PlayStation 5 vil koste 400 Euro, eller 500 Euro med disc-drev
Sony har i dag bekræftet, at PlayStation 5 vil koste 400 Euro for Digital Edition og 500 Euro for konsollen med disc-drev. Det betyder, at PlayStation 5 får markant lavere startpris end Xbox Series X.Billigere end Xbox Series X
PlayStation 5 lanceres den 12. november 2020 i USA, Japan, Canada, Mexico, Australien, New Zealand og Sydkorea. Den lanceres den 19. november 2020 i "resten af verden", siger Sony. Priserne bliver 400 Euro for PlayStation 5 Digital Edition og 500 Euro for konsollen med disc-drev. Detaljer om lancering og priser blev bekræftet ved aftenens PS5-præsentation. Vi jagter en bekræftet dansk pris. Det betyder, at PS5 i sin digitale udgave bliver markant billigere end Xbox Series X, som er den mest potente af de nye Xbox-konsoller. Prisen for Xbox Series X og PS5 med disc-drev er derimod den samme. Xbox Series X vil koste 500 Euro, eller lokalt i Danmark 3.899 kroner i vejl. pris. Microsoft lancerer også den billigere Xbox Series S (299 Euro / 2.399 DKK), men den har ikke nær så mange grafikmuskler som Xbox Series X og PS5. 400 Euro for PlayStation 5 er formentlig lavere end mange havde forventet. Hvordan kan Sony sælge til denne pris? Foruden besparelsen ved disc-drev, kanaliserer den digitale udgave af PS5 alle spil-køb igennem PlayStation Store. Aktører som Sony og Microsoft har større avance på salg af spil igennem de digitale butikker end på salg af spil på disc. Til sammenligning blev PlayStation 4 og PlayStation 4 Pro begge lanceret med et prisskilt på 400 Euro i henholdsvis 2013 og 2016. PlayStation 3 kostede ved lancering 600 Euro for udgaven med 60GB lagerplads. Yderligere information om de nye konsoller kan findes i vores PlayStation 5 sektion. Nu hvor vi også har fået sat datoer på, står det klart, at næste konsolgeneration skydes i gang i november op til julesalget. Forslaget starter allerede i morgen i visse regioner, siger Sony. Sony annoncerede også priser på sit PS5-tilbehør, der ligeledes lanceres i november:
PS5 | PS5 Digital Edition | |
---|---|---|
Price | $499.99 USD/€499.99/£449.99 | $399.99 USD/€399.99/£359.99 |
CPU | x86-64-AMD Ryzen “Zen 2” 8 Cores / 16 Threads Variable frequency, up to 3.5 GHz | x86-64-AMD Ryzen “Zen 2” 8 Cores / 16 Threads Variable frequency, up to 3.5 GHz |
GPU | AMD Radeon RDNA 2-based graphics engine Ray Tracing Acceleration Variable frequency, up to 2.23 GHz (10.3 TFLOPS) | AMD Radeon RDNA 2-based graphics engine Ray Tracing Acceleration Variable frequency, up to 2.23 GHz (10.3 TFLOPS) |
System Memory | GDDR6 16GB 448GB/s Bandwidth | GDDR6 16GB 448GB/s Bandwidth |
SSD | 825GB 5.5GB/s Read Bandwidth (Raw) | 825GB 5.5GB/s Read Bandwidth (Raw) |
Optical Drive | Ultra HD Blu-ray (66G/100G) ~10xCAVBD-ROM (25G/50G) ~8xCAVBD-R/RE (25G/50G) ~8xCAVDVD ~3.2xCLV | |
PS5 Game Disc | Ultra HD Blu-ray, up to 100GB/disc | |
Video Out | HDMI OUT port Support of 4K 120Hz TVs, 8K TVs, VRR (specified by HDMI ver.2.1) | HDMI OUT port Support of 4K 120Hz TVs, 8K TVs, VRR (specified by HDMI ver.2.1) |
Audio | “Tempest” 3D AudioTech | “Tempest” 3D AudioTech |
Dimensions | Approx. 390mm x 104mm x 260mm (width x height x depth) (excludes largest projection, excludes Base) | Approx. 390mm x 92mm x 260mm (width x height x depth) (excludes largest projection, excludes Base) |
Weight | 4.5kg | 3.9kg |
Power | 350W | 340W |
Input/Output | USB Type-A port (Hi-Speed USB) USB Type-A port (Super-Speed USB 10Gbps) x2 USB Type-C port (Super-Speed USB 10Gbps) | USB Type-A port (Hi-Speed USB) USB Type-A port (Super-Speed USB 10Gbps) x2 USB Type-C port (Super-Speed USB 10Gbps) |
Networking | Ethernet (10BASE-T, 100BASE-TX, 1000BASE-T) IEEE 802.11 a/b/g/n/ac/ax Bluetooth 5.1 | Ethernet (10BASE-T, 100BASE-TX, 1000BASE-T) IEEE 802.11 a/b/g/n/ac/ax Bluetooth 5.1 |