Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsung udvikler 'QD-OLED' TV - rygte - FlatpanelsDK

Samsung udvikler 'QD-OLED' TV - rygte

21 Feb 2018 | Rasmus Larsen |

Samsung arbejder på at kombinere fordelene ved quantum dot og OLED-skærmteknologi som del af en ny tv-strategi, hævder den koreanske avis ETnews.

Opdatering 22.2.2018: Samsung Electronics har kommenteret på rygtet ved at sige: "It is not true. The company will push forward a two-track method," ifølge Yonhap. Vær dog opmærksom på, at Samsung Electronics og Samsung Display er to forskellige selskaber.

QD + OLED

Samsungs nuværende ”QLED TV”, som er LCD-tv med quantum dot-filtre, er blevet avist af markedet. Forbrugerne vender i stedet blikket mod LGs OLED; en teknologi som Samsung forgæves forsøgte at kommercialisere for 6 år siden.

Samsung forbereder nu et comeback til OLED-tv, ifølge den koreanske avis ETnews, der som regel er pålidelige, hvad angår koreanske producenter. Det er som del af en “ny produktstategi”, hævder avisen.

Du husker måske, at Samsung lancerede sit første OLED-tv tilbage i 2012. Dengang var det bygget på RGB OLED-pixels, som viste sig at være vanskelige og for dyre at sætte i masseproduktion. Samsung droppede projektet og søsatte plan B, som dengang var LCD-tv med quantum dot.

Denne gang vil Samsung benytte blå OLED-pixels med “red and green color filter (CF) with quantum dot placed on the blue” OLED. Det skulle gøre det muligt at producere OLED-tv, som har højere lysstyrke og større farverum end nuværende OLED-tv.


Samsung OLED TV


Prototyper på CES

ETNews hævder ydermere, at Samsung fremviste prototyper af 55 og 65-tommer QD-OLED-tv i et baglokale på CES-messen i sidste måned. De lægger dog i samme åndedræt vægt på, at teknologien stadig ikke er helt klar.

- “QD-OLED technology has not been completed yet. This is because blue light leaks between each pixel when the red and green QDCFs are placed on the blue OLED. If the light leakage phenomenon is severe, it becomes difficult to express the color properly.”

Avisen citerer en anonym chef fra Samsung for at sige, at det ultimate mål forbliver uændret, nemlig at producere selv-emitterende QLED-tv. Indtil det bliver praktisk muligt, kan QD-OLED hæve barren.

- “Samsung has not recognized OLED TV technology by competitors as a true OLED TV as it is using color filters and white pixels. The goal of QLED is to achieve QLED. It seems that as much time as it takes, we have tried to evolve QD-OLED into a new technology that takes advantage of the strengths of Quantum dot and compensates for its drawbacks” .

I 2016 blev en række artikler publiceret i koreanske aviser, som hævede, at Samsung ville investere i en ny 8. generations OLED-fabrik og at selskabet ville reintroducere OLED-tv “next year at the earliest and no later than 2018”. På CES 2018 i sidste måned fremviste Samsung også et 156” TV baseret på microLED skærmteknologi..

- Kilde: ETnews

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Tiltagene mod kontodeling er begyndt at virke i Danmark

01 May 2024 |

Nye iPads forventes at have "klart bedste OLED tablet-skærme"

01 May 2024 |

LG understøtter nu Dolby Atmos-musik i Apple Music

01 May 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på HBO Max i maj

01 May 2024 |

Formel 1 fortsætter på Viaplay de næste 5 år

30 Apr 2024 |

Viaplay går til kamp mod kontodeling den 10. juni: Sådan virker det

30 Apr 2024 |