Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNy aftale sender Universal-film hurtigere ud i stuerne - FlatpanelsDK

Ny aftale sender Universal-film hurtigere ud i stuerne

30 Jul 2020 | Rasmus Larsen |

Filmstudiet Universal og verdens største biografkæde, AMC, er nået til enighed om en aftale, der kan sende biograffilm langt hurtigere ud i stuerne. Seere i hjemmet tvinges til at sende penge til biografen.

Efter offentlig slåskamp

I april 2020 udspillede sig et drama i al offentlighed. Verdens største biografkæde AMC Theaters svor at boykotte alle film fra Universal efter studiet annoncerede planer om at sende flere film ud i stuerne samtidig med biografpremieren. Det var coronakrisen, som har tvunget biografer til at holde lukket verden over, der satte hjulene i gang. Universal sendte Trolls World Tour ud som PVOD (premium video-on-demand) - en dyrere lejefilm - i Nordamerika, hvor den efter 3 uger havde omsat for mere end første Trolls-film gjorde i hele biografperioden på fem måneder. Tema: Biografer vs. streaming Parterne er nu nået til enighed om en ny aftale, som lader Universal, om de vil, udleje nye film i hjemmet kun 17 dage efter biografpremieren. Det skriver Variety. I USA har biograferne i dag typisk 90 dages eksklusivitet på nye storfilm.

Jurassic World

Hjemmeseere finansierer biografer

Det kaldes en "historisk" aftale, om end detaljerne i aftalen næppe vil begejstre seere hjemme i stuerne. Universal kan udleje film som PVOD til omtrent 20 dollars per film, hvoraf AMC får andel i salget. Det vil sige, at seere i stuerne tvinges til at betale til biografer selvom de ikke benytter produktet. Først efter de typiske 90 dage kan Universal udleje og sælge sine film på normale markedsvilkår. Biografernes eksklusive ret til at vise film - det såkaldte biografvindue - har været afgørende for branchen i et århundrede. Løbende udvikling har forkortet vinduet og selvom 17 dage er en væsentlig udvikling, så bliver det næppe aftalen med Universal, som fører til, at vinduet nedbrydes så parter kan konkurrere på markedsvilkår. Det er mere sandsynligt, at streamingtjenester som Apple TV+ og Netflix sætter dagsordenen med bred premiere på nye film verden over. Afstemning: Bør Hollywood udsende store film udenom biografer? Disney, Universal og Warner Bros har alle for nylig søsat deres store streaming-satsninger med hhv. Disney+, Peacock og HBO Max. Visse mellemstore film er blevet rykket til premiere i hjemmet på abonnementstjenester som disse. Den tendens forventes at fortsætte. AMC Theaters er verdens største biografkæde og den største i USA. AMC har også biografer i Europa, men ikke i Danmark. Universal skal nu ud og forhandle om vilkårene for internationale markeder samt andre biografkæder. - Kilde: Variety

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Formel 1 fortsætter på Viaplay de næste 5 år

30 Apr 2024 |

Viaplay går til kamp mod kontodeling den 10. juni: Sådan virker det

30 Apr 2024 |

Langt bagefter Sverige: Dansk spilindustri sigter mod fordobling på 5 år

30 Apr 2024 |

'Life of Pi'-instruktør dropper 3D & HFR: "Hele økosystemet er dårligt"

30 Apr 2024 |

Opdateret: 'Dybet', 'Aliens' og 'Livsfarlig løgn' nu også på UHD Blu-ray

30 Apr 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Disney+ i maj

30 Apr 2024 |