Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsungs første 89" LED TV koster knap 700.000 kroner - FlatpanelsDK

Samsungs første 89" LED TV koster knap 700.000 kroner

26 Jul 2023 | Rasmus Larsen |

Samsungs første LED TV på under 100-tommer – markedsført som 'micro LED' – sendes på markedet med et prisskilt på næsten 700.000 kroner.

14 år efter, at Samsung forsøgte at omdøbe LCD TV til "LED TV", lancerer selskabet det første rigtige LED TV i stue-format. Lanceringen af 89-tommer modellen (MNA89MS1BACXKR) følger lanceringen af en 110-tommer model i 2021.

- "Startende med 89-tommer modellen vil vi udvide Micro LED-serien til 76, 101 og 114" for at udvide forbrugernes valg indenfor ultra-premium TV og føre an på markedet ved at bevare super-kløften indenfor næste-generations skærmteknologi," sagde Taehwan Hwang, VP for Samsung Electronics Korea.


89 microLED TV

Samsungs 89-tommer LED TV

I seks år i træk har Samsung proklameret, at de vil lancere ægte LED TV. På CES 2023 i januar meldte selskabet en 50-tommer udgave på vej, men der er stadig ingen opdateringer vedrørende lancering af denne størrelse.

LED, miniLED, microLED

Ligesom OLED, anvender LED-skærme millioner af selv-emitterende dioder til at skabe et billede med høj kontrast, naturtro farver og meget hurtig responstid – intet LCD-panel påkrævet. 89-tommeren er en del af Samsungs 'micro LED'-serie kaldet CX, men ifølge den gængse branchedefinition er der tale om miniLED frem den mere pixeltætte microLED. Problemet er imidlertid, at "miniLED" – igen – bruges som marketingbetegnelse for LCD TV. Selskaber som LG, Sony og TCL udvikler ligeledes LED-skærme. Samsungs 89-tommer LED TV har 4K-opløsning, indbygget 6.4.4-kanals 120W højttalersystem, HDR-support (HDR10+ men ikke Dolby Vision) og Tizen operativsystem med adgang til apps som Disney+ og Netflix. Den har 6 HDMI-porte og WiFi 6. 89-tommeren er tilgængelig nu i Sydkorea, hvor den koster 130 millioner won (ca. 690.000 danske kroner). TV'et sælges også i Kina, men Samsung har endnu ikke kommenteret på de internationale lanceringsplaner. Læs også: MicroLED-skærme forventes klar til masse-markedet i 2026 Med et prisskilt på knap 700.000 danske kroner er 89-tommeren billigere end 110-tommeren (ca. 1,1 mio. kroner), men det står ikke desto mindre klart, at den nye skærmteknologi endnu ikke er klar til forbrugermarkedet. Skærmene samles stadig af mindre moduler med synlige samlinger.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Status på UHD Blu-ray i 2024

26 Apr 2024 |

Smugkig på den kommende X (Twitter) app til Smart TV

26 Apr 2024 |

Får du også hvid skærm på DRTV? DR arbejder på løsning

26 Apr 2024 |

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |