Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonYouTube kan snart ses i 4K-kvalitet på Waoo-boks - FlatpanelsDK

YouTube kan snart ses i 4K-kvalitet på Waoo-boks

01 Jun 2017 | Rasmus Larsen |

Waoo melder en YouTube app på vej til sin nye tv-boks. App’en, som frigives henover sommeren, vil være gratis og understøtte 4K-opløsning.

Opdatering 4.7.2017 YouTube er nu tilgængelig på boksen, melder Waoo i dag.

YouTube på Waoo-boksen

Mere end 1 milliard personer verden over ser YouTube. Over det seneste årti har Googles gratis videotjeneste udviklet sig fra at levere relativt dårlig billedkvalitet til at være med helt i front.

Waoo har valgt at tilføje YouTube som app på den nyeste tv-boks, der allerede har Netflix. Det blev annonceret på den danske FutureTV-konference.

- ”Grænserne mellem tv og internet bliver langsomt, men sikkert, nedbrudt. Næsten en tredjedel af verdens internetbrugere benytter YouTube, og tjenesten når ud til flere i aldersgrupperne 18-34 og 18-49 år end nogen kabel tv-leverandør i USA. Det er et vigtigt og ultra populært medie, så derfor har vi valgt at give vores kunder en YouTube-app som en integreret del af vores tv-boks,” sagde Jørgen Stensgaard, adm. direktør i Waoo.


Waoo 4K tv-boks


I op til 4K-kvalitet

Ligesom YouSee, ser Waoo en fremtid, hvor tv-boksen skal samle tv-oplevelsen på tværs af tv-kanaler, arkiv og streamingtjenester. Modsat YouSee, tilbyder Waoo indhold i op til 4K-opløsning.

- ”Målet er at give vores tv-kunder endnu mere værdi samt mindske kompleksiteten og antallet af bokse og ledninger i hjemmet. Nu behøver man ikke skifte fjernbetjening, ledninger osv., når man vil springe mellem live tv og indhold fra YouTube. Og YouTube er som bekendt ganske gratis at bruge, så det vil det naturligvis også være på vores tv-boks” sagde Jørgen Stensgaard.

For at se YouTube i 4K-kvalitet skal du have Waoos nyeste tv-boks (AirTies 7410), som blev sendt på markedet i marts 2016. YouTube bruger Googles særlige VP9-format til at streame i 4K-opløsning, hvorimod Netflix og andre bruger HEVC-formatet.

Fakta om YouTube på Waoo-boksen

YouTubes app vil blive integreret på Waoo’s nyeste tv-boks hen over sommeren i år. Det bliver dermed Waoo, som bliver den første til at integrere Youtube på en dansk TV-boks.
Meget af det materiale, der bliver uploadet på YouTube, er i 4K-kvalitet, hvilket understøttes af Waoo’s tv-boks.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |