Dansk mand dømt for at udbrede ulovlig filmtjeneste

08 Feb 2018 | Rasmus Larsen |

En dansker er blevet idømt betinget fængsel og har fået konfiskeret over en halv million kroner for at have hjulpet med udbrede ulovlig filmtjeneste. Anklagemyndigheden kalder sagen den første af sin slags i Europa.

Dømt i sag om Popcorn Time

Den 39-årige mand stod ikke bag den ulovlige filmtjeneste Popcorn Time. Han ejede i stedet hjemmesiden popcorntime.dk, hvorpå han vejledede danskere i at installere og bruge tjenesten. På hjemmesiden tjente han penge på reklamer.

Retten i Odense har idømt manden seks måneders betinget fængsel og har ydermere konfiskeret 506.003 kroner, som stammer fra i reklameindtægter på siden. Han er ydermere idømt 120 timers samfundstjeneste.

- ”Aldrig tidligere er en person blevet dømt for medvirken til at udbrede streamingtjenester. Dommen er derfor et vigtigt skridt i bekæmpelsen af ulovlig streaming på internettet og vil vække genklang i hele Europa,” siger senioranklager Dorte Køhler Frandsen fra SØIK.

Dorte Frandsen kaldet samtidig straffesagen for principiel og den første af sin slags i Europa. Hun samarbejder med udenlandske myndigheder om at bekæmpe ulovlig streaming.

- ”Dommen er et klart signal til dem, der udbreder ulovlige pirattjenester. Filmindustrien og andre taber milliarder i indtægter hvert år, fordi kriminelle gratis udbyder ulovlige film. Det er et tab for alle. Også forbrugeren,” tilføjer hun.


Slog til i 2015

Dansk politi slog til mod tjenesterne i midten af 2015; en aktion, som fik international opmærksomhed. Flere personer stillede bl.a. spørgsmålstegn ved om man kunne dømme folk for at distribuere information. Det har retten i Odense altså nu afgjort, at man kan – i hvert fald i Danmark.

Popcorn Time blev grundlagt i Argentina i 2014 af fire studerende og blev udbredt på rekordtid. Den gratis tjeneste distribuerede bl.a. film, uden at have rettighederne hertil, ved at bruge torrent-distribution. På den måde hjalp seere med at distribuere film til andre seere, mens bagmændene kunne undgå at opstille servere.

Den dømte har to uger til at beslutte, om han vil anke sagen til Østre Landsret.

- Kilde: Anklagemyndigheden



Flere nyheder

MicroLED

LG vil afsløre microLED-tv i september - rygte

23 Feb 2018 | Torben Rasmussen |
Samsung microLED

Samsung forventer at lancere sit 146" microLED TV i august

23 Feb 2018 | Torben Rasmussen |
Viasat FilmFavoritter

Viasat lancerer 'FilmFavoritter' & hæver TV3 Puls til HD-kvalitet

23 Feb 2018 | Torben Rasmussen |
Viaplay

Viaplay i vækst: TV'et nu mere populært til streaming end mobil

22 Feb 2018 | Torben Rasmussen |
Samsung OLED

Samsung udvikler 'QD-OLED' TV - rygte

21 Feb 2018 | Rasmus Larsen |
The Last Jedi

'The Last Jedi' bliver Disneys første UHD Blu-ray i Dolby Vision

21 Feb 2018 | Rasmus Larsen |
Blade Runner Disc

Hollywood vil hellere sælge dig film online end på UHD Blu-ray

20 Feb 2018 | Yoeri Geutskens |
YouSee Bland Selv

YouSee: Sport og streaming hitter i nyt "Bland Selv" koncept

20 Feb 2018 | Rasmus Larsen |