Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSmugkig på kommende Nordisk Film+ streamingtjeneste - FlatpanelsDK

Smugkig på kommende Nordisk Film+ streamingtjeneste

09 May 2022 | Rasmus Larsen |

Nordisk Film+ vil være opdelt i tre sektioner og byde på funktioner såsom offline-visning. Der vil ikke være Smart TV apps ved lancering. Her er et smugkig.

Nordisk Film overraskede i sidste måned ved at melde en ny streamingtjeneste på vej. Nordisk Film+ opsluger Dansk Filmskat og Min Bio, samtidig med, at der tilføjes ekstra indhold.

Indholdet opdeles i tre sektioner:
  • Hjem: Nyt indhold såsom nyere danske film samt udvalgte titler fra Hollywood og de nordiske naboer.
  • Dansk Filmskat: Gamle danske film ligesom det kendes fra Dansk Filmskat i dag.
  • Børn: indhold til børn ligesom ligesom det kendes fra Min Bio i dag.

    Nordisk Film+

    Smart TV apps ikke klar

    Streamingtjenesten får en redesignet brugeroplevelse med nye funktioner såsom 'Se videre', 'Min liste' og mulighed for at downloade indhold til offline-visning på f.eks. køre- eller flyveturen. Der vil ved lancering ikke være apps til Android TV og Smart TV, men det er noget, Nordisk Film arbejder på. Apple TV nævnes ikke selvom Dansk Filmskat og Min Bio begge har en eksisterende app til tvOS. - "Fra start kan du se Nordisk Film+ på TV via Chromecast og AirPlay, og på smartphone, tablet, og computer. Vi tilføjer løbende også Android TV og andre Smart TV-modeller. Når Nordisk film+ er klar giver vi selvfølgelig besked, så du kan downloade den nye app," oplyser selskabet. Opdateret 10.5.2022: Nordisk Film oplyser, at apps til Apple TV og Smart TV bliver klar til den fulde lancering senere på året. De bliver dog ikke klar til første lanceringsbølge for Nordisk Film+, hvor eksisterende Dansk Filmskat-kunder får adgang.

    Nordisk Film+

    Tre-i-én tjeneste

    Nordisk Film+ skal ud og konkurrere på et dansk tv-marked, hvor seerne over de seneste år har fået flere valg, særligt indenfor amerikansk underholdning. Med afsæt i de to eksisterende streamingtjenester, skal Nordisk Film+ være et stærkere tilbud til de seere og familier, som ønsker et katalog af primært danske titler. Prisen bliver 49 kr/md., 270 kr/halvårligt eller 468 kr/årligt for eksisterende kunder. Prisen for nye kunder samt lanceringsdatoen udmeldes senere. Nordisk FIlm har udsendt denne teaser-video:
    - Kilde: Nordisk Film
  • Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

    Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

    Flere nyheder

    Status på UHD Blu-ray i 2024

    26 Apr 2024 |

    Smugkig på den kommende X (Twitter) app til Smart TV

    26 Apr 2024 |

    Får du også hvid skærm på DRTV? DR arbejder på løsning

    26 Apr 2024 |

    Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

    25 Apr 2024 |

    1 million har oprettet login på DRTV

    25 Apr 2024 |

    Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

    25 Apr 2024 |