Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonXiaomi lancerer angiveligt ny 'Mi TV Stick' næste måned - FlatpanelsDK

Xiaomi lancerer angiveligt ny 'Mi TV Stick' næste måned

17 Apr 2020 | Rasmus Larsen |

Et lækket roadmap (via Sudhanshu) fremviser en ny Xiaomi Mi TV Stick, formentlig baseret på Googles Android TV-platform. Skal man tro kilden så lanceres den i Europa allerede i maj.

Xiaomi Mi TV Stick

Kinesiske Xiaomi sælger i Danmark medieboksen Mi Box S og i andre europæiske lande Android TV-skærme. Alle produkterne er baseret på Googles Android TV-styresystem. Hvad der fra kilden kaldes et lækket roadmap for Europa fremgår flere nye Xiaomi-produkter, herunder en kompakt Mi TV Stick. Ingen yderligere detaljer nævnes, men det bør være muligt at udlede lidt. Eftersom Google ikke tillader sine partnere i Europa at sælge TV-enheder baseret på mobil-Android, så vil Mi TV Stick med al sandsynlighed være bygget på Googles Android TV-platform.

Xiaomi Mi TV Stick

Med andre ord en kompakt og billigere version af den nuværende Mi Box S - en nem måde at få Android TV-brugerfladen op på ethvert TV udstyret med en HDMI-port. 'TV sticks' er naturligvis ikke et nyt koncept. Foruden Googles Chromecast har Amazon og Roku i årevis solgt sticks baseret på FireTV og Roku OS. Disse små HDMI-nøgler er strømbesparende men ganske velfungerende enheder til videostreaming. De er derimod ikke velegnede til spilbrug og andre tunge opgaver, og mens Apple har fokus på at løfte hardwaren med hver ny generation af Apple TV-boksen, lader andre producenter til tider til at køre kapløb mod bunden. Google rygtes også på vej med en Android TV-baseret Chromecast. - Kilde: Sudhanshu

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Streaming-kalenderen: Nyt på Apple TV+ i maj

04 May 2024 |

Nu i 4K/HDR: The Departed, Trainspotting, Den grænseløse, Farven lilla, Ran

03 May 2024 |

TV 2 Play hæver priserne

03 May 2024 |

Første enhed med Google TV's nye 'magiske' knap afsløret

03 May 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i maj

02 May 2024 |

Snart kan du også spille PlayStation 1, Sega og Atari spil på Apple TV

02 May 2024 |