Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsung udvider spilstreaming-apps til 2020 Smart TV - FlatpanelsDK

Samsung udvider spilstreaming-apps til 2020 Smart TV

24 Aug 2023 | Rasmus Larsen |

Samsung har meddelt, at apps til cloud-gaming inden længe også lander på Smart TV fra 2020-generationen. De nærmere detaljer kom dog ikke på bordet.

Udmeldingen faldt på Gamescom 2023. Samsung vil ikke bringe Gaming Hub-brugerfladen til 2020-modeller, men i stedet lade ejere installere de relevante apps individuelt fra app-butikken.

For danskere betyder Gaming Hub-distinktionen dog ikke noget på nuværende tidspunkt. Gaming Hub-brugerfladen er heller ikke tilgængelig på nyere Samsung TV i Norden.


Samsung Gaming Hub 2023

Samsungs Gaming Hub findes ikke i Danmark. De relevante apps lander i stedet i app-butikken. Foto: Samsung

- "I dag er vi glade for at kunne meddele, at vi vil udvide cloud-gaming apps til vores 2020-model-års TV senere i år, hvilket giver et to-cifret millionantal af spillere adgang til deres yndlingsspil og tjenester," sagde Mike Lucero, Head of Product Gaming, Samsung. Samsung bekræftede ikke, hvilke cloud-gaming apps, der bliver tale om, hvad angår 2020-modellerne, men selskabet tilbyder pt. Xbox Game Pass, Nvidia GeForce Now, Amazon Luna (ikke i Danmark), Utomik, Blacknut og Antstream apps. Flere Bluetooth-spilcontrollere understøttes.

Ældre TV-modeller forbigået

TV-modeller fra 2019 og tidligere årgange får ikke apps til spilstreaming i denne omgang, selvom der ingen hindringer er ift. at understøtte spilstreaming. Samsung opgraderer ikke Tizen-versionen i ældre TV-modeller efter købstidspunktet. De relevante gaming-apps lander på 2020-modellerne "senere på året".

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Snart kan du også spille PlayStation 1, Sega og Atari spil på Apple TV

02 May 2024 |

'Drengen og hejren' er Studio Ghiblis første 4K HDR udgivelse

02 May 2024 |

YouTube overvejer udrulning af pause-reklamer

02 May 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Amazon i maj

02 May 2024 |

Tiltagene mod kontodeling er begyndt at virke i Danmark

01 May 2024 |

Nye iPads forventes at have "klart bedste OLED tablet-skærme"

01 May 2024 |