Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDells første 'UHD Premium' PC-monitor skal hedde UP2718Q - FlatpanelsDK

Dells første 'UHD Premium' PC-monitor skal hedde UP2718Q

25 Apr 2017 | Rasmus Larsen |

Dell har afsløret sin første ’UHD Premium’ certificerede PC-monitor (UP2718Q), som kan gengive HDR mere troværdigt end de første HDR PC-skærme på markedet. Selskabet præsenterer samtidig 2 skærme med ”Dell HDR”.

”UHD Premium“ monitor

Dell har markeret sig positivt på det seneste. Selskabet har lanceret den første OLED PC-monitor til forbrugermarkedet og den første 8K PC-monitor. På NAB-messen tilføjes en UP2718Q, som er selskabets første ’UHD Premium’ certificerede PC-monitor.

UP2718Q er en 27-tommer skærm med 4K-opløsning og understøttelse af HDR10-formatet. Det er en af de første PC-skærme, som har modtaget UHD Alliancens kvalitetsstempel, ’UHD Premium’. Det betyder i praksis, at skærmen kan nå som minimum 1000 nits lysstyrke og kan dække en god portion af DCI-P3 farverummet.

Dell UP2718Q


- "As the No. 1 monitor brand in the world, we deliver the latest, most innovative display technology to our customers to meet and exceed their expectations, whether that's at work or at home," sagde Bert Park, SVP hos Dell Software & Peripherals. "At NAB 2017, we're proud to continue Dell's tradition of world-class innovation – our first HDR monitor that meets HDR10 standard – by providing creators with the most strikingly accurate images and lifelike, unparalleled color performance."

Dell tilføjer, at UP2718Q er skabt til folk, som arbejder professionelt med videoproduktion. Den kan gengive 100% AdobeRGB, 100% sRGB, 100% Rec.709, 97,7% DCI-P3 og 76,9% Rec.2020. Hvert eksemplar af skærmen er kalibreret fra fabrikken.


2 skærme med ”Dell HDR”

Selskabet præsenterer ved samme lejlighed et par 25 og 27” skærme med ”Dell HDR”, som ikke er et format, men ironisk nok blot en betegnelse for lavere krav til HDR-delen.

- ”Dell's HDR feature has been designed with a PC user in mind and supports specifications that are different from existing TV standards for HDR. Please review the specs carefully for further details,” lyder det fra Dell.

Dell U2718Q


Vi så en helt tredje model med “Dell HDR” på CES-messen i januar, og det lader til, at skærmene anvender konventionelle LCD-paneler med understøttelse af HDR10 tilføjet via software oveni. Som du nok ved, kræver HDR dog specifik og krævende hardware.

27” U2718Q med 4K-opløsning samt 25” U2518D vil begge have et slankt ‘InfinityEdge’ design.

De nye skærme lanceres i USA imellem maj og juli. UP2718Q skal koste 2000 dollars, U2718Q skal koste 700 dollars og U2518D skal koste 500 dollars. Dell har endnu ikke kommenteret på lanceringsplaner for Norden. Du kan læse mere på Dell.com.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Status på UHD Blu-ray i 2024

26 Apr 2024 |

Smugkig på den kommende X (Twitter) app til Smart TV

26 Apr 2024 |

Får du også hvid skærm på DRTV? DR arbejder på løsning

26 Apr 2024 |

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |