Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonPanasonic FZ950 & FZ800 er første OLED-tv med HDR10+ - FlatpanelsDK

Panasonic FZ950 & FZ800 er første OLED-tv med HDR10+

07 Jan 2018 | Rasmus Larsen |

Panasonic har i dag annonceret to nye OLED-serier for 2018. FZ950 og FZ800 er de første OLED-tv, som understøtter HDR10+ formatet.

Panasonic 2018 OLED

Sidste års 77-tommer EZ1000 forbliver på markedet i 2018, men FZ950 og FZ800 er helt nye modeller, som skal sætte tonen for 2018. Begge serier lanceres i 55 og 65 tommer.

Panasonic siger, at 2018 OLED har 4K-opløsning samt seneste generation af den Hollywood-tunede HCX-videoprocessor, som har ”significant under-the-hood advancements”. Panasonic fortsætter samarbejdet med Hollywood-kolorist Deluxe for at levere meget præcis billedkvalitet og farvegengivelse, som filminstruktøren havde tiltænkt.

- ”Furthermore, a growing number of Hollywood film industry’s post-production studios, in addition to Deluxe’s, choose to use Panasonic’s OLED TV screens as large-format client reference monitors as part of their creative process. With those same screens also available to consumers, Panasonic’s well-established mantra bringing ‘Hollywood to your Home’ has never rung more true,” lød det fra selskabet.

Panasonic FZ950 2018 OLED


Første OLED-tv med HDR10+

FZ950 og FZ800 er de første OLED-tv, som understøtter HDR10+, der er et premium HDR-format bygget på dynamiske metadata, hvor lyssætningen i billedet kan optimeres scene-for-scene. Panasonic vil i 2018 lancere en UHD Blu-ray-afspiller med Dolby Vision, men de nye OLED-tv vil dog ikke kunne håndtere Dolbys format.

FZ950 og FZ800 vil herudover kunne håndtere baseformatet HDR10 samt HLG (Hybrid Log Gamma), og forventes desuden at opnå UHD Premium og THX certificering. Det tilføjes, at skærmene har ”vores hurtigste responstid nogensinde” via en Spil-tilstand i menuen. Tallet for input lag blev ikke bekræftet.

Panasonic fortæller, at HCX-videoprocessoren er yderligere forbedret i 2018. To nye systemer er ’Dynamic Scene Optimizer’ som anvender ”AI til at efterligne dynamiske metadata, når der afspilles fra en HDR10-kilde på de nye tv-skærme” samt ’HDR Brightness Enhancer’ der sigter mod at optimere HDR-billedkvaliteten ved at justere lyssætningen i billedet i relation til lyset i omgivelserne. Det sker vha. en indbygget lyssensor.

Panasonic FZ800 2018 OLED


- ”The biggest under-the-hood change to the HCX processor is the introduction of a completely new ‘Dynamic LUT’ system. LUT (Look Up Table) technology is used extensively in professional post-production and broadcast circles in Hollywood and beyond to ensure colour accuracy. Until now, LUTs were fixed according to the colour space used by the source; with this innovation, the HCX automatically monitors the average brightness level of a scene and uses AI to dynamically load an LUT appropriate to that scene. This brings significant improvements to mid-brightness scenes, making them look much more natural.”

FZ950 har en ”Tuned by Technics” Dynamic Blade-højttaler, som vi første gang stiftede kendskab med i sidste års EZ1000-model. Både FZ950 og FZ800 har ’Absolute Black Filter’, der minimerer reflektioner i panelet i oplyste omgivelser.

Forskellen imellem FZ950 og FZ800 er design og højttalersystem. Lanceringsdato, priser og fulde specifikationer afsløres på den årlige Panasonic Convention i februar.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |