hastighed, vil begge modeller opfylde hans krav. Selv hvis valget af spil skulle falde på HL2 eller andre first person shooters, så længe man ikke har forventninger om fuldstændig trailing-fri afvikling.


Betragtningsvinkler:


Idet der er tale om TN paneler, er en af de markante ulemper ved skærmene betragningsvinklerne. Der er intet atypisk i betragtningsvinklerne for disse modeller ift. andre TN paneler og farverne bliver således hurtigt matte fra siderne, imens de skifter til negative farver ved betragning nedefra.



På billedet herunder ses både 1707FP og 1907FP i selskab med 2007FP modellen (forrest) og forskellen i kontrasttab er tydelig.



Konklusion:


Ser man på egenskaberne af både 1707FP og 1907FP ift. andre 17" og 19" skærme af samme kaliber, virker de højt prissat. De udmærker sig ikke på de punkter andre TN paneler gør, idet deres responstid er forholdsvis langsom, men derimod tilbyder de et væld af ergonimiske muligheder, hvilket gør dem oplagte i kontormiljøer hvor responstid og farvegengivelse er af sekundær prioritet.


Skærmene henvender sig nok typisk til personer der i forvejen køber et Dell produkt, såsom en stationær PC, og ønsker en samlet løsning der er køreklar ved levering. Begge skærme leverer et middelmådigt resultat rent billedmæssigt, uden rigtigt at brilliere på nogen punkter. Som det er ofte er tilfældet hos Dell, er der dog gode rabatter at hente når der køres kampagnetilbud, og således kan de manglende billedegenskaber sagtens opvejes af en 20-25% besparelse på prisen.

Pris og forhandler:www.dell.dk




PositivtNegativtMålgruppe
Høj ergonomi Middelmådig farvegengivelse Den almindelige hjemmebruger
Solid samlekvalitetLangsom responstid Kontormiljøer



Har du har konkrete spørgsmål eller tilføjelser henvises du til denne tråd i forummet, hvor skærmen kan diskuteres:


http://www.flatpanels.dk/flatforum/viewtopic.php?t=1497

Flere anmeldelser

Test: 98" TCL C805 (MQLED80)

01 Mar 2024 |

Test: Panasonic MZ2000 (MLA OLED)

23 Feb 2024 |

Test: Sony A95L (QD-OLED)

21 Dec 2023 |

Test: Apple HomePod (2nd Gen) som TV-højttalere

07 Sep 2023 |