Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonMicrosofts nye Xbox Game Pass er en abonnementstjeneste for spil - FlatpanelsDK

Microsofts nye Xbox Game Pass er en abonnementstjeneste for spil

01 Mar 2017 | Rasmus Larsen |

Microsoft har præsenteret Xbox Game Pass, hvor du for en fast månedlig pris får adgang til et katalog på ”over 100 spil”. Abonnementstjenesten virker på Xbox One og lanceres i foråret 2017, herunder i Danmark, for cirka $10 dollars.

Halo 5, LEGO m.fl.

Sony har spiltjenesten PlayStation Now, som stadig ikke er lanceret i Norden. PlayStation Now er en streamingtjeneste, hvor du streamer spil ligesom du streamer film fra Netflix. Microsofts Xbox Game Pass er anderledes. Her downloader du spil.

Der er således ikke tale om en streamingtjeneste, men derimod en abonnementstjeneste, hvor du hver måned får adgang til en portion spil, som kan downloades til din Xbox One-konsol. Kataloget vil inkludere ”over 100 spil” ved lanceringen ”sidst på foråret 2017”, skriver Microsoft Danmark. Der kommer løbende nye spil til, mens andre fjernes.

Hvorfor ikke streaming, som potentielt kunne give adgang til en verden af Xbox-spil på tværs af enheder såsom Smart TV, Apple TV, Android TV, mobil, tablet og PC?

- ”Ud fra den feedback, vi har fået fra vores fans, ved vi, at streaming- og forbindelsesproblemer er en væsentlig årsag til irritation i forbindelse med konkurrerende spilabonnementstjenester. Derfor bliver spil fra Xbox Game Pass downloadet til din Xbox One, så du får en stabil og god spiloplevelse uden disse forsinkelser og afbrydelser. Du kan spille de downloadede spil offline i op til 30 dage,” lyder det fra Microsoft.

Microsoft fremhæver titler såsom ‘Halo 5: Guardians, Payday 2’, ‘LEGO Batman’ og ‘NBA 2K16’. De fleste store studier er ombord, men EA mangler fra listen. Tjenesten vil udelukkende virke på Xbox One.


Xbox Game Pass


Kommer til Danmark i foråret

Xbox Game Pass vil blive lanceret i 27 lande fra start, herunder Danmark. Den danske pris er ikke afsløret, men i USA skal tjenesten koste $10 dollars per måned. Et abonnement giver desuden 20% på køb af Xbox One-spil og 10% på spil-udvidelser.

Hvad sker der, hvis et spil fjernes fra kataloget, mens du er i gang, hører vi en fjern stemme spørge? Så mister du adgang til spillet, skriver Microsoft, men din fremgang i spillet vil blive gemt, såfremt du vil købe spillet (med 20% rabat) og fortsætte.

Medlemmer af Xbox Insider-programmet vil få beta-adgang til tjenesten forud for den officielle lancering, som sker ”sidst på foråret”. Du kan læse mere om den Xbox Game Pass her.

Xbox Game Pass – med Microsofts egne ord

Hvad er Xbox Game Pass, og hvordan fungerer det?
Hos Xbox vil vi gerne give dig de gode tilbud og nye muligheder for at spille et udvalg af de bedste spil. Med et Xbox Game Pass får du ubegrænset adgang til mere end 100 suveræne spil til én lav månedlig pris – og der er både populære bagudkompatible Xbox 360-titler og blockbustere til Xbox One. Xbox Game Pass føjer spil til (og nogle gange fjerner spil fra) kataloget hver måned, så du kan altid finde noget nyt og spændende at spille. Download spillene, og oplev dem helt uden forbindelses- eller streamingproblemer. Spil titler fra de førende spiludgivere offline i op til 30 dage. Xbox Game Pass er din billet til uendelige spiloplevelser.
Skal jeg have et Xbox Live Gold-medlemskab for at få adgang til Xbox Game Pass?
Nej, du behøver ikke et Xbox Live Gold-medlemskab for at bruge Xbox Game Pass. Som med alle andre Xbox Live-spil skal du have et Xbox Live Gold-medlemskab for at kunne spille multiplayer med dine Xbox Game Pass-spil.
Hvilke spil bliver tilgængelige med Xbox Game Pass, når det lanceres?
Vi arbejder tæt sammen med førende spiludgivere for at kunne tilbyde et stærkt udvalg af spil ved lanceringen. Vi forventer at have mere end 100 spil fra de mest populære genrer, herunder action-eventyr, skydespil, opgavespil, strategi og rollespil, og der kommer flere nye titler hver måned.
Bliver Xbox Game Pass tilgængeligt i det område, hvor jeg bor, ved lanceringen?
Xbox Game Pass bliver tilgængeligt på mindst 27 Xbox-markeder ved lanceringen. Det kommer så hurtigt som muligt til flere markeder, efterhånden som spilkataloget udvides.
Bliver spil fra Xbox Game Pass streamet direkte? Eller bliver de downloadet til min Xbox One?
Ud fra den feedback, vi har fået fra vores fans, ved vi, at streaming- og forbindelsesproblemer er en væsentlig årsag til irritation i forbindelse med konkurrerende spilabonnementstjenester. Derfor bliver spil fra Xbox Game Pass downloadet til din Xbox One, så du får en stabil og god spiloplevelse uden disse forsinkelser og afbrydelser. Du kan spille de downloadede spil offline i op til 30 dage.
Er der en grænse for, hvor mange spil jeg kan downloade til min konto ad gangen?
Gamere elsker at spille – og derfor giver Xbox Game Pass dig ubegrænset adgang til mere end 100 bagudkompatible Xbox 360-spil og Xbox One-spil, mens de er i det aktive katalog. Der er ingen grænser for, hvor mange spil du kan downloade med Xbox Games Pass – det er kun den ledige kapacitet på din harddisk, der sætter grænsen. Og den kan du administrere eller opgradere på Xbox.com.
Når jeg downloader et spil med Xbox Game Pass, ejer jeg så spillet?
Nej, Xbox Game Pass-kataloget opdateres med nye spil hver måned. Du skal have et aktivt Xbox Game Pass-abonnement for at kunne spille spillene. Hvis du er vild med et spil fra det aktuelle katalog og gerne vil eje det, kan du købe det. Med dit Xbox Game Pass får du straks 20 procent i rabat på prisen for grundspillet og 10 procent i rabat på alle relaterede udvidelser og forbrugsgenstande, så længe spillet findes i Xbox Game Pass-kataloget.
Hvad sker der, hvis mit abonnement udløber, eller hvis jeg opsiger det?
Hvis dit abonnement udløber eller opsiges, vil de spil, du har downloadet via Xbox Game Pass, ikke længere være tilgængelige. Dine spilfremskridt og gennemførelser vil dog stadig være knyttet til din konto. Alle de spil, du har købt fra Xbox/Xbox Store forbliver i dit bibliotek, indtil du fjerner dem manuelt.
Kan Xbox Game Pass benyttes på Xbox 360?
Xbox Game Pass kan kun bruges med Xbox One. Xbox Games Pass omfatter nogle bagudkompatible Xbox 360-spil, men disse spil er ikke tilgængelige på din Xbox 360-konsol via abonnementet.
- Kilde: Microsoft

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Status på UHD Blu-ray i 2024

26 Apr 2024 |

Smugkig på den kommende X (Twitter) app til Smart TV

26 Apr 2024 |

Får du også hvid skærm på DRTV? DR arbejder på løsning

26 Apr 2024 |

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |