Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonXbox One X lander i dag med 50 optimerede spil - FlatpanelsDK

Xbox One X lander i dag med 50 optimerede spil

07 Nov 2017 | Rasmus Larsen |

Microsoft kalder det verdens kraftigste spilkonsol. Xbox One X sendes på markedet i dag i over 35 lande, herunder Danmark, med over 50 optimerede spil. Du kan bl.a. opleve Assassin’s Creed Origins og Forza Motorsport 7 i 4K HDR.

Spil i 4K HDR og Atmos

Xbox One X er ca. 40 procent kraftigere end ”nogen anden konsol”, lyder ordene fra Microsoft. De tænker naturligvis på PlayStation 4 Pro, som blev sendt på markedet sidste år på nogenlunde samme tidspunkt.

Grafikydelse på spilkonsoller:

Xbox One
1.3 Tflops
Xbox One S
1.4 Tflops
PS4
1.8 Tflops
PS4 Pro
4.2 Tflops
Xbox One X
6 Tflops
Forskellen, ifølge Microsoft, er at Xbox One X kan levere store spiltitler i ægte 4K-opløsning. Og endnu vigtigere; High Dynamic Range, som udvider kontrast og farverum. Til at opnå 4K-opløsning vil der dog til tider blive brugt både checkerboarding og dynamisk opløsning, afslører de tekniske specifikationer. PlayStation 4 Pro gør noget lignende. På lydsiden kan konsollen fra Microsoft håndtere Dolby Atmos.

- “Xbox One X is built for true 4K gaming, with enough power to drive native 4K resolutions, High Dynamic Range and Wide Color Gamut into a pristine visual package beyond what’s capable in existing consoles. Existing Xbox One games play even better, with improved textures, smoother frame rates and faster load times, even on a 1080p TV,” lyder det fra Microsoft. “And premium audio that puts gamers in the center of spatial sound with Dolby Atmos support.”

Læs også: Konsolspil i HDR: Hvad du skal vide
Læs også: Bedste HDR TV

Xbox One X slutter sig til Xbox One S. De to skal tilsammen tage kampen op mod Sonys PlayStation, der er markedsledende. Xbox One X har, ligesom sin lillebror, desuden et UHD Blu-ray-drev. Du kan genkende hver især på farven.

 Xbox


50 spil – og snart 150

Fra og med i dag kan 50 spiltitler tage musklerne i Xbox One X i brug. Det kan strække sig lige fra højere frame rate og mere detaljerede teksturer til 4K-opløsning og HDR. Det forventes, at udbuddet vil ramme 70 titler indenfor en uge.

Mere end 150 bekræftede titler vil blive ’Xbox One X Enhanced’ indenfor nærmeste fremtid. Du kan finde en fuld liste her, hvorpå det også fremgår om 4K og HDR er med i pakken.

Der fremhæves lanceringstitler såsom Forza Motorsport 7, Super Lucky’s Tale, Assassin’s Creed Origins, Middle-earth: Shadow of War og FIFA 18. Microsoft tilføjer, at PlayerUnknown’s Battegrounds følger den 12. december.

Flatpanels har allerede testet Xbox One S og PlayStation 4 Pro. Vores konklusion er, at HDR er en af de største visuelle forbedringer på spilfronten i mange år. Det kræver dog, at tv’et kan styre lyset meget præcist, hvilket typisk indebærer OLED eller zone-styret LCD.

Microsoft siger afslutningsvis, at de oplever ”utrolig stærk” efterspørgsel på Xbox One X og at man skal bestille snart for at sikre sig et eksemplar før jul.

Priser og forhandlere:
  • Xbox One X


     Xbox


     Xbox


    Xbox One X specifikationer

    Games in up to 4K resolution with HDR (High Dynamic Range)
    HDR10 format
    6 teraflops of graphics performance
    12GB GDDR5 RAM at 326 GB/s
    8-core AMD CPU clocked at 2.3 GHz
    HDMI 2.0b
    UHD Blu-ray drive
    Dolby Atmos and DTS:X support
  • Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

    Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

    Flere nyheder

    Tiltagene mod kontodeling er begyndt at virke i Danmark

    01 May 2024 |

    Nye iPads forventes at have "klart bedste OLED tablet-skærme"

    01 May 2024 |

    LG understøtter nu Dolby Atmos-musik i Apple Music

    01 May 2024 |

    Streaming-kalenderen: Nyt på HBO Max i maj

    01 May 2024 |

    Formel 1 fortsætter på Viaplay de næste 5 år

    30 Apr 2024 |

    Viaplay går til kamp mod kontodeling den 10. juni: Sådan virker det

    30 Apr 2024 |