Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLGs open-source webOS skal række udover TV - FlatpanelsDK

LGs open-source webOS skal række udover TV

20 Mar 2018 | Rasmus Larsen |

LG har frigivet en open-source version af sit tv-styresystem. Det sydkoreanske selskab håber på, at ‘webOS Open Source Edition’ kan blive fundamentet under en bred portefølje af produkter.

webOS bliver open-source – igen

Før LG tog ejerskab på webOS, var styresystemet faktisk open-source. Det skete umiddelbart efter, at HP opgav projektet. Med LG ved roret har webOS udviklet sig til at være et tv-styresystem, men nu skal det række udover tv-skærmen.

LG frigiver derfor en åben version af webOS, som ”led i en større indsats for at gøre webOS tilgængeligt for flere forbrugere og brancher”, lyder det.

- “When LG adopted webOS for our popular smart TV lineup in 2013, it did so with the knowledge that webOS had tremendous potential,” sagde Dr. I.P. Park, chef for teknologi hos LG Electronics. “webOS has come a long way since then and is now a mature and stable platform ready to move beyond TVs to join the very exclusive group of operating systems that have been successfully commercialization at such a mass level. As we move from an app-based environment to a web-based one, we believe the true potential of webOS has yet to be seen.”

LG har siden 2013 brugt webOS i de fleste tv-skærme, men udviklingen lader til at være gået i stå. Sidste år tog webOS skridtet fra version 3.0 til version 3.5 og på dette års CES-messe nævnte LG ikke engang webOS, da de annoncerede 2018-modellerne. Styresystemet er baseret på en linux-kernel med HTML5 og CSS3 som rammen for apps.


LG webOS


webOS er også implementeret i Bang & Olufsens nye Eclipse OLED-tv, som er bygget i samarbejde med LG Electronics. Det er første gang, at webOS er blevet indbygget i en tv-skærm fra en anden producent, men om det er et forvarsel om bredere distribution i tv-skærme, står uklart. Samsung bruger sit eget Tizen, hvorimod Philips og Sony anvender Googles Android TV. Panasonic benyttede for en kort bemærkning Firefox OS, men projektet blev hurtigt lagt i graven. Amazon og Roku forsøger også at få tv-producenter til at benytte deres respektive tv-platforme.

Så hvilken type produkter kan vi forvente at se webOS i? LG forestiller sig, at det kan nå ud i tablets og set-top-bokse, men selskabet har i samme åndedræt annonceret et samarbejde med National IT Industry Promotion Agency (NIPA) i Sydkorea for at indsamle ”forretningsforslag til webOS fra hundredvis af nystartede virksomheder, som anbefales af NIPA”. Målet er at finde de mest egnede partnere.

‘webOS Open Source Edition’ kan hentes på webosose.org.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Hvornår du kan forvente OLED i iPad Air, iPad Mini, MacBook Air & MacBook Pro

10 May 2024 |

Disney+ begynder at lave mixed reality Marvel-indhold

10 May 2024 |

Ny 'Ringenes Herre: The Hunt for Gollum' film får premiere i 2026

10 May 2024 |

Danske startpriser på 2024 Philips OLED og LCD TV

09 May 2024 |

Prime Video vil udrulle pause-reklamer

09 May 2024 |

Opgraderet Matter Casting udfordrer AirPlay og Chromecast

09 May 2024 |