Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonAndroid TV har nu over 10.000 TV apps, siger Google - FlatpanelsDK

Android TV har nu over 10.000 TV apps, siger Google

06 Jun 2022 | Rasmus Larsen |

Google har givet en status-opdatering på Android TV-økosystemet, som gradvist er ved at overgå til et Google TV-økosystem. Der er nu over 10.000 tilgængelige TV-apps.

Milepælen på 10.000 apps skabt specifikt til den store skærm – omfatter ikke Android mobilapps – vidner om moderat vækst fra ca. 7.000 apps i 2020. Disse TV-apps er kompatible med både Android TV og Google TV enheder, hvilket dækker skærme, medieafspillere og set-top-bokse.

De nye tal blev omtalt på udviklerkonferencen Google I/O 2022.

Er 10.000 mange? Roku tilbyder ca. 30.000 TV-apps, Apple TV (tvOS) har 18.000 og Amazons FireTV har 15.500, ifølge tal fra 42matters, der indsamler statistik om apps. Samme hjemmeside sætter dog Googles TV-platform til 6.041 apps, så tallene ser konservative ud. Selskaberne selv giver sjældent opdateringer.

De forskellige TV app-butikker er stadig ikke lige så omfattende som butikkerne med mobil-apps til Android og iOS. Man kan finde apps til internationale og lokale streamingtjenester, apps til fitness/sundhed, apps til musik/lyd, apps til smart-home samt en håndfuld spil – dog ikke AAA-titler. TV-platforme har potentialet til at konkurrere med spilkonsoller i fremtiden, men der kræves mere egnet hardware og/eller bedre understøtelse af cloud-spil.


Android TV

Android TV er ved at overgå til Google TV

Overgang til Google TV

Google gentog desuden meldingen fra tidligere på året: Android TV (inkl. Google TV) har over 110 mio. aktive enheder, hvilket er en stigning fra 80 mio. i midten af ​​2021. Der er mere end 300 partnere verden over, heriblandt 170 tv-distributører såsom Allente, Stofa og Waoo. Læs også: Google: Første TV med Android 12 dukker op 'senere på året' Google (Chromecast), Hisense, Sony og TCL har allerede startet overgang fra Android TV til den nye Google TV-brugerflade og branding. Philips forventes at gøre det næste år, mens andre partnere ligeledes opfordres af Google til at tage springet i nær fremtid. - Kilde: Google via 9to5Google

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Formel 1 fortsætter på Viaplay de næste 5 år

30 Apr 2024 |

Viaplay går til kamp mod kontodeling den 10. juni: Sådan virker det

30 Apr 2024 |

Langt bagefter Sverige: Dansk spilindustri sigter mod fordobling på 5 år

30 Apr 2024 |

'Life of Pi'-instruktør dropper 3D & HFR: "Hele økosystemet er dårligt"

30 Apr 2024 |

Opdateret: 'Dybet', 'Aliens' og 'Livsfarlig løgn' nu også på UHD Blu-ray

30 Apr 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Disney+ i maj

30 Apr 2024 |