Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonPanasonic dropper eget styresystem til fordel for FireTV i OLED - FlatpanelsDK

Panasonic dropper eget styresystem til fordel for FireTV i OLED

08 Jan 2024 | Rasmus Larsen |

Efter introduktionen af en enkelt model bygget på Amazons FireTV-styresystem sidste år, skifter Panasonic i 2024 også til FireTV i OLED TV. Her er hvad du kan forvente.

Panasonic dropper eget TV-styresystem, MyHomeScreen, der var en fortsættelse af det droppede Firefox OS, som oprindeligt blev udviklet af Mozilla – selskabet bag webbrowseren Firefox.

Amazons FireTV er foreløbigt bekræftet i Z95A og Z93A; de første to 2024 OLED-modeller afsløret af Panasonic.


Panasonic Z95A FireTV

FireTV i Panasonic Z95A og Z93A. Foto: Panasonic

Udfasningen var tiltrængt, idet MyHomeScreen var sakket bagefter andre TV-platforme på både udvalg af apps og funktionalitet. Med FireTV vil købere af Panasonic TV få adgang til så godt som alle internationale streaming-apps, men der er stadig uklarhed om danske apps – Flatpanels følger op. Med FireTV skal købere samtidig vænne sig til en helt ny brugerflade i Panasonic TV. - "Med så mange muligheder, bliver den virkelige udfordring at finde præcis, hvad du vil se. Derfor er vores nye mission ikke blot at levere fantastisk billede og lyd. Det handler om at forenkle processen med at opdage indhold og sikre, at det ikke bare er nemt, men også fornøjeligt," sagde Mr Akira Toyoshima, President og CEO for Panasonic Entertainment & Communication, om beslutningen om at slå sig sammen med Amazon og skifte til FireTV.

Apple AirPlay, Alexa

Et andet stort skridt for Panasonic i år er samarbejdet med Apple om at integrere Apple Home (HomeKit) og AirPlay 2 for første gang. Det betyder, at brugere kan kontrollere et 2024 Panasonic TV med Siri-stemmestyring (via en Apple-enhed) og dele video, musik og billeder fra iPhone, iPad og Mac. Som del af FireTV vil brugere med Alexa-stemmesystemet – på engelsk – kunne styre TV'et og andre enheder i hjemmet. Der er tilmed en sektion i TV'ets brugerflade til dette formål. Panasonic har indbygget en mikrofon i fjernbetjeningen, der kan aktiveres fra afstand via Alexa-nøgleordet. Og så byder Panasonic TV på en af FireTV's nyeste funktioner; FireTV Ambient Experience. - "Når Z95A og Z93A modeller ikke bruges til at se indhold, forvandles de til dynamiske skærme. FireTV Ambient Experience forvandler den største skærm i dit hjem til en smuk, altid-smart skærm. Dette kan forvandle TV'et til et galleri i hjemmet, vise personlige billeder og vise oplysninger som kalendere og påmindelser gennem tilpassede Alexa-widgets."

Panasonic Z95A FireTV

FireTV Ambient Experience i Panasonic Z95A og Z93A. Foto: Panasonic

Hvad sker der nu?

Det faktum, at Panasonic dropper sit hjemmebryggede styresystem og skifter til FireTV i sine bedste TV-skærme, afføder naturligvis en række spørgsmål. Fortsætter selskabet eksempelvis med at supportere MyHomeScreen i ældre TV og i så fald hvor længe? Og vil Panasonic fortsat benytte alternative TV-platforme såsom Google TV i visse modeller, ligesom selskabet har gjort i de seneste år? Flatpanels forsøger at finde svar på CES-messen i Las Vegas i denne uge. En anden væsentlig ændring bliver, at Panasonic-købere skal vænne sig til et stigende antal reklamer i FireTV-brugerfladen, som Amazon kontrollerer – og tilsyneladende deler reklameomsætning med TV-producenten. Andre Smart TV-platforme, inkl. Google TV, LGs webOS og Samsungs Tizen, er på lignende vis i stigende grad funderet i reklamer, der giver producenten løbende indtjening i produktets brugstid. Ved at samarbejde med bl.a. Panasonic begynder Amazons FireTV at rykke op i graderne i TV-skærme fra velkendte mærker. Engang fandtes FireTV kun i streamingbokse, før Amazon senere skiftede fokus til TV-skærme fra mindre mærker og sidenhen TV-skærme under eget logo. TCL har i senere år også introduceret FireTV i USA, om end de fleste af TCLs modeller i dag kører Google TV. Du kan læse mere om Panasonics Z95A og Z93A 2024 OLED-modeller i denne artikel eller ved at klikke på modelnavnet i tabellen.

2024 Panasonic TV med FireTV

Flatpanels

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Status på UHD Blu-ray i 2024

26 Apr 2024 |

Smugkig på den kommende X (Twitter) app til Smart TV

26 Apr 2024 |

Får du også hvid skærm på DRTV? DR arbejder på løsning

26 Apr 2024 |

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |