Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonXbox's abonnementstjeneste til spil lanceres d. 1. juni for 59 kr/md. - FlatpanelsDK

Xbox's abonnementstjeneste til spil lanceres d. 1. juni for 59 kr/md.

25 May 2017 | Rasmus Larsen |

Xbox Game Pass er en abonnementstjeneste til spil, som blev præsenteret tidligere på året. Den er nu tilgængelig for Xbox Live Gold-medlemmer. Alle andre danske ejere af Xbox One kan komme i gang fra den 1. juni for 59 kr/md.

Xbox Game Pass

Xbox Game Pass er ikke en streamingtjeneste i stil med Sonys PlayStation Now. I stedet betaler du et fast månedligt beløb for at få adgang til at downloade en pulje spil ned på din Xbox One.

Da tjenesten blev præseteret i foråret, kendte vi ikke den danske pris. Microsoft kan nu bekræfte, at den bliver 59 kroner per måned, hvilket faktisk er lavere end den amerikanske pris på $10 dollars. Det står ikke helt klart hvorfor idet spilkataloget umiddelbart ser ud til at dække over de samme titler (111 i alt).

Ved lanceringen vil der ifølge Microsoft være ”over 100 Xbox One og bagudkompatible Xbox 360 spil” tilgængelige. Spillene udskiftes fra tid til anden for at give noget nyt blod til tjenesten. Med Xbox Game Pass får man desuden rabat på køb af spil, hvis man vil eje dem permanent, tilføjer selskabet.




- “When Xbox Game Pass launches, you can download and play a broad range of games in full fidelity on your Xbox One or Xbox One S console, including blockbusters like Halo 5: Guardians, NBA 2K16 and Payday 2; fun for the whole family in LEGO Batman, Banjo-Kazooie and Viva Pinata; retro and classic games like Mega Man Legacy Collection, Streets of Rage and Pac-Man Championship Edition; and of course, Xbox Game Pass has a number of great first-person and third-person shooter games, including all three titles in the amazing Bioshock franchise, Gears of War 1-3, Gears Ultimate, Perfect Dark Zero, Borderlands and more,” skriver Microsoft.

Er du Xbox Live Gold-medlem kan du prøve Xbox Game Pass nu. Der er en 14 dages gratis prøveperiode. Alle andre ejere af Xbox One i 31 lande, herunder Danmark, kan tilmelde sig fra 1. juni 2017. Det sker på xbox.com/game-pass.

Xbox Game Pass – med Microsofts egne ord

Hvad er Xbox Game Pass, og hvordan fungerer det?
Hos Xbox vil vi gerne give dig de gode tilbud og nye muligheder for at spille et udvalg af de bedste spil. Med et Xbox Game Pass får du ubegrænset adgang til mere end 100 suveræne spil til én lav månedlig pris – og der er både populære bagudkompatible Xbox 360-titler og blockbustere til Xbox One. Xbox Game Pass føjer spil til (og nogle gange fjerner spil fra) kataloget hver måned, så du kan altid finde noget nyt og spændende at spille. Download spillene, og oplev dem helt uden forbindelses- eller streamingproblemer. Spil titler fra de førende spiludgivere offline i op til 30 dage. Xbox Game Pass er din billet til uendelige spiloplevelser.
Skal jeg have et Xbox Live Gold-medlemskab for at få adgang til Xbox Game Pass?
Nej, du behøver ikke et Xbox Live Gold-medlemskab for at bruge Xbox Game Pass. Som med alle andre Xbox Live-spil skal du have et Xbox Live Gold-medlemskab for at kunne spille multiplayer med dine Xbox Game Pass-spil.
Hvilke spil bliver tilgængelige med Xbox Game Pass, når det lanceres?
Vi arbejder tæt sammen med førende spiludgivere for at kunne tilbyde et stærkt udvalg af spil ved lanceringen. Vi forventer at have mere end 100 spil fra de mest populære genrer, herunder action-eventyr, skydespil, opgavespil, strategi og rollespil, og der kommer flere nye titler hver måned.
Bliver Xbox Game Pass tilgængeligt i det område, hvor jeg bor, ved lancering?
Xbox Game Pass bliver tilgængeligt på mindst 30 Xbox-markeder ved lanceringen. Det kommer så hurtigt som muligt til flere markeder, efterhånden som spilkataloget udvides. Følgende markeder understøttes: Australien, Østrig, Belgien, Canada, Chile, Colombia, Tjekkiet, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Hongkong, Ungarn, Indien, Irland, Italien, Mexico, Holland, New Zealand, Norge, Polen, Portugal, Rusland, Singapore, Spanien, Sverige, Schweiz, Storbritannien, USA.
Bliver spil fra Xbox Game Pass streamet direkte? Eller bliver de downloadet til min Xbox One?
Ud fra den feedback, vi har fået fra vores fans, ved vi, at streaming- og forbindelsesproblemer er en væsentlig årsag til irritation i forbindelse med konkurrerende spilabonnementstjenester. Derfor bliver spil fra Xbox Game Pass downloadet til din Xbox One, så du får en stabil og god spiloplevelse uden disse forsinkelser og afbrydelser. Du kan spille de downloadede spil offline i op til 30 dage.
Er der en grænse for, hvor mange spil jeg kan downloade til min konto ad gangen?
Gamere elsker at spille – og derfor giver Xbox Game Pass dig ubegrænset adgang til mere end 100 bagudkompatible Xbox 360-spil og Xbox One-spil, mens de er i det aktive katalog. Der er ingen grænser for, hvor mange spil du kan downloade med Xbox Games Pass – det er kun den ledige kapacitet på din harddisk, der sætter grænsen. Og den kan du administrere eller opgradere på Xbox.com.
Når jeg downloader et spil med Xbox Game Pass, ejer jeg så spillet?
Nej, Xbox Game Pass-kataloget opdateres med nye spil hver måned. Du skal have et aktivt Xbox Game Pass-abonnement for at kunne spille spillene. Hvis du er vild med et spil fra det aktuelle katalog og gerne vil eje det, kan du købe det. Med dit Xbox Game Pass får du straks 20 procent i rabat på prisen for grundspillet og 10 procent i rabat på alle relaterede udvidelser og forbrugsgenstande, så længe spillet findes i Xbox Game Pass-kataloget.
Hvad sker der, hvis mit abonnement udløber, eller hvis jeg opsiger det?
Hvis dit abonnement udløber eller opsiges, vil de spil, du har downloadet via Xbox Game Pass, ikke længere være tilgængelige. Dine spilfremskridt og gennemførelser vil dog stadig være knyttet til din konto. Alle de spil, du har købt fra Xbox/Xbox Store forbliver i dit bibliotek, indtil du fjerner dem manuelt.
Kan Xbox Game Pass benyttes på Xbox 360?
Xbox Game Pass kan kun bruges med Xbox One. Xbox Games Pass omfatter nogle bagudkompatible Xbox 360-spil, men disse spil er ikke tilgængelige på din Xbox 360-konsol via abonnementet.
- Kilde: Microsoft

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Status på UHD Blu-ray i 2024

26 Apr 2024 |

Smugkig på den kommende X (Twitter) app til Smart TV

26 Apr 2024 |

Får du også hvid skærm på DRTV? DR arbejder på løsning

26 Apr 2024 |

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |